Ingen fyldestgørende svar fra regeringen om NSA

En række spørgsmål trænger sig på, efter Informations afsløring af, at NSA overvågede COP-15 mødet i København. Men fra regeringens side er der kun rungende stilhed eller standardsvar, der blot giver anledning til endnu flere spørgsmål

For nylig kunne Information fremlægge dokumenter, som tydeligt indikerer, at NSA har overvåget deltagerne på COP15 – det klimatopmøde i København, der indtil videre har været mest kendt for ikke at nå nogen vegne.  Afsløringen er selvfølgelig interessant, fordi det er første gang, at Danmark direkte inddrages i NSA-skandalen, Samtidig er det tankevækkende, at overvågningen af COP15 ikke kan begrundes med terrorbekæmpelse. Et af argumenterne for NSA's overvågning har netop været, at den er med til at bekæmpe terror og øge vores alle sammens sikkerhed. Men i dette tilfælde har overvågningens mål tilsyneladende været at fremme USA's egne interesser i globale klimaforhandlinger.

Man kunne have troet, at disse forhold ville have fremkaldt en kraftig politisk reaktion. Hvordan kan danske politikere leve med, at der er rejst mistanke om urent trav ved det topmøde, som de selv arrangerede, og hvor forhåbningen var, at et dansk formandskab kunne hive en klimaaftale hjem? Og hvorfor går politikerne ikke med det samme i brechen for at afværge enhver forestilling om, at Danmark med den ene hånd kæmpede for en klimaaftale, men med den anden støttede amerikanske bestræbelser på at begrænse eller ligefrem forhindre en sådan aftale?

Men de danske myndigheder siger ingenting.

Krav om transparens

Det er klart, at man ikke kan fortælle hvad som helst. Efterretningstjenester opererer i det skjule, og folk kan komme af dage, hvis det ikke respekteres i et nødvendigt omfang. Men overfor dette hensyn står borgernes legitime krav om at vide, hvad der foregår og den fortsatte tillid til, at landets love overholdes. Dette dilemma bliver man nødt til at tage alvorligt. Man kan ikke kræve fuldstændig åbenhed, men omvendt kan man heller ikke blot afvise ethvert ønske om transparens.

Den danske regering har indtil videre udelukkende forsøgt at håndtere dette dilemma ved rutinemæssigt at besvare ethvert spørgsmål med, at man ikke har grund til at tro, at der er foregået ulovlig overvågning. Og Forsvarets Efterretningstjeneste har meddelt, at de ikke har grund til at tro, at overvågning har været rettet i mod danske interesser. Dog med den tilføjelse, at danske interesser dækker over danske borgere, embedsmænd og politikere. Overvågning af et topmøde og de danske bestræbelser på en klimaaftale ser ud til at falde uden for denne definition.

Hvad er danske interesser?

Det kan være, at svarene er sande, men fyldestgørende er de ikke. I hvert fald åbner de for en ladeport af fortolkninger og nye spørgsmål: Hvis overvågningen ikke har været ulovlig, har den så været godkendt fra dansk side og dermed lovlig? Hvad betyder det, at man ’ikke har grund til at tro’? Er Snowden-dokumenterne ikke grund nok, eller mener man, at de er falske? Hvorfor definere danske interesser så snævert, at forhold, der åbenlyst er i dansk interesse (f.eks. en klimaaftale), falder uden for? Er det fordi, man faktisk ved, at der har været overvågning  bare ikke af danskere og måske har vidst det hele tiden?

Det kan være, at mange spekulationer er overdrevne og uden faktuelt grundlag. Og vi kan ikke vide, om myndighederne har gode grunde til at sige, som de gør. Men problemet er, at svarene ser ud som om, de er designet til at undvige dialog og debat. Dermed opnår man ikke, at mistanke og spekulation manes i jorden. Tværtimod. Både realistiske og mere fantasifulde fortolkninger får spillerum og medløb.

Dette er selvsagt problematisk for tilbage står nogle vigtige spørgsmål: Blev COP15 faktisk overvåget af amerikanske efterretningstjenester? Er overvågningen i givet fald sket med danske myndigheders billigelse? Og bør man frygte, at en lignende situation kan opstå igen? Man kan håbe, at disse spørgsmål snart bliver besvaret med et klart nej. Men realistisk set tyder de sidste uges debat ikke på, at de klare svar vil komme fra danske myndigheder.