Det homoseksuelle miljø har længe været på forkant med brugen af onlinedating. Men bider den seksuelle frigørelse os i halen ved at gøre os til kommercialiserede individer
Hvor stor er du? Er du til sex? Sådan lyder spørgsmålene tit på de homoseksuelles fortrukne mobil-app Grindr. Tonen er direkte og ofte centreret omkring sex, men app’en er en del af et fænomen, der har spillet en rolle i de homoseksuelles seksuelle frigørelse.
Ifølge Sven-Axel Månsson, som er professor og forsker i køn og sex på nettet fra Malmø Universitet, har det homoseksuelle miljø altid brugt onlinedating. I 90’erne blev teknologien hurtigt et redskab til at opsøge andre homoseksuelle uden ligeså stor risiko for overfald eller diskrimination.
Det mener Månsson stadig er tilfældet i dag, hvor mobil-app’en Grindr, er med til at effektivisere og på nogle punkter manifestere ens homoseksualitet. “Det er blevet en måde at tage kontrol over sit sexliv og sin seksualitet,” siger Månsson.
Digital cruising
“Før i tiden var ikke lige så let og tilgængeligt, man risikerede hurtigt at få en på snotten – eller det der var værre,” siger Kasper Madsbøll Christensen. Christensen studerer Medievidenskab på Syddansk Universitet og skrev i vinters en opgave om Grindr.
Christensen er enig med Månsson i at teknologien og især Grindr fungerer som et frigørende element, både praktisk og personligt. Men Christensen mener i højere grad, at grunden til at Grindr er blevet så populær, er fordi app’en fremstår som en naturlig forlængelse af det man indenfor det homoseksuelle miljø kalder ‘cruising’.
Fænomenet cruising referer til når homoseksuelle går på jagt efter sex. Som Månsson også pointerer, har teknologien siden 90’erne, spillet en stor rolle for den seksuelle udfoldelse. I stedet for at gå i parken for at finde et knald, begyndte man at gå på datingsider, så som Craigslist, Manhunt og senere BoyFriend.
Christensen mener at den online cruising ikke er meget anderledes end offline cruising. “I Ørstedsparken har man jo også – historisk set – været der for en ting, nemlig sex,” siger han og understreger, at det i virkeligheden er langt mere sikkert at logge på Grindr. Her er man også sikker på at dem man møder også er homoseksuelle.
“Der er en kombination af øget synlighed og øget tryghed i at bruge Gindr. Der er en tryghed fordi du sidder bag en skærm, og du kun risikerer at blive genkendt af andre der også bruger app’en. Men samtidig gør du dig jo også mere synlig ved at være der, hvis du for eksempel har uploadet et billede af dig selv i bar overkrop,” siger Christensen.
Christensen mener at Grindr giver de homoseksuelle en frihed til at udtrykke sig som de vil uden at blive dømt af omverdenen, men det er mest af alt et led i en helt naturlig udtryksform, som de homoseksuelle i mange år har været gode til at udnytte digitalt.
Kujonernes holdeplads?
I takt med digitaliseringen af jagten på sex og samvær skrider mere og mere frem, mener begge eksperter at man skal være opmærksom på, om den seksuelle og personlige frigørelse potentielt kan komme til at gå et skridt tilbage. Christensen siger at en af kilderne i hans opgave endda beskriver Grindr som ’kujonernes holdeplads.’
Kilden påpeger at ved at rykke cruising fra den virkelige verden ind i den virtuelle, frigiver det tid til at pleje sin heteroseksuelle vennekreds. Han siger: ”Jeg ville typisk tidligere gå på bøssebar for at mødes, og det behøver du jo ikke mere. Jeg har ikke ændret mit mønster så meget, men det tror jeg den næste generation kommer til at gøre.”
Månsson mener at der potentielt kan ligge en virkelighedsflugt i brugen onlinedating. Han forklarer at nettet giver folk en mulighed for at afprøve en seksuel persona, som de måske hverken tør eller vil udleve i det virkelige liv.
“Det bringer nye spørgsmål om tillid ind i ligningen, fordi man ikke kan være sikker på, hvem folk i virkeligheden er,” siger Månsson og pointerer at onlinedating kan komme til at påvirke vores evne til at stole på hinanden.
Kommercialisering af sex og forhold
Grindr er langt fra den eneste dating og sex-app, der eksisterer i dag. Tinder, som Christensen beskriver som den heteroseksuelle pendant til Grindr, er mindst lige så udbredt og datingsider generelt ser en stor stigning i antallet af tilmeldinger.
Månsson påpeger, at vi endnu ikke ved hvad brugen af teknologien kommer til at gøre ved os, derfor er det vigtigt at være ekstra påpasselig. “Onlinedating kan skabe en tingsliggørelse og kommercialisering af sex, og i sidste ende af vores forhold til hinanden,” siger han.
Kommercialiseringen af mennesket er noget Christensen især beskæftigede sig med i sin opgave. Han nævner Grindr Xtra, hvor man betaler sig til bedre søgemuligheder og optimerede filtre, så man nemmere og hurtigere kan finde mænd der passer ens smag. Men på trods af at det virker mere personligt, er der en fare ved at gå fra at være bruger til forbruger.
Christensen skriver: “De noble tanker om at Grindr er et forum for homoseksuel udfoldelse i en fjendtlig indstillet verden, får selskab af den realitet at man først og fremmest er et kommercielt subjekt.”
De mener begge at man skal være påpasselig med den teknologi der umiddelbart virker frisættende. Der ligger nemlig ofte en kommerciel vision bag, som har designet den eksakte følelse af frihed.
Kasper Madsbøll Christensens opgave kan læses her: Grindr-brugere: kommercialiserede subjekter?
Om denne blog
Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden
I redaktionen:
Lars Højholt
Didde Elnif
Jens Christoffersen
Simone Sefland
Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.
Nej, jeg SKAL altså ikke have en mobiltelefon.
"Hvor stor er du? Er du til sex? Sådan lyder spørgsmålene tit på de homoseksuelles fortrukne mobil-app Grindr"
Jeg skal ikke kunne sige det, men jeg vil umiddelbart tro, at der er flere homoseksuelle brugere af f.eks. Danske Banks mobil-app, end der er af Grindr.
Så jeg skal ikke kunne sige det, men mit indtryk af ovenstående artikel er, at den på usmagelig vis søger at gøre homoseksuelle til liderlige handyr, der ikke bestiller andet end at lede efter endnu en mulighed for at kneppe et røvhul.
'Så jeg skal ikke kunne sige det,'
Men det gør du så alligevel, ikke sandt ?
Jeg er temmelig sikker på at mindst en af de citerede 'eksperter' selv er homoseksuel -
Svenskeren ved jeg ikke rigtig med, andet end at han betegner sig selv som 'radikal feminist'...
Svenske 'den' (herhjemme kaldet 'mænd') kan være svære at greje...
Homoseksuelles rettigheder er desværre blevet udnyttet, voldtaget, udvasket og misbrugt af alt for mange politiske korrekte i dette land.
Føj for den lede.
Håber det snart vil ændre sig!
De homoseksuelle bliver misbrugt af de politiske korrekte til at fremhæve sig selv.
De politiske skader de homoseksuelles rettigheder.
Hvor er venstrefløjen henne, når der er tale om de homoseksuelles rettigheder i islam?
Hvorfor skal den danske folkekirke være åben, tolerant og den skal vie homoseksuelle, når ingen tør nævne eller spørge ind til hvorfor homoseksuelle ikke kan få en velsignelse i en moske?
Ingen tør røre ved fredens og tolerancens religion.
Det fede er, at homoseksuelle mænd har været og er stadig bølgebrydere, foregangsmænd og sublime trendsættere for mange trends, som umærkeligt spreder sig til selv den mest heteroseksuelle homofob. Den gruppe af såkaldte cruisere, som jeg selv har en lille håndfuld af dem i min omgangskreds (de er alle aktive brugere af et bestemt datingapp på telefonen), får virkelig skubbet til nogle normer. For gruppen af cruisere har oftest en (meget materialistisk) livsstil, hvor der gives fuld smadder under alle kedler og de holder sig ikke tilbage! Jeg skulle hilse og sige, at det kan være yderst festligt på en fucking kedelig tirsdag eller amoklørdag nat - selv for en hetero, som jeg. :)
Det var jo også ret tydeligt ved annonceringen af Wonderful Weddings, at man gik efter at vie homoseksuelle, der kommer fra steder, hvor det ikke er velset eller endda tilladt, i forbindelse med Eurovision Song Contest. Hvis Bill Hicks' sketch om markedsføring blev produceret i dag, havde der nok været referencer til "The Gay Dollar"...
(Men bider den seksuelle frigørelse os i halen :)
Også i den grad Gaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaab!!
Det, som er sjovt ved mange heteroseksuelle mænd, er, at de går så utrolig meget op i, hvad andre er eller ikke er. Hvad kommer det dem dog ved? Og hvad kommer det dem ved, at andre har et mere glubsk forhold til sex - hvis de er misundelige, må de jo komme i gang selv.
@ Torben Jensen skriver : "Ingen tør røre ved fredens og tolerancens religion."
Mener du den katolske ? Nok gaar dens embedsmaend til kordrengene, men religionen er vist ikke saerlig rummelig mht homoseksuelle ... og jeg toer slet ikke tanke paa lovenes tekst om slige.
Per Jongberg, ånden er redebon, men kødet er skrøbeligt, derfor er der tilgivelse for alt, når man skrifter.
@Peter Jongberg.
Enig.
"' 2358 The number of men and women who have deep-seated RELIGIOUS tendencies is not negligible. This inclination, which is objectively disordered, constitutes for most of them a trial. They must be accepted with respect, compassion, and sensitivity...".
See what i did there?