Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Gælder menneskerettigheder på nettet?

I juli 2012 fastslog FN’s Generalforsamling for første gang, at menneskerettigheder gælder  ”online som offline”. Kort tid efter søsatte Europarådet en arbejdsgruppe, der skulle kortlægge internet brugeres rettigheder.

Arbejdsgruppen har nu barslet med en ”Guide over Internetbrugeres Rettigheder”, der forventes vedtages i Europarådets ministerråd i april 2014. Ideen var ikke at udvikle nye rettigheder, men derimod at præcisere, hvad gammelkendte rettigheder som ytringsfrihed, informationsfrihed, forsamlingsfrihed, retten til privatliv osv. indebærer på internettet. Herunder  hvilke muligheder internetbrugere har for at håndhæve disse rettigheder. 

Guiden starter med at fastslå, at rettigheder gælder online som offline, og at staten har en særlig forpligtelse til at sikre at disse rettigheder, herunder gennem tilsyn med private virksomheder. Stater skal også sikre, at alle kender deres rettigheder og har en reel mulighed for at håndhæve dem.

Derefter zoomes skarpt på syv rettigheder: 

Retten til internet-adgang og til ikke at blive diskrimineret indebærer, at staten ikke må afskære den enkelte fra adgang til internettet, udover i helt særlige tilfælde og med en retskendelse. Alle skal have adgang til at koble sig på internettet, uanset hvor i landet de bor. Adgangen må ikke være så dyr, at det reelt afskærer nogen fra at benytte nettet, og der skal tages særligt hensyn til grupper på lavindkomst, folk i udkantsområder, og til mennesker med særlige behov eller handicap. Den enkelte må ikke diskrimineres i sin interaktion med offentlige myndigheder, internetudbydere eller andre.

Retten til ytrings- og informationsfrihed fastslår, at der gælder de samme standarder online som offline. Dette indebærer en vid adgang til at ytre sig, også om kontroversielle emner, med de begrænsninger som lovgivningen sætter,  herunder hensynet til andres rettigheder. Begrænsninger i ytringsfriheden skal være fastlagt ved lov, og den enkelte skal gøres bekendt med restriktioner og have mulighed for at gøre indsigelse. Der er ligeledes frihed til at skabe, genbruge og distribuere  indhold på internettet under hensyntagen til ophavsret.

Det understreges, at internettjenester (f.eks. Facebook)  har mulighed for at begrænse ytringsfriheden , som led  i deres betingelser for at bruge tjenesten. Begrænsningerne skal dog være sagligt begrundet og formidlet i et forståeligt sprog, så den enkelte har mulighed for at fravælge at bruge tjenesten.

Den enkelte kan vælge at være anonym på nettet, men der vil være situationer, hvor man alligevel kan blive identificeret efter en retskendelse.

Retten til forenings- og forsamlingsfrihed indebærer, at den enkelte kan benytte en hvilken som helst website eller service  til at organisere, forenes, eller lave kampagner med andre, uanset om disse er anerkendt af offentlige myndigheder. Man har ret til at deltage i fredelig online protest.  Hvis protesten medfører blokering af en service eller skade på andres ejendom kan det få retlige konsekvenser.

Den enkelte må benytte alle tilgængelig værktøjer til at deltage i lokale, nationale eller globale policy debatter, høringer osv. inklusiv politiske processer relateret til internettets styring.

Retten til privatliv og databeskyttelse understreger, at internet services og tjenester har adgang til en lang række oplysninger om den enkelte på internettet. I Europa, er offentlige myndigheder og private virksomheder forpligtet til at følge bestemte regler og procedurer, når de behandler personoplysninger.  Personoplysninger må kun behandles hvis der er lovhjemmel eller der er givet samtykke til det. Den enkelte skal som udgangspunkt have kontrol over sine oplysninger, for eksempel mulighed for at rette i dem. Man må ikke udsættes for generel overvågning eller aflytning, udover i helt specifikke situationer bekrevet ved lov.

Man har ret til privatliv, også på sin arbejdsplads. Dette indebærer at ens private kommunikation skal behandles som fortrolig, og at arbejdsgiveren skal oplyse de ansatte om en eventuel overvågning, der finder sted.

Retten til uddannelse fastslår, at den enkelte skal have online adgang til uddannelse og til kulturelt og videnskabeligt indhold i officielle sprog. Der kan være betingelser forbundet med denne adgang for at honorere rettighedshavere for deres arbejde. Ligeledes skal den enkelte have adgang til digital uddannelse og viden for at kunne udøve sine rettigheder på internettet.

Under børn og unges rettigheder understreges det, at børn og unge er omfattet af ytrings-og informationsfriheden. De har ret til at ytre sig, til at deltage i samfundet, og til at blive inddraget i beslutninger, der vedrører dem selv. Børn og unge kan forvente information og træning i sikker brug af internettet fra deres lærere og forældre.

Det understreges, at børn og unge skal være opmærksomme på, at indhold om dem selv som de (eller andre) lægger ud på internettet kan skade deres værdighed, sikkerhed og ret til privatliv nu, eller på et senere tidspunkt. Indhold om dem selv skal fjernes, hvis de beder om det, f.eks. fra Facebook eller andre sociale medier.

Børn og unge skal informeres om hvad der er ulovligt indhold på internettet, og skal have mulighed for at rapportere det. De skan forvente særlig beskyttelse fra indgreb ikke mindst i forhold til seksuel udnyttelse  og misbrug på internettet samt andre former for cyber kriminalitet.

Adgangen til effektivt at kunne håndhæve sine rettigheder indebærer, at der eksisterer klagemuligheder samt reel adgang til disse. Adgangen til at klage og få sin sag vurderet skal være kendt, tilgængelig og til at betale. Håndhævelsen af rettigheder kan for eksempel ske via internet service udbydere, offentlige myndigheder, ombudsinstitutioner, datatilsyn, nationale menneskerettighedsinstitutioner  osv.

Staten har en forpligtelse til at beskytte den enkelte mod kriminalitet på nettet og til at retsforfølge kriminelle handlinger på internettet.

I tilfælde af en straffesag har den enkelte ret til en retfærdig rettergang, og mulighed for at klage til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol efter at have prøvet sagen ved nationale domstole.

Guiden over internetbrugeres rettigheder ledsages af en større rapport, der korlægger de standarder og den domspraksis fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som Guiden bygger på.

I en tid, hvor den enkeltes rettigheder på internettet er stadig mere under pres, er det prisværdigt at Europarådet fastlår, hvilke menneskeretlige standarder der (ideelt) set gælder - i en Europæisk kontekst. 

Samtidig ændrer det ikke ved, at en stor del af internettets infrastruktur og de dominerende tjenester er under amerikansk kontrol, og at danske borgere reelt ikke har nogen mulighed for at håndhæve deres rettigheder overfor USA. Beskyttelsen af menneskerettigheder er med andre ord bundet op på den danske stat, mens man på nettet  agerer i et globalt rum, uden fælles spilleregler.

Indtil danske og europæiske politikere for alvor tager livtag med den udfordring, vil danske internet brugere have rettigheder af navn mere end af gavn.

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Kommentarer

Der bør også være lovgivning om at man skal kunne slette alle sine data på internettet, ved et tryk på en eneste knap. Som det er nu, er der de mest underlige kryptiske måder at slette sine data, hvis man altså overhovedet kan.

Også i private fora, som for eksempel dette, bør man kunne slette alle data ved et tryk på en knap, hvilket ikke sker hvis man sletter sin profil, hvorefter man ikke kan nogen reel mulighed for at kommentere på forskellige måder men bliver svinet til af andre.

Dette er naturligvis særligt vigtigt i mange sociale medier og bør straffes hårdt, hvis reglerne ikke overholdes. For eksempel ved at begrænse udbydernes adgang i en periode, skulle for eksempel facebook miste adgangs rettigheder i bare ½ år, "koster" det dem så mange penge, at de nok skal få gjort noget ved sagen.

Den med at skulle igennem utallige instanser for at få afgjort en klage, skal naturligvis også ændres. Der skal være svar inden for 24 timer fra samtlige instanser.

'Det har jeg aldrig sagt....' !!
Jeg synes det er en rigtig dårlig ide med en 'memory hole-knap' -
Skal man så også kunne gennemtvinge afbrænding af gamle læserbreve fra alle arkiverne eller hva' ?