Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Glem Snowden-asyl

Scanpix

Tyskere Snowden-støtter demonstrer i Hamborg 28. december under slagråbet 'Freedom instead of fear'

Sympatisk, men naivt at håbe på asyl til Snowden

Enhedslisten og tidligere kulturminister Uffe Elbæk har fremsat et forslag om, at Danmark skal give Edward Snowden asyl (læs forslaget her). Forslaget støttes af en underskriftindsamling, som ind til videre har samlet flere end 2000 underskrifter. 

Umiddelbart er begge initiativer sympatiske – og de brillerer på den humanistiske måde. Snowden er ufrivilligt fanget i Rusland. Hans fremtid er usikker, og USA gør tilsyneladende alt, hvad de kan for at få fingre i ham. Sker det, kan han se frem til en lang fængselsstraf. Alt dette for at fremlægge dokumentation for en overvågning, der er gået amok og for at starte en nødvendig debat om, hvad det er for en rolle, vi vil, at vore efterretningstjenester skal spille og hvilket internetsamfund, vi ønsker at leve i. Men blot at foreslå asyl er nemt, det er først, når man begynder at tænke over det, at tingene bliver komplicerede og paradoksale.

En ting er, at et asyl til Snowden vil have konsekvenser. At tro, at USA lader et asylophold passere uden sanktioner, er i bedste fald naivt. Det kan man mene om, hvad man vil, men det må i det mindste siges højt, og dem, der støtter med underskrifter, må forholde sig til det. At foreslå og gennemføre et asyl til Snowden er ikke nogen petitesse. Det indebærer en forandret og forværret relation til vores nærmeste allierede, og det burde asylstøtterne bekymre sig om – også selvom det ikke er dem, der skal rydde op bagefter.

Et anden ting er, hvorfor det lige er Snowden, der skal have asyl. I mange egne af verden forfølges homoseksuelle aktivister, kvindesagsforkæmpere og demokratifortalere af totalitære regimer uden at være i nærheden af et dansk asyl. At kæmpe for en lovgivning, der giver disse mennesker bedre mulighed for beskyttelse ville være prisværdigt, men forslaget om at give Snowden asyl placerer sig desværre i et trist spor, som kører gennem dansk politik: Hvis sagerne kommer i medierne er chancen for ophold og beskyttelse ulige meget større. Danskerne kæmper for de eksponerede enkeltsager, og deres moralske habitus styrkes, når det lykkes. Resten bekymrer vi os ikke om.

Men måske mere centralt er, at et asyl baserer sig på en forestilling om en moralsk overhånd. I den konkrete sag er analysen, at det er USA, der er skurken. Det er amerikanerne, der har udført overvågningen, og det er dem, der har urimelige love, som de vil dømme Snowden efter. Men spørgsmålet er, om Danmark overhovedet har andet end minimale moralske figenblade at dække sig med. I hvert fald er det svært at opretholde forestillingen om, at onde USA har forgrebet sig på uskyldige, europæiske demokratier. Den danske efterretningstjeneste opererer også i udlandet, og meget tyder på, at europæiske lande i flere tilfælde har været vidende om eller måske endda direkte har været involveret i NSAs overvågning

Og hvad ville Danmark egentlig have gjort, hvis Snowden havde været dansker? Hvad nu hvis en ansat i FE tømte computeren for fortrolige oplysninger og begyndte at publicere dem? Svaret er jo ikke, at alle begejstret ville klappe i hænderne og gå i fejrende procession gennem gaderne. Whistlebloweren var blevet retsforfulgt og dømt. Danmark havde ikke handlet meget anderledes end USA, moralen havde ikke været mere ren, og de fleste ville have fundet det helt i sin orden. Derfor må forslaget om asyl til Snowden logisk føre med sig, at man også kæmper for at ændre lovgivningen i Danmark. Konsekvensen må vel være den næppe helt gennemtænkte, at det skal være tilladt at offentliggøre fortrolige efterretningsdokumenter. At give Snowden asyl for derefter at straffe en dansk whistleblower ville være det rene hykleri.

De fleste er enige om, at Snowden skal ud af Rusland, og at han skal behandles rimeligt og retfærdigt. Men selv den fyldige, humanistiske karma kan ikke skjule de problemer og paradokser, som knytter sig til et dansk asyl til Snowden. Og så længe man ikke forholder sig til dem, er forslaget blot et slag i luften.

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Kommentarer

Uli Fahrenberg

Som et eksempel på hvad vi gør med whistleblowere kan man vel tænke på Frank Grevil...

Oluf Husted, Peter Hansen, Rune Petersen, Dennis Berg, Lars Olsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Det er vel ikke mindre hyklerisk end at udlændinge på flugt fra militærtjeneste i mange, mange år kunne få asyl i Danmark. Alt imens danske totalnægtere endte i fængsel.

John Christensen, Peter Hansen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Peter Kofod, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hverken Julian Assange, Edward Snowden eller evt. andre med samme samfundsgavnlige mission vil kunne føle sig sikre i Europa.

Og med Danmarks tætte meget samarbejde med efterretningstjenester i England, der i princippet er ekspeditionskontor for USA, ville de være helt sikre på udlevering til USA.

Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Jørn Sonny Chabert, Per Torbensen, Niels Mosbak, Nis Jørgensen, Dennis Berg, Torben Arendal, Troels Brøgger og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Men ellers tak for oplysningen. Jeg skyndte mig at skrive under!

Tom Clark, Peter Hansen, Martin Karlsson Pedersen, Rasmus Kongshøj, Jørn Sonny Chabert, Peter Kofod, Morten Pedersen, Søren Jessen, Henrik Strøm, Dennis Berg, Hasse Feldthaus og uffe hellum anbefalede denne kommentar
Thomas Faisst

Man behøver ikke at give ham asyl af humanistiske årsager.
Kan man ikke bare mene, at han skal have asyl, fordi det er det mest rigtige?

Per Torbensen, Rasmus Kongshøj og Peter Kofod anbefalede denne kommentar
Benjamin Bach

Peter Lauritsens logik: "Two wrongs make a right" krydret med et utilitaristisk synspunkt, der er misforstået, eftersom ingen ønsker at give Snowden ophold for at styrke DKs BNP (så USAnske sanktioner er ikke et validt argument).

I øvrigt ville det da være lutter lagkage, hvis vi gav Snowden asyl og derefter skulle kæmpe med de implikationer, det måtte have på tidligere og fremtidige sager om whistleblowers. Det ville være et stort skridt i sig selv, at vi accepterer nødvendigheden og gavnligheden og den følgende straffrihed i Snowdens handlinger for derefter at have et helt nyt standpunkt i lignende sager.

Jakob Clemen, Tom Clark, Martin Karlsson Pedersen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Peter Kofod, Niels Mosbak, Søren Jessen, Henrik Strøm, Nis Jørgensen, Dennis Berg, Hasse Feldthaus, uffe hellum og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Det er jammerlig læsning. En af pragmatikkens sørgelige præster har fået spalteplads - støn.
Der er imidlertid en ting som tilhængere af asyl til Edward Snowden her i landet glemmer:
Vi er ikke stærke nok til at håndhæve hans retssikkerhed. Vi ville ikke kunne beskytte ham mod agenter eller Navy Seals der kommer midt om natten i en kidnapningsaktion. Det er russerne nok bedre til.

Peter Hansen, Claus Jensen, Rasmus Kongshøj, Morten Pedersen, Nis Jørgensen, Dennis Berg, uffe hellum og Hasse Poulsen anbefalede denne kommentar
Hasse Poulsen

Utroligt dårligt skrevet artikel. Og totalt overfladiske tanker.
Der kan være mange grunde til at give Snlwden asyl, og måske endda Five ham en god stilling, statborgerskab og hvad der ellers skal til for at beskytte ham. Han har gjort hle verdens befolkning en umådelig tjeneste. Også amerikanerne.
Hvis amerikanerne er vores bedste venner er det måske værd at tænke over hvorfor dres regering ville bruge diktaturstats metoder for at skræmme alle fra at gøre rigtige.

John Christensen, Tom Clark, Peter Hansen, Claus Jensen, Rasmus Kongshøj, Peter Kofod, Morten Pedersen, Henrik Strøm, Henrik Christensen, Dennis Berg, Hasse Feldthaus og uffe hellum anbefalede denne kommentar

Det er ikke alle demokratitilhængere, der bør skrive under. Hvis man personligt værdsætter embedsmænds ret til at arbejde i hemmelighed uden offentlig kontrol, så skal man ikke yde moralsk støtte til Snowden...

Peter Hansen, Peter Kofod og Thorsten Lind anbefalede denne kommentar
Hasse Feldthaus

Det mest (/eneste?) positive der er at sige om denne artikel, er at I rent faktisk linker til underskriftsindsamlingen - skynd jer at skrive under!!

Jeg har svært ved at se hvor sammenligningen med andre asylansøgere kommer ind i billedet, men jo - selvfølgelig skal homoseksuelle og kvindesagsforkæmpere der bliver forfulgt i deres egne lande også have asyl (og det får de så vidt jeg er orienteret også - hvis ellers de kan nå frem til os?).

Men at sige at det er hyklerisk at ønske Snowden asyl, fordi Danmark heller ikke har respekteret whistleblowere for deres samfundstjenestelige handlinger - det er dog det mest vanvittige!! JEG har ikke fængslet Grevil, og JEG har ikke idømt Anders Kærgaard dagbøder, så JEG vil til hver en tid fastholde MIN ret til at sige fra når mit samfund gør uret - uanset om det er indenlands eller udenlands! Det er meget muligt at det vil have en pris, og at det kommer til at sende vores forhold til USA i kummefryseren - men hvis det er det moralsk forsvarlige at gøre, så ønsker jeg ikke at give køb på noget som helst - ikke for vores "gode samarbejde" med USAs efterretningsvæsen, ikke for BNP, ikke for noget som helst!!

Jeg ville faktisk have det helt fint med hvis vores tætte forhold til USA blev kølnet lidt af - hvis vi er rigtig heldige ryger vi måske endda ud af "de ni øjne", så FET ville lade være med at lege NSAs forlængede arm og overvåge os allesammen!

IKKE I MIT NAVN!

Oluf Husted, Tom Clark, Peter Hansen, Claus Jensen, Rune Petersen, Jørn Sonny Chabert, Peter Kofod, Lars Olsen og Dennis Berg anbefalede denne kommentar

Fra artiklen:
"Et anden ting er, hvorfor det lige er Snowden, der skal have asyl. I mange egne af verden forfølges homoseksuelle aktivister, kvindesagsforkæmpere og demokratifortalere af totalitære regimer uden at være i nærheden af et dansk asyl."

Forbandet vrøvl. Kommer de til Danmark og kan påvise at de er i alvorlig fare for at lide overlast og ikke få en retfærdig rettergang, så vil de få asyl.

Fra artiklen:
"At foreslå og gennemføre et asyl til Snowden er ikke nogen petitesse. Det indebærer en forandret og forværret relation til vores nærmeste allierede, og det burde asylstøtterne bekymre sig om – også selvom det ikke er dem, der skal rydde op bagefter."

Hvad hvis Danmark havde været allieret med Tyskland under Weimar-republikken? Skulle man så af hensyn til den allierede, som nu ledes af Hitler, stiltiende acceptere hvad denne foretog sig?

Det er jo en grotesk argumentation, som hvis man følger den til dørs vil give carte blanche til så godt som alt, bare det er en såkaldt allieret der gør det.
Hvis noget er åbenlyst forkert og uretfærdigt, så er det vores pligt som retssamfund at træde til.

John Christensen, Tom Clark, Peter Hansen, Martin Karlsson Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj, Jørn Sonny Chabert og Peter Kofod anbefalede denne kommentar

'Skulle man så af hensyn til den allierede, som nu ledes af Hitler, stiltiende acceptere hvad denne foretog sig?'

Gjorde vi ikke det ?
Blev Tyskere på flugt fra klatmaleren ikke afvist ved grænsen og/eller hjemsendt i hobe-tal ?

Poul Genefke-Thye, Peter Hansen, Rasmus Kongshøj og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Undertegnede har ikke tillid til de danske systemer. Folk som Snowden kan ikke garanteres sikkerhed f.eks. lande som Danmark.
Der skal startes en tilbundsgående undersøgelse af de stress metoder som anvendes af det forskellige politi og efterretningsorganer i Danmark og i den øvrige Europa. Der er tætte samarbejde i mellem politi og efterretningstjenester i Europa.
Der er nogle politikere i Danmark som opfordrer politiet til at anvende stress metoder mod f.eks. mod Sigøjnere fra Østeuropa. Hvad er det for nogen stress metoder som nogen politikere referere til?
Har politikkerne kendskab til politiet metoder. Der er kommet mange teknologier som kan anvendes til at stresse folk med. Teknologier såsom designer bestemte stress metoder som tilpasses folks DNA.
Hvor meget har politikerne i Danmark og EU kendskab til politiet og efterretningstjenesters metoder. Anvender og udvikler disse systemer totalitære metoder indenfor EU.

Helene Nørgaard Knudsen

Og samtidig ser man artikler med lokalpolitikere der bryder loven. Ingen konsekvenser. Har du solgt våben ulovligt. Ikke et problem. Bortførelse af familiemedlem ikke en hindring for at stille op igen. Grundloven virker mere vejledende for landspoilitikerne. Sandheden er at ingen ønsker at argumentere for deres beslutninger for så kommer man til at træde et eller andet "politisk segment" over tæerne. Jeg kunne godt tænke mig at høre de der ikke ønsker at give Snowden asyl om deres holdning ville være det samme hvis det var en Kinesisk efterretningsmand? Det tror jeg ikke for det ville skade Danmarks handel med Kina. Hvis han var Russer, tja, Putin er ikke ligefrem alles ven lige nu men ville det være nok til asyl?

Christine Sidenius

Asyl er ganske rigtig ikke den måde man kan give Snowden beskyttelse, men subsidiær beskyttelse ville han kunne bevilleges efter internationale standarder - vil USA sanktionere et (EU) der vil beskytte Snowden? Hvis de vil gøre noget, er det sikekrt at kidnappe ham, eller ham til på anden vis at forsvinde, og det vil hverken Danmark eller nogen anden EU stat forhindre, selv om det ville skabe en dimplomatisk krise - men hvor efterlader det Snowden? I et evigt juridisk limbo?
At andre kan være lige så berrettigede til beskyttelse som Snowden er korrekt, men så skal de jo blot også have det, og det skal ikke være et argument for ikke at give Snowden beskyttelse! I den Grønne gruppe i EU Parlamentet foreslaog vi at Snowden skulle gives subsidiær beskyttelse i EU - desværre blev forslaget forkastet af et stort flertal!

Christine Sidenius

Asyl er ganske rigtig ikke den måde man kan give Snowden beskyttelse, men subsidiær beskyttelse ville han kunne bevilleges efter internationale standarder - vil USA sanktionere et (EU) der vil beskytte Snowden? Hvis de vil gøre noget, er det sikekrt at kidnappe ham, eller ham til på anden vis at forsvinde, og det vil hverken Danmark eller nogen anden EU stat forhindre, selv om det ville skabe en dimplomatisk krise - men hvor efterlader det Snowden? I et evigt juridisk limbo?
At andre kan være lige så berrettigede til beskyttelse som Snowden er korrekt, men så skal de jo blot også have det, og det skal ikke være et argument for ikke at give Snowden beskyttelse! I den Grønne gruppe i EU Parlamentet foreslaog vi at Snowden skulle gives subsidiær beskyttelse i EU - desværre blev forslaget forkastet af et stort flertal!

John Christensen

Elendig artikel!

Bemærk dog teksten ved billedet: "Freedom instead of fear"

Nogen der ved om Snowden trives i Rusland, eller om han selv vil foretrække at være under beskyttelse i et europæisk EU-land (f.eks. Danmark eller Tyskalnd).

USA har tilstrækkeligt med problemer til, at de nok ikke sender droner eller Navy Seals ind på allieret område! Håber jeg da!
Ellers er det en helt anden kamp vi står midt i?

God dag der ude

John Christensen

NO TO CORPORATE OVERTAKE

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Danske politikere har jo ingen skrupler over at udlevere folk, der har brudt lovgivningen i et af de lande, vi har et venskabeligt forhold til. Svenskerne udleverede uden at trække på skuldrene Gottfrid Svartholm til os, hvor han nu har siddet og blomstret i spjældet i ret lang tid uden nogen havde ondt af det. Hvis jeg var Edward Snowden, og historien faktisk er reel omkring de ting, han har offentliggjort, så ville jeg aldrig tage imod det tilbud, selv hvis Danmark fremsatte det.