Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Europæiske fælles-patenter risikerer at hæmme innovation

Folkeafstemningen om patentdomstolen påvirker danske softwareudviklere direkte, fordi den kan udvide antallet af dårlige softwarepatenter, som man som udvikler pludselig skal bekymre sig om.

Formålet med patenter er at skabe innovation, ved at skabe et incitament til at forske. Hvis man opfinder en ny teknologi, kan man søge om et patent og få eneret til opfindelsen i 20 år. Til gengæld skal man publicere opfindelsen, så den ikke bliver holdt hemmeligt, og man skal betale årlige vedligeholdelsesgebyrer.

Samtidig er patenter et ret indgribende våben, sammenlignet med for eksempel ophavsret eller ejendomsret på jord. For at krænke en andens ophavsret, skal man rent faktisk kopiere et værk, for eksempel i en kopimaskine eller med en digital kopi. Det kræver typisk, at krænkeren er klar over at værket overhovedet eksisterer.

Sådan er det ikke med patenter. Man kan krænke et patent selv, hvis man uafhængigt har opfundet den samme teknologi, og slet ikke var klar over at patentet eksisterede.

Patenter kan føre til mere innovation, men de kan også hæmme innovation. Iværksættere skal bruge tid penge—mange penge—på at undersøge om deres idéer er omfattet af patenter. I mange områder bygger innovation videre på eksisterende opdagelser, og så skal man til at forhandle med alle de eksisterende patentejere om en licens. Nogle vil måske nægte at udstede licens, fordi de ikke bryder sig om konkurrence.

“Dårlige” patenter på trivielle opfindelser, eller opfindelser der eksisterede i forvejen, er særligt slemme. Her får man alle ulemperne ved et patent, uden nogen af fordelene i form af øget innovation. I en bog fra 2008 kommer førende amerikanske forskere frem til, at patenter netto skader innovation i stort set alle brancher undtagen lægemidler.  Patenter på lægemidler fører til andre
problemer
, men i det mindste skaber de innovation.

Softwarepatenter er særligt slemme fordi fordelene er meget små, og ulemperne er store. Softwarepatenter dækker ofte over meget trivielle opfindelser, som mange udviklere alligevel havde opdaget mens de udvikler software. 

I langt de fleste tilfælde er ophavsret tilstrækkelig beskyttelse for innovation indenfor software.

Microsoft har brugt mange millioner på at udvikle Microsoft Word, og det er i forvejen ulovligt at kopiere Word. Men hvis Microsoft havde fået et patent på tekstbehandling, ville der ikke være nogen lovlige alternativer—det hæmmer innovation indenfor tekstbehandling. Det var ikke Microsoft som opfandt tekstbehandling? Eller var det? Betal en advokat et par tusinde kroner i timen for at bevise dét i retten.

Meget af den vigtigste innovation i software—for eksempel indenfor databaser, grafiske snitflader, spil, Internettet og World Wide Web — er ikke beskyttet af patenter.

Problemet med softwarepatenter er så stort i USA at det sandsynligvis er umuligt at udvikle et stykke software uden at krænke mindst ét patent. Det er dyrt at skrive patenter, så mange softwarepatenter skrives snævert, så det kan være muligt at komme gennem et smuthul i patentkravene. Problemet er at udviklere så skal bruge tid og penge på at omgå alle de patenter der potentielt krænkes. Ofte er det lettere bare at betale beskyttelsespenge til patentejeren.

Mange vil påstå at der ikke findes softwarepatenter i Europa, og forsøger at vildlede med udtryk som “computer-implementerede opfindelser”. I stedet for at snakke endeløst om definitioner og fortolkningen af den Europæiske Patentkonvention, kan vi måske kigge på nogle konkrete patenter, og afgøre empirisk om der findes softwarepatenter i Europa.

EP1209551 blev udstedt til IBM i februar 2013. Overskriften er “System and method of preventing unauthorized access to computer resources”.

Udtrykket “system and method” (“indretning og fremgangsmåde”) er tre ord, der ofte forekommer i amerikanske softwarepatenter, men altså også kan findes i Europa. Disse tre magiske ord omdanner en universel regnemaskine, der kan udføre alle funktioner, til en maskine med kun én funktion, og en “maskine” er noget man siden 1790 har kunne få patent på i USA.

Hvis man læser kravene, som definerer hvad patentet rent faktisk beskytter, er der tale om en metode til adgangskontrol hvor man (1) beder om et brugernavn og adgangskode, (2) sammenligner adgangskoden med den korrekte adgangskode, (3) hvis adgangskoden matcher, beregner antallet af gange brugeren forgæves har forsøgt adgang, og (4) kun giver adgang hvis antallet indenfor de seneste N sekunder er lavere end K.

Formålet med denne “opfindelse” er at beskytte mod brute force -  angreb på adgangskoder, hvor en angriber prøver en masse forskellige tilfældige koder. Hvis man for eksempel låser en brugers konto permanent efter fx. 10 forgæves login-forsøg, kan man nemt genere en bruger ved at låse vedkommendes konto.

“Opfindelsen” i EP1209551 går ud på kun at kigge på forgæves forsøg indenfor et vist tidsinterval, for eksempel maksimalt 10 forsøg indenfor de sidste 5 minutter. Brugeren kan stadig blive låst ude mens et brute force-angreb står på, men kan logge på igen når angrebet er overstået og de forgæves forsøg “udløber”.

Denne “opfindelse” er ret elementær. Jeg tvivler på at IBM rent faktisk er den første som har fundet på denne metode. Men selv hvis ingen kom på denne idé før den 28. november 2000 (den såkaldte prioritetsdato for patentet), vil de fleste softwareudviklere nok blive enige om, at det er en åbenlys metode til at undgå, at brugere permanent bliver låst ude.
Jeg har set mange sites, der bruger en lignende metode. Og nu er den altså beskyttet af et europæisk patent indtil 2021.

Dette europæiske patent er særligt relevant for danske udviklere fordi det ikke blev valideret i Danmark. Danmark står på listen over kontraherende stater på forsiden af patentet, men IBM gennemførte aldrig den danske validering, sandsynligvis fordi de ikke fandt det umagen værd at betale det danske gebyr og få kravene oversat til dansk. Hvis der var tale om en ansøgning efter patentdomstolen træder i kraft og det bliver udstedt som et europæisk patent med fælles retsvirkning, vil det uden videre være gyldigt i Danmark.

Måske var udsigten til at få dette patent var et incitament for IBM til at lade opfinderen François-Dominique Gilles Armingaud bruge tid på at forske i adgangskontrol. Udfaldet er her så trivielt at vi nok havde fået denne “opfindelse” uden softwarepatenter.

Foundation for a Free Information Infrastructure har en udmærket, lidt ældre, liste over europæiske softwarepatenter. Mange af eksemplerne på den liste er “dårlige” softwarepatenter, fordi der er tale om ret trivielle “opfindelser” som en udvikler meget nemt kan krænke uskyldigt.

Hvis man var klar over at der eksisterede et patent, har man krænket forsætligt. I USA kan det føre til tredoblet erstatning, så mange firmaer forbyder deres udviklere at læse patenter. I Danmark kan føre til bøde og komme på straffeattesten, eller i værste fald fængselsstraf.

Jeg fandt i øvrigt dette patent ved at søge efter softwarepatenter fra begyndelsen af 2013 i klassifikationen G06F, og læse overskrifterne igennem for at finde nogle gode eksempler. Jeg sprang hurtigt de tysk- og fransksprogede patenter over, fordi mine kundskaber udi disse sprog ikke er gode nok. Men det kan danske softwareudviklere
ikke gøre hvis patentdomstolen bliver vedtaget.

I dag skal et europæisk patent på tysk eller fransk oversættes til dansk for at blive valideret. Hvis patentet er forfattet på engelsk, skal kun patentkravene oversættes. Med de nye fælles patenter, der vedtages med domstolen, kan fransk- og tysksprogede patenter uden videre blive gyldige i Danmark. DetEuropæiske Patentkontor tilbyder maskinoversættelser af hvad de påstår er “høj kvalitet”—leveret af Google.

Man kan selv vurdere om oversættelsen af EP1209551 er af høj kvalitet. Jeg bemærker mig at kun sammendraget er oversat; kravene, som definerer opfindelsen, findes ikke på dansk.

Det er rigtigt, at reglerne for hvad man kan få patent på ikke ændres med patentdomstolen. Det er stadig de samme regler, og det samme Europæiske Patentkontor, der behandler patentansøgninger ofter den samme praksis som i dag. Forskellen er at langt flere af disse patenter vil være gyldige i Danmark.

Guan Yang har en baggrund som udvikler af computer-implementerede opfindelser og medstifter af 23, og studerer i dag finansiering ved New York University.

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Henrik Klausen
    Henrik Klausen
  • Brugerbillede for Benjamin Bach
    Benjamin Bach
  • Brugerbillede for Jens Falkesgaard
    Jens Falkesgaard
  • Brugerbillede for Ib Christensen
    Ib Christensen
  • Brugerbillede for Henrik Christensen
    Henrik Christensen
  • Brugerbillede for Thomas Tanghus
    Thomas Tanghus
  • Brugerbillede for Jonathan Smith
    Jonathan Smith
  • Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
    Vibeke Rasmussen
  • Brugerbillede for Anders Feder
    Anders Feder
  • Brugerbillede for Morten Rasmussen
    Morten Rasmussen
Henrik Klausen, Benjamin Bach, Jens Falkesgaard, Ib Christensen, Henrik Christensen, Thomas Tanghus, Jonathan Smith, Vibeke Rasmussen, Anders Feder og Morten Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Helene Nørgaard Knudsen
Helene Nørgaard Knudsen

Vi taler om frit marked. Vi taler om konkurrence-staten. Hvordan hænger det sammen med noget der begrænser konkurrencen som patenter?

"We've always been shameless about stealing good ideas", Steve Jobs, Triumph of the nerds, 1996

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Det hænger heller ikke sammen. Eller rettere, det hænger sammen på den måde, at markedet altid har en drift mod så lidt konkurrence som muligt. Det er ulige meget mere besværligt at konkurrere, end at "sætte" sig på markedet. Derfor dannes der enighed om priser, der laves ulovlige aftaler om opdeling af markedet og om prisforlangender, karteller, "mestergrise" o.s.v., der alt sammen har lidt den samme virkning som patenter.

Patenter begrænser konkurrencen og dermed også aktiviteten, innovationen, andres lyst til at anvende den patenterede opfindelse til videre udvikling og bearbejdning o.s.v. Patenter begrænser altså væksten. Det kan man så mene er en god ting, at få en bremse på omsætning og aktivitet her i disse omstillingstider, hvor der er brug for det modsatte af vækst. Man skal bare være klar over, at det er det, patenterne betyder. Foruden en helt unødvendig og urimelig beskyttelse af "opfinderens" indtjening. Og ofte er det de helt store spillere som lægemiddelproducenter og it-firmaer, der scorer den urimelige kasse.

Jacob Jensen og Helene Nørgaard Knudsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Nørgaard Knudsen
Helene Nørgaard Knudsen

Jeg syntes at copyright vier problemet meget bedre. Jeg går ind for at beskytte kunstnerens indtjening men 70 år efter dennes død? Hvis rettigheder beskytter man der? Læser man den copyright-tekst der følger med alle former for kultur står at det ikke er tilladt at reproducere værket eller dele af det uden skriftlig tilladelse fra rettigheds-haverne. Det giver en helt ny mening når man begår noget kriminelt bare fordi man synger med på "keep on rockin' in the free world" :-)