Hvis vælgerne er i tvivl om hvad de skal stemme til det kommende EU-valg, kan de tage en af de mange EU-valgtest, der ligger online. Men de skal være kildekritiske, for testene er politisk farvede og langt fra neutrale.
Flere og flere vælgere lader valgtests afgøre, hvor de sætter deres kryds. DR's EU-valgtest er blevet taget over 210.000 gange og ved sidste kommunalvalg blev deres test vist over to millioner gange.
Selvom det kan være svært at vide om resultatet af testen følger vælgerne helt til stemmeboksen, er det blevet meget udbredt og benyttet især af de unge og dem der er usikre på, hvad de skal mene, forklarer Johannes Andersen, der er politisk forsker ved Aalborg Universitet. Og usikre er der mange der er ved især EU-valget, hvor kun 40 procent af danskerne vil stemme, viser Gallup-undersøgelser.
For de vælgere, der har taget Berlingske Tidendes valgtest, er det den unge DF’er Kristina Jørgensen, der flest gange bliver forslået som den kandidat, man skal stemme på. Det skriver Berlingske Tidende i en artikel på deres hjemmeside.
Men man skal passe på med at have for stor tillid til testene, for man får tit forskellige resultater alt afhængig af om man tager valgtesten på DR, Altinget eller Berlingske Tidendes hjemmeside. Testene er misvisende og det skyldes at EU-kandidaterne og mediehusene har en for stor finger med i spillet, mener dataanalytiker Niels Erik Rasmussen.
”Selvom dem der laver valgtest stræber efter at gøre dem neutrale, kan de ikke undgå at være påvirket af, hvad de selv mener er vigtige spørgsmål,” siger Rasmussen til Information.
Spørgsmålet sætter sig i underbevidstheden
Niels Erik Rasmussen har op til forrige valg beskæftiget sig med online-tests og er til daglig indehaver af dataanalysefirmaet Buhl og Rasmussen. Information bad ham om at forklare, hvad der gør disse tests misvisende.
”Det er en kombination af hvilke spørgsmål man stiller og hvad de tager udgangspunkt i,” siger han.
Han forklarer f.eks. at hvis man stiller et spørgsmål om indvandrere fra Rumænien og Bulgarien, vil det forblive i folks bevidsthed og derfor blive et mere presserende emne for vælgerne.
Hvordan man kategoriserer spørgsmålene har også en del at skulle have sagt, påpeger han og henviser til testen på Berlingske Tidendes hjemmeside, hvor de har placeret hvert spørgsmål inden for en bestemt kategori.
Han bruger et spørgsmål om hvorvidt Rumænien og Bulgarien skal være med i EU som eksempel. Det blev kategoriseret Schengen-samarbejdet, hvilket kunne gøre en mere negativ stillet overfor optagelsen af de to lande. Hvorimod havde man kategoriseret det ’fri bevægelighed’, havde folk måske været mere positive stemt. Udover at kandidaterne oftest selv får lov at vælge hvad de vil svare og kan derfor placere sig taktisk godt, afspejler spørgsmålene også tit mediehusenes egen holdning, mener han.
”Selvom det sker mere eller mindre ubevidst, er det i høj grad med til at påvirke hvad man svarer,” siger Rasmussen.
Med udgangspunkt i værdier
Sammen med andre forskere og det europæiske initiativ Peace Compas har den danske phd. studerende Martin Vinæs Larsen været med til at udforme den nye fælles europæisk test EUvox 2014.
PRØV EUvox her: Tag en test og find det parti, der passer dig bedst.
I modsætning til mange andre tests tager den udgangspunkt i partiprogrammer og de politiske partiers grundlæggende værdier. Og fremfor at det er de enkelte kandidater, der udformer spørgsmålene, er det forskere og eksperter der bestemmer, hvad vælgerne skal tage stilling til.
”Når kandidaterne selv bestemmer deres svar, gør det testen helt automatisk mere politisk farvet,” siger Martin Vinæs Larsen, og det er derfor vigtigt at de så vidt muligt bliver taget ud af ligningen så testene ikke bliver et strategisk redskab, tilføjer han.
I stedet for kun at tage udgangspunkt i danske problemstillinger der kun ligger danskerne for hjertet, er EUvox-testen en kombination af spørgsmål fra alle de europæiske lande. Hvilket ifølge Martin Vinæs Larsen forhåbentligt giver et mere fyldestgørende billede af hvor man politisk og værdimæssigt ligger i forhold til EU.
FAKTA:
Berlingske Tidende ”Hvilken EU kandidat er du mest enig med?” – lavet af Rasmus Kerrn-Jespersen, Thomas Hedin og Berlingske Resaerch. Testen er taget over 50.000 gange
DR ”Hvilken kandidat er du mest enig med?” – lavet i et samarbejde mellem Altinget.dk og DR. Testen er taget over 210.000 gange.
Altinget.dk ”Kend din EU-kandidat 2014” – lavet af Altinget.dk
Hvad er din holdning.dk ”Hvilke partier er du mest enig med?” – lavet af DEO
Om denne blog
Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden
I redaktionen:
Lars Højholt
Didde Elnif
Jens Christoffersen
Simone Sefland
Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.
Når jeg en sjælden gang prøver den slags for morskabs skyld, eller diverse hjemmesiders (stangirriterende) voxpops af typen "Det er vigtigt for os at vide, hvad du mener om vores hjemmeside! Det tager kun fem minutter at besvare spørgsmålene!", går jeg altid i stå efter få spørgsmål, fordi der aldrig rigtig er nogen af svarmulighederne, jeg kan stå inde for.
EU valget, denne gang handler om meget mere, som de forgangne valg har gjort.
Så vogn op og gå den sure vej hen og stem. Er du i tvivl, så stem "NEJ", eller stem på et nuværende EU kritisk parti.
Jeg stemmer på Enhedslistens kandidat, "fælleslisten mod EU" fordi jeg er modstander af det nuværende EU, men tilhænger af EU fællesskabs modellen.
Derfor er min mening: På det nuværende spor, kommer EU ikke videre.
Mit råd vil derfor være: Luk grænserne en kort stund, sæt alt i stå, en ,måned bare.
Det nuværende EU, virker ikke, en ny plan er ikke på bordet, så derfor "stop", eller sæt "EU" på "cassinospillets" "illusions model", for kun med kort tids overlevelse at ødelægge sig selv.
NB: EU folket er allerede i oprør mod hinanden, en trist tilstand, hvor det såkaldte norden, ikke ønsker at hjælpe det kriseramte syden. En tilstand, som vores småtbegavede politikere har bragt os "folket" i.
Derfor, og netop derfor, bør de gamle "Europæiske" partier ved det kommende Europavalg sendes ud. Simpelthen ud, de har ikke leveret varen, som folkene ønskede.
NB: Var meningen med "EU" ikke "inklusion" og ikke "eksklusion". Når dette spørgsmål stilles skyldes det kun, min opfattelse af et EU fællesskabet, er bygget på, et fællesskab med russerne og tyrkerne, samt deres selvstændige lande, samt lukning af udefrakommende Finans indflydelse, som let kan klares ved "finanstransaktions beskatning". Indenfor EU unionen på 0,1 % udefrakommende transaktioner med 2% beskatning.
Det er ganske enkelt: EU´s lovgivende forsamling ophøjer fore slaget til "LOV", lov er vedtaget, sådan er det bare, indtil andet sættes på dagsordnen. Det handler kun om: At beslutninger tages og handling følger.
Valgtests manipulerer vælgernes bevidstheder og reducerer det politiske til dikotome kategorier; enten er du for dette eller også er du for dette. Og alt skal sættes i forhold til mainstream; konstant skal den testede relatere sig mere til personer, partier, holdninger og idéer end sagen. Og der er slet, slet ikke plads til den mindste nuancering af sammenhængene - hvormed udkommet af disse tests liv og levned oftest er fordummende. Så tak for dét og dem.
Jeg prøvede også at tage sådan en test, og jeg kunne godt se at den ikke var helt objektiv, og brød mig ikke om den. Så da jeg var kommet halvvejs droppede jeg det.
De kan alligevel ikke påvirke mig.
Jeg står urokkeligt fast på min holdning, og ved hvad jeg vil stemme.
Det mest kritisable ved den slags test er, at de spørger folk om noget som EU-parlamentet ikke skal spørges om, da de kun kan afgøres i Danmark som f. eks. om Danmark skal tilslutte sig Euroen/rets-og politisamarbejdet/banktilsynet/forsvarssamarbejdet eller afskaffe sommerhusreglen.
Europaparlamentet har rigeligt med beføjelser på mangfoldige områder af stor betydning for vælgerne til at der kan blive en partipolitisk diskussion ud af det, uden at man behøver at beskæftige sig med noget de ikke skal tage stilling til.
Politikere der er eller vil være medlem af EU-parlamentet må være forpligtede til ikke at bidrage til den almindelige forvirring om "det der EU" ved at foregive, at de har en indflydelse de ikke har, eller fraskrive sig ansvar de rent faktisk har.
I det hele taget er danske EU-politikeres optagethed af "skal Danmark dit og skal Danmark dat" med til at fordumme vælgerne og holde os tilbage i andedammen (er der penge i lortet for Danmark?) i stedet for at komme med nogle bud på hvad der skal til for fremadrettet at løse EUs reelle problemer i fællesskab.
Jeg har ingen illusioner om at jeg kan ændre EU uden at have en af mig lønnet lobbyist til at kæmpe min sag. Han skal også have en tyk pung med store sedler, så han kan smører, der hvor det piber. For den der smøre godt køre godt.
Partiprogrammer og de politiske partiers grundlæggende værdier er den slags som politikkerne printer på deres lokumspapir.
Som én af de 50.000 – og sikkert endnu flere siden – der har taget b.dks test, må jeg indrømme, at den ramte forbavsende præcist. Både i top og i bund. Hvilket selvfølgelig kan have været et lykketræf.
Men, når nu jeg, som testperson i en hvilken som helst test, i mine svar ikke skelner hverken mellem "Meget (u)enig" og "Lidt (u)enig" – jeg vil typisk blot være enig eller uenig, helt uden gradbøjning – eller mellem "Véd ikke" og "Neutral", hvordan kan nogen så overhovedet tolke mine svar korrekt? For man må jo gå ud fra, at analytikerne modsat mig, rent faktisk skelner og lægger forskellig betydning i de forskellige svarmuligheder.
Blot én af grundene til, at jeg generelt ikke stoler på tests, spørgeskemaer, forbrugerundersøgelser og lignende.
Elementært: Valgtests er ikke objektive - ej heller statistisk/matematisk valide
De forekommer at være ren mediespekulation - og manipulation.
Rent logisk virker disse tests (og alt der ligner) hamrende dumme og unødigt komplicerede i deres konstruktion. Alene det faktum burde få enhver, selv skarpe Maren i kæret til at holde snuden væk.
Hvad det er for en bande af selvudråbte mediegenier, opkøbte psykologer og dumsmarte retorikere, der sidder og finder på den slags, kan man kun gisne om. Motivløst og neutralt er fænomenet på ingen måde.
Den rene ufornuft i sin mest demoraliserende form, begået af angiveligt kloge medmennesker, der mener at have set lyset.
Hvor kompliceret skal det være at spørge folket om et JA eller et Nej? Svar: Kompliceret nok til at forvirre folket, så Vi får vores vilje.
I morgen går jeg ned og sættter mine krydser. Ikke for eller imod EU, ikke for den ene eller anden kandidat. Men for de sidste rester at et døende demokrati, hvormed min spinkle stemme kommer til at ligne fordums heksenes:
Flyder du ovenpå er du skyldig, drukner du, er du uskyldig.
God vind!