Greenwalds verden

Glenn Greenwald er en af de absolutte hovedpersoner i afsløringen af NSAs overvågning. Sammen med Laura Poitras var det ham, der fik overdraget de tusindevis af dokumenter, som Snowden havde tappet fra NSAs systemer, og det er ikke mindst Greenwald, der utrætteligt har sørget for, at medierne har kunnet bringe afsløring efter afsløring lige siden. Og nu har han så skrevet en vigtig og læseværdig bog om det overvågningssamfund, som Snowden-dokumenterne har afsløret. Et samfund hvor vi, i følge Greenwald, alle er ofre, og hvor NSA, amerikanske toppolitikere og store dele af pressen er skurke.

Tyngden i Greenwalds bog ligger i selve afsløringerne. Side efter side rulles omfanget af skandalen op. NSA tapper kabler, indsamler informationer om vores færden på sociale medier, spionerer mod virksomheder og borgere, og de enorme informationsmængder lagres på et utal af servere. Som det fremgår af en artikel i Information i dag, så er der nye oplysninger i bogen, men det allermest opsigtsvækkende er måske den oplevelse, man får ved ikke at læse NSA-afsløringerne drypvis en ad gangen, men samlet i et stræk. Det giver læseren en tiltagende gysen og et klart billede af, at der i sandhed er tale om efterretningstjeneste, der er gået informationsamok, og som af al kraft forsøger at leve op til sin eksplicitte målsætning om, at alt skal indsamles. Intet er for småt, det hele skal med. Det er i disse beskrivelser af NSAs indsamlingsaktiviteter, at Greenwald er stærkest. Det er her, han kan trække på Snowdens dokumenter, og det er her hans journalistiske færdigheder viser sig tydeligst.

Til gengæld er der andre steder, hvor teksten bliver noget svagere. Det sker når aktivisten Greenwald kaster sig ud i et dybfølt forsvar for privatlivet og citerer både politikere, forskere og franske filosoffer i forbifarten. Pointen er kort sagt, at NSA krænker vores alle sammens privatliv, og at det kan have enorme konsekvenser. Pladsen tillader ikke en grundig diskussion, så lad mig blot konstatere, at begrebet om privatliv måske ikke er så simpelt, som Greenwald opfatter det. F.eks. kan man berettiget diskutere, om internettet var mere privat før, NSA begyndte deres overvågning, ligesom man kan stille sig tvivlende overfor de meget negative implikationer, som overvågningen har, hvis man følger Greenwald. Men ikke desto mindre er diskussionen væsentlig. Hvilke konsekvenser har det for individer og sociale fællesskaber, at deres elektroniske kommunikation bliver opsnappet? Det kan være, at Greenwald drager for håndfaste konklusioner, men på den anden side er det vanskeligt at forestille sig, at overvågningen slet ikke har konsekvenser.

En anden svaghed ved teksten – i hvert for denne ikke-aktivistiske læser – er Greenwalds tendens til at male verden op i to felter. I det ene befinder sig dem, der er med Snowden og Greenwald, og som tydeligt tager afstand fra NSAs overvågning. I det andet felt er resten, også dem der tænker, at alt dette ikke rigtig vedkommer dem. Man forstår godt Greenwalds behov for på denne måde at dele verden op i venner og fjender. Han er oppe i mod stærke kræfter og bliver jævnligt intimideret. Men konsekvensen er, at han tager nuancerne ud af den debat, som både han og Snowden efterlyser. Deres  mission var og er at stille informationer til skue, som kvalificerer en offentlig debat, men Greenwald har allerede lagt sig fast på debattens konklusion.

Greenwalds bog er spændende, velskrevet og vigtig. Ikke mindst i en dansk kontekst, hvor politikere af forskellig observans tøver gevaldigt med at gå ind i debatten om NSA, Danmarks rolle og efterretningstjenesternes virke i et demokratisk samfund. Det er nok naivt at håbe på, at en enkelt bog kan ændre dette. Men det er alligevel vanskeligt at læse Greenwalds beretning fra ende til anden og så stadigvæk mene, at der ikke er noget at diskutere.

Glenn Greenwald: Overvåget. En insiders beretning om Edward Snowden, NSA og den amerikanske overvågningsstat. Udkommer i dag på Informations forlag.