6. juni 1984 færdiggjorde matematikeren og hackeren Aleksej Pajitnov spillet Tetris. Han delte det med sine venner og hurtigt blev det kopieret fra diskette til diskette, spredt ud over hele Moskva, ja hele USSR. Og Pajitnov og hans kolleger havde ingen anelse om at software var et produkt, man kunne sælge – eller for den sags skyld beskytte, det var jo bare et spil, det var jo bare for sjov.
BBC-dokumentaren "Tetris – From Russia with love" portrætterer ikke blot softwaregiganternes kamp om et produkt, men er et fascinerende kulturelt tidsbillede af en politisk verden, som det kan være svært at huske, hvis man selv er under 30 år gammel. Til tider falder filmen i nogle unuancerede stereotyper, men ikke desto mindre, er det en underholdende fortælling, der rækker langt ud over Tetris-spillet selv og er derfor værd at se i dag ti år efter at dokumentaren havde præmiere - og 30 år efter spillet blev opfundet.
Tetris - From Russia with love, 2004, intruktør Magnus Temple
Se filmen From Russia with Love her
Hvis nostalgien rammer jer, skal I ikke snydes for muligheden for et lille spil Tetris...
Om denne blog
Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden
I redaktionen:
Lars Højholt
Didde Elnif
Jens Christoffersen
Simone Sefland
Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.
Ah, det første spil jeg ikke kunne slippe.
Det blev en mani med at få de blokke til at hoppe i hak.