Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Retfærdiggør det eksisterende trusselsbillede NSA's dataindsamling?

Jakob Dall

I sidste uge bragte Information oplysninger fra Snowdens arkiv, der lægger nyt til vores viden om efterretningstjenesternes overvågningsaktiviteter i Danmark. Tidligere har vi fået at vide, at NSA var involveret i overvågning af det klimatopmøde, som for nogle år siden blev afholdt i København. Men med de nye oplysninger tyder meget på, at der også foregår en masseovervågning, hvor enorme mængder data tappes fra kabler, som går gennem Danmark.  Mails, facebookbeskeder, Skype-samtaler og meget andet opsamles tilsyneladende af Forsvarets Efterretningstjeneste i et tæt samarbejde med NSA.

Nogen har nok haft på fornemmelsen, at Danmark ikke var et helle for NSAs aktiviteter, men afsløringerne er alligevel vigtige og sætter nyt fokus på flere centrale spørgsmål:

For det første er det værd at huske, at NSAs motto er collect it all. I al ubeskedenhed er strategien at indsamle så meget elektronisk kommunikation, man overhovedet kan få fingre i. Det er i det lys, at kabeltapningen skal ses. Dermed rejser der sig et spørgsmål om, hvorvidt collect it all også er Danmarks strategi? Mener danske politikere, at det eksisterende trusselsbillede retfærdiggør, at man indsamler mails, teleoplysninger, opkaldslister, telefonbøger og alt muligt andet på så mange borgere som muligt? Hvis det ikke er holdningen, må man berettiget spørge, om Forsvarets Efterretningstjeneste skal deltage i et samarbejde, som netop har den totale indsamling som sit ultimative mål.

For det andet må politikere og efterretningstjenester svare på, hvor meget information om danskeres kommunikation, der bliver sendt til USA som følge af samarbejdet med NSA. Det kan være, at der sker en filtrering, men omvendt er der tilsyneladende også mulighed for, at rådata kan sendes ud af landet. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt danske myndigheder har tilstrækkelig kontrol med, hvad der sker med oplysningerne. Hvor længe bliver de gemt, og hvad de bliver de brugt til? I Danmark har vi på andre områder regler, der netop skal sikre, at indsamlet information ikke misbruges, og man skulle derfor tro, at det var i dansk interesse at sikre, at lignende regler gælder for de informationer, vi muligvis sender ud af landet.

Endelig er det relevant at spørge til de lovgivningsmæssige rammer, som Forsvarets Efterretningstjeneste opererer under. Ifølge eksperter, som Information har talt med, har tjenesten meget vidtgående beføjelser både i forhold til informationsindsamlingen og samarbejdet med NSA. Dermed er forsvarsminister Nicolai Wammens forsikringer om, at overvågningen udføres inden for lovens rammer måske ikke så interessante. Derimod er det relevant at få diskuteret om den eksisterende lovgivning skal strammes, eller om det virkelig skal være muligt for en dansk efterretningstjeneste at deltage i et samarbejde, som direkte eller indirekte har til hensigt at medvirke i en massiv indsamling af data om danske og udenlandske borgere.

Hvis ikke de nye oplysninger havde noget på sig, havde det været en let sag for Nicolai Wammen blot at afvise dem. Men det gjorde han ikke, for ministeren udtaler sig af princip ikke om efterretningstjenestens aktiviteter. I de situationer hvor det kan skade landet eller specifikke personer er det selvfølgelig et sundt princip. Men umiddelbart skulle man ikke tro, at der var noget i vejen for, at ministeren på baggrund af de konkrete oplysninger gik ind i en mere overordnet debat om grundlaget for efterretningstjenestens virke. Udgangspunktet kunne udmærket være det ret banale, at vi uomtvisteligt har brug for effektive efterretningstjenester, men også at vi skal sætte passende grænser for deres virke. Det er spørgsmålet om denne grænsedragning, som aktualiseres af de nye oplysninger, og som burde være omdrejningspunkt for refleksion og debat. Men det kræver naturligvis, at politikerne vil være med.

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bente Petersen

Ovenstaaende er korrekt. Hvem vil rejse denne sag I folketinget, saa den kan blive debateret ? ?? Maaske vi alle hver isaer skal sende denne artikkel til vores parti og kraeve de tager den op - - NU - - Jeg har selv for flere maaneder siden spurgt Statministeren og fik et intesigende svar... jeg spurgte forsvarsministeren og fik intet svar...Jeg spurgte den tidligere Udenrigsminister Chr. Friis Bach og fik et venligt, men intetsigende svar, de eneste der reagerede var Enhedslisten ! Vores samfund et af de bedste samfund I verden, hvor '' Faa har for meget og faerre for lidt"; det er opbygget paa tillid - de oplysninger vi giver det offentlige/ de oplysninger det offentlige kan gaa ind og faa om vores helbred/hvad vi laaner paa biblioteket/koeber af boeger paa amazon osv er et system vi kun kan have, hvis vi har tillid til at det ikke bliver misbrugt. Det samfund vi har idag er eet der er kaempet for i de sidste 200-300 aar... det er meget naer perfekt... (jeg har et godt sammenligningsgrundlag, da jeg har arbejdet med socialt arbejde de sidste 45 aar i omkring 30 lande). Vi skal vaerne om vort samfund. Vi skal vaerne om vor frihed.

Helene Nørgaard Knudsen

Jeg syntes at nogle af de trusselsvurdringer er helt hen i skoven. Nogle af de love der laves på området er mere i stil med "det du har i mellem benene kan bruges til voldtægt så det bliver du arresteret for - præventivt" ;-)

Torben Selch

Ja så er der lidt flere informationer fra den kant - og vel og mærket fra før 9/11, og fra Socialdemokratiet. Velkommen til Stasi-land.

Torben Selch

også klassikeren - det manglende link:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4899129.ece

Hans HB Thøgersen

Nej, overvågning af samfundets borgere er IKKE acceptabelt.
For det første er det dårlig moral at kigge folk i kortene,men største og den farligste er en samfunds ændring som gør at borgere kan få problemer for det de tidligere har sagt, skrevet eller bare har set på ved et uheld.
Jeg begriber faktisk ikke det er tilladt i et retssamfund.
Endnu værre er den kommercielle overvågning hvor bla. Google er den helt store synder.
De indsamler data i kæmpe store mænger og frigiver det til hvem som helst. De ved hvert et punktum som man har set på.
Stort set alle web sites i Danmark sender data til Google om ens færden på deres site.
Selv et site som DR sender enorme mænger som ens færden på deres Web site til Google.
Det værste er dog at DR fraskriver sig alle rettigheder til disse data og Google kan bruge dem til lige hvad de vil.
Google sælger og giver disse data til fremmede magter bla. fordi de er forpligtiget ellers må de ikke førere forretning i de pågældende lande.
Jeg er af den overbevisning at den statslige overvågning er ingenting i forhold til den kommercielle og den bringer os i meget større fare.
Vi ved ikke om data fra Google sælges til forsikrings-, Pensionsselskaber etc. så vi på den måde kan risikere ikke at kunne bliver forsikret.
Vi ved allerede at nogle websites viser dyrere priser hvis du ikke har shoppet rundt og søgt om priser. Dette skyldes den kommercielle overvågning.
Der er dog så store kommercielle interesser i det her at det vil være stort set umuligt at for folketinget til at ændre på det.
Som borger bør man beskytte sig mod denne overvågning, men de færreste ved hvordan man gør.

Christian Lucas

I antager at de taler sandt. Personligt tror jeg det hele er et cover for finansiel, økonomisk, industriel og militær spionage. Trussel billedet har været en løgn siden 9-11.