Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Tak for afsløringerne, Snowden - nu vil vi gerne videre til noget andet

Mandel Ngan

Det er nu et år siden, at Edward Snowden begyndte at lække fortrolige dokumenter om NSAs verdensomspændende overvågning. Reaktionen hos både borgere og politikere har indtil videre været ligegyldighed

Snowdens formål var at igangsætte en offentlig debat om overvågningens legitimitet og tilvejebringe et informeret grundlag, som debatten kunne føres på. I følge Glenn Greenwald, der netop har udgivet en bog om Snowden-sagen, har missionen været en succes. Aldrig har så mange diskuteret overvågning så meget. Det kan vel være, men ser man isoleret på Danmark, må den foreløbige konklusion være, at Snowdens dokumenter ikke har ændret noget af betydning.

I denne sag kan man ikke skyde skylden på medierne. Samlet set har de faktisk taget opgaven på sig og forsøgt at rejse debatten. Snowdens dokumenter er blevet refereret, belyst og perspektiveret, men lige meget har det hjulpet. Vel har der været debat, men den er ikke for alvor trængt igennem hos hverken politikere eller befolkning. Begge grupper har først og fremmest været ligeglade.

For de fleste politikere gælder, at de har anlagt bekymrede miner og så ladet det være ved det. De har ikke ønsket at undersøge overvågningen, og de har ikke villet stille kritiske spørgsmål til efterretningstjenesternes arbejde. I stedet har de ladet sagen strande ved formuleringen om, at de ”ikke har grund til at tro, at der foregår ulovlig overvågning i Danmark.” Det er muligt, at politikerne har gode grunde, men kendsgerningen er, at de i afvejningen mellem lukkethed og passivitet på den ene side og åbenhed og transparens på den anden helt tydeligt har valgt det første. Det er ærgerligt, for det havde ellers været oplagt at igangsætte en debat om efterretningstjenesternes arbejde og om grænserne for den overvågning, som de nødvendigvis må udføre. Men fra politisk side er der blevet sat prop i debatten, allerede inden den er kommet i gang.

Heller ikke befolkningen har været nem at mobilisere. Protesttog er ikke marcheret gennem gaderne, stemmer har ikke flyttet sig mærkbart, og folk bruger ikke deres computer mindre. For dem, der køber afsløringernes grundlæggende præmis om, at overvågningen skader befolkningen og demokratiet, burde den udeblevne reaktion undre. Man kan selvfølgelig forsøge sig med en forklaring om, at det endnu ikke er gået op for folk, hvad der i virkeligheden foregår, men med mediernes intensive dækning taget i betragtning, er det en noget tynd begrundelse. Mere nærliggende er, at passiviteten simpelthen skyldes, at folk slet ikke køber forudsætningen om, at overvågningen for alvor skader dem. Måske har de fleste faktisk forstået, hvad sagen går ud på. De er med på, at oplysninger om mail, internet og telefon med stor sandsynlighed opsnappes og gemmes på servere i fremmede lande. Men skulle en amerikansk efterretningstjeneste et eller andet sted i de enorme mængder af information have en enkelt oplysning om, at en borger på en villavej i Holte har set billeder af nøgne kvinder (som det sker på alle andre villaveje), så er det nok irriterende, men nogen stor trussel mod privatlivet er det vist ikke.

Her er vi måske fremme ved noget centralt ved Snowdens afsløringer. De har vist, at der foregår en massiv indsamling af information, men ind til videre har de kun sporadisk dokumenteret, at denne indsamling har konkrete, negative konsekvenser for den helt almindelige borger. Og hvis ikke Snowden har dokumenter, der kan vise, at det faktisk er tilfældet, tyder intet på, at han vil få held med sit forehavende. Så ind til videre er beskeden fra Danmark til Snowden: Tak for afsløringerne. Det var pænt af dig, men nu vil vi egentlig gerne videre til noget andet.

Peter Lauritsen er lektor i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet. Han forsker især i brugen af overvågningsteknologi, men interesserer sig bredt for de konsekvenser den stigende anvendelse af it har for mennesker og samfund

Peter Lauritsen blogger fast på Protokol. Følg ham også på Twitter.

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

  • Henriette Nilau
Henriette Nilau anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Selch

Jeg tror Snowden har været uhyre vigtig alligevel. Tænk tilbage på dengang for få år siden - hvor Sølvpapir-hattene snakkede om echelon. de var lidt rablende gale, og ingen troede dem for alvor.

Nu har magthaverne, Atlanterhavs pagten mellem Europa og USA (herunder Nato/NSA og klubbens nationale efterretningstjenester - fået vist deres sande ansigt.

Man kan være 100% imod eller 100% for - eller midt imellem, men man har fået sat størrelse på "fænomenet" og kan tilpasse sin forståelse, hjerne og indre balance og ageren. Endnu en brik i spillet - hvis man gerne vil forstå sig selv og det samfund man lever i - og nok mere under!

Steen Thaulow Olsen, Karsten Aaen, Michael Madsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Torben Selch

Mit bud på folks mulighed for at agere og protestere - og beskytte sit indre jeg. Hæld for helvede så mange data i omløb som overhovedet muligt - sandheder, usandheder, falske avatarer og profiler på diverse (a)sociale medier - i tonse tykke stråler. Svar på alle spørgeskemaer med fuldkommen bras og påfund. Lad dem drukne i en syndflod ad ubrugelige data - indtil de får kvababbelse!!

Anders Feder

Folk er blevet bombarderet med propaganda om terrorister og invandrerhære "der stamper i det fjerne", og tør dybest set ikke andet end at takke ja og amen. Men det er stadig et stor principielt problem at stater kan oprette overvågning på så owelliansk en skala helt uden befolkningens viden.

For nylig forlød det at NSA er ved at opbygge databaser med billeder af millioner af ansigter med henblik på ansigtsgenkendelse senere hen: http://www.nytimes.com/2014/06/01/us/nsa-collecting-millions-of-faces-fr...

Eva eldrup, Karsten Aaen og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Torben Selch

bagslag rammer den amerikanske IT industri.
Politiken idag:
http://politiken.dk/oekonomi/gloekonomi/ECE2303856/overvaagningsskandale...

Hvilken seriøs virksomhed med følsomme data, ville turde ligge dem i en Cloud.
Bl.a. Autodesk (autocad, 3DS max, inventor og Revit) samt Adobe, for søger sig med serverløsninger - hvor selve programmet også ligger centralt på server, eller ikke kan afvikles uden kontakt til denne - men igen samme problem.

I artiklen fortæller Microsoft at de tidlig tog konsekvensen og flyttede servere til andre destinationer. Men en anden artikel fortæller at domstolen i NY - forlangte at microsoft udleverede personlige emails fra en kunde, selv om data var placeret på server i Irland.

Torben Selch

karma kunne man næsten tale om - når det er sager som rammer selfierne selv ifm. Se&Hør skandalen, og når industrien begynder at jamre - som skal til inden politikerne gider interessere sig for "borgernes privatliv" - pludselig. Mer af den slags, tak :)

Kristoffer Olsen

Citat Peter Lauritsen: "folk bruger ikke deres computer mindre."

Det kunne være fint, om du i dit indlæg ville forholde dig til de videnskabelige studier, der påviser, at folks adfærd på nettet eksemplificeret ved deres søgemønstre har ændret sig drastisk efter Snowden-afsløringerne:

http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=2412564

"Government Surveillance and Internet Search Behavior

This paper uses data from Google Trends on search terms from before and after the surveillance revelations of June 2013 to analyze whether Google users' search behavior shifted as a result of an exogenous shock in information about how closely their internet searches were being monitored by the U. S. government. We use data from Google Trends on search volume for 282 search terms across eleven different countries. These search terms were independently rated for their degree of privacy-sensitivity along multiple dimensions. Using panel data, our result suggest that cross-nationally, users were less likely to search using search terms that they believed might get them in trouble with the U. S. government. In the U. S., this was the main subset of search terms that were affected. However, internationally there was also a drop in traffic for search terms that were rated as personally sensitive. These results have implications for policy makers in terms of understanding the actual effects on search behavior of disclosures relating to the scale of government surveillance on the Internet and their potential effects on international competitiveness."

Derudover skulle jeg mene, at NETS-sagen netop har illustreret over for den almindelige dansker, hvordan massive ophobninger af personfølsomme oplysninger kan misbruges til skade for den enkelte, hvilket jeg personligt gætter på er en af de mere vægtige årsager til, at justitsministeren netop har besluttet at ophæve kravet om internetudbyderes sessionslogning.

Eva eldrup, Claus Jensen, Sabine Behrmann og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
John Victor Lorck, Steen Thaulow Olsen og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Helene Nørgaard Knudsen

Vi har altid været overvågede. Jeg tror der gennem de sidste 100 år har været udviklet mere end en metode til at få breve op uden at efterlade spor. Tænk bare på tricket med at holde et brev op mod lys. Snowden har gjort det vigtige at dokumentere at når det drejer sig om indsamling af informationer er der ikke grænser for kreativitet :-)

Tue Romanow, Steen Thaulow Olsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Ja. Vi kunne fx. gribe i egen barm; voffer ekspederer Danmark alt, hvad man kan få fat på, videre til USA?

Colin Bradley

Men skulle en amerikansk efterretningstjeneste et eller andet sted i de enorme mængder af information have en enkelt oplysning om, at en borger på en villavej i Holte har set billeder af nøgne kvinder (som det sker på alle andre villaveje), så er det nok irriterende, men nogen stor trussel mod privatlivet er det vist ikke.

!! Hvad kunne så være en stor trussel mod privatlivet? kunne man fristes til at spørge. Jeg har mistet tal på hvor mange gange jeg har hørte den tåbelige holdning "Jeg er egentlig ligeglade; de må gerne holde øje med hvad jeg laver på nettet, jeg har intet at skjule" og "Ja der har altid været overvågning det må vi lære at leve med."
Men det er ikke kun folks privatliv der er truet. Det er det demokratiske grundstof der eroderes, og det er umådelige trist at en lektor i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet ikke fatter det. Sådan en enorm databank bliver en guldmine for en evt diktator eller sågar bare for en demokratisk valgt regering med en autoritær islæt, som kalkulerer med ikke at blive pågrebet i at misbruge den. Skulle sådan et komme til magten ville befolkning snart få at mærke hvad det ville sige at få sit privatliv invaderet på den måde at NSAs overvågning invitere til.