The circle – en dystopisk, men realistisk fortælling

Forestil dig at leve i en verden, hvor alt bliver registreret og al information er tilgængelig - for alle, det er den virkelighed bogen The Circle beskriver. En virkelig mange efterhånden føler sig som en del af. Set i lyset af EU-dommen den 13. maj, der giver borgerne mulighed for at få fjernet link fra Google, så er diskussion om privatlivets fred kontra informationsfrihed endnu engang højst relevant - og bogen værd at læse.

Mae Holland begynder at arbejde hos The Circle, verdens største internetfirma, i et job hun får gennem en veninde, der er højt oppe i hierarkiet i firmaet. The Circles mission er at samle alle menneskers identitet ét sted. Alle oplysninger – familieforhold, parforhold, uddannelse med mere.

Holland begynder hos customer experience, hvor hun er i kontakt med firmaets kunder og konstant bliver vurderet for sin præstation - med karakterer. 100 er det bedste og det er det de ansatte konstant skal stræbe efter. Giver kunderne en dårlig vurdering skal der følges op, i håb om at nå en bedre karakter. Udover vurderinger og opfølgninger, skal hun være konstant til stede på firmaets sociale medier.
Mae avancerer hurtigt, og får flere og flere opgaver. Det betyder også at hun går fra én, til to, til tre, til seks skærme med hver deres funktion, der kræver hendes konstante tilstedeværelse og opmærksomhed.

Samtidig med hendes avancering i firmaets hierarki, kommer hun også tættere på firmaets tre grundlæggere de ’tre vise mænd’, og bliver involveret i deres planer med firmaets fremtid i verden.
Planerne involverer chipning af børn for at undgå pædofile overgreb, at få politikere transparente ved at have et kamera påmonteret 24 timer i døgnet. Noget Mae indvilliger i at gøre som civil person, og på den måde opnår kendisstatus, både i firmaet, men også i den virkelige verden, hvor millioner af mennesker følger hendes gøren og laden.

Maes fuldstændig ukritiske tilgang til The Circle, og de tre vise mænds mission, får store konsekvenser for hendes forhold til familie og nærmeste. For hvordan lever man et helt transparent liv, når for eksempel ens forældre ikke ønsker at gøre det samme?

The circle er en velskrevet bog, som på mange måder minder uhyggelig meget om den virkelighed vi lever i. Selvom der er forskel, og The Circle på mange måder virker mere ekstrem end den virkelige verden. Men bogen har gjort indtryk. Efter jeg læste den, har jeg ofte haft en følelse af at vi er tættere på The circle end vi går og tror.
Noget som både vores hverdag og de seneste års overvågningsskandaler og –sager kun bekræfter. Er man på sociale netværk og bare nogenlunde aktiv, ved venner og bekendte skræmmende meget om ens gøren og laden. Oftere og oftere oplever jeg, at fortælle om noget jeg har oplevet - og instagrammet - hvortil venner svarer at ”ja det så jeg godt”, på trods af at de ikke er kommet med nogen form for tilkendegivelse af at have set billedet. På den måde bliver det lige pludselig svært at have overblik over, hvem der ved hvad om en. Jeg kunne selvfølgelig lade være med at dele så meget fra instagram, men som så mange andre vil jeg gerne vise hvad jeg laver og anerkendes for det.

Og så er der hele snakken om data om tilgangen til den. Hvordan firmaer har fri adgang til, delvist eller helt ejer den information man deler med dem.
Bogen bidrager måske ikke med noget revolutionerende nyt, men jeg synes den formår at sætter tanker i gang om, hvad der sker når et helt samfund (hele verden) kollektivt beslutter at leve mere eller mindre transparente med alt hvad det indebærer - og den giver også et indblik i, hvad der kan ske, når masser af vigtig data ender i de forkerte hænder. Hvem har retten til al den data? Har vi selv? Har staten? Har de forskellige private virksomheder?

Bogen er skrevet lige ind i en tid og en virkelighed som et muligvis dystopisk, men alligevel realistisk indspark til debatten om, hvor vi er på vej hen – og til hvordan, og måske især hvordan vi ikke, skal håndtere de store mængder data som vi producerer hver evigt eneste dag.

The Circle af Dave Eggers - udgivet 8. oktober 2013.

Camilla Roesen er uddannet Bibliotekar DB og arbejder som informationsspecialist med fokus på metadata, og især brugergenererede metadata. Derudover læser hun en master i informationsvidenskab på KU. Følg Camilla Roesen på twitter.com/milroesen