Følelsesmanipulation er blevet lettere med de sociale medier

Facebooks eksperiment, der blandt andet gik ud på at manipulere med folks følelser, skabte røre – blandt andet fik det lørdagens klummeskribent til at trække sig fra Facebook. Men følelsesmanipulation er langt fra nyt. Det er noget reklamer og politikere har brugt i årevis. Og det lever i bedste velgående på de sociale medier.

Billedet af det døde barn på stranden i Palæstina, dræbt i et bombeangreb, og billedet af Israelere der havde sat sig til rette for at kigge ud over bomberne der faldt over Gaza, fik stor og følelsesmæssig omtale på de sociale medier og i resten af medielandskabet. At dømme på sociale medier gav det modstanden mod Israel et ekstra nøk fremad, blandt andet fordi billederne appellerede til folks følelser, påpeger Asmus Leth, der er adjunkt på Institut for Statskundskab og medforfatter af bogen Poligak.

Selvom at disse specifikke billeder ikke nødvendigvis havde en politisk agenda bag sig, og at tanken måske lyder konspiratorisk, er der risiko for, at du har været udsat for andre følelsesmæssige manipulerende kampagner, når du ser reklamer, politiske kampagner og endda nyhederne. At tale til folks følelser er en af de mest effektive måder at få folk til at relatere til det, du gerne vil kommunikere, forklarer Ravi Vatrapu, der er professor i menneske og computer interaktion på Copenhagen Business School.

»Det er noget medierne har gjort i lang tid. Vi ved, at det får mennesker til at relatere til sagen eller produktet. Og det kan især bruges på de sociale medier, beviste de nylige Facebook-eksperiment. Følelser smitter og dit humør er ikke individuelt,« siger Ravi Vatrapu.

Det er en helt naturlig mekanisme, mener Asmus Leth, der adjunkt på Institut for Statskundskab i København.

»Vi bruger vores følelser som genvej til at træffe beslutninger om ting, vi ikke har en klar holdning til. Når vi bliver mødt med et spørgsmål, kan vi bruge den umiddelbare følelse, det vækker i os til at beslutte, om vi skal engagere os dybere i det, stemme på det, støtte det osv.,” siger Asmus Leth.

Ansigt på problemet

Der er forskellige måde at engagere folk i en sag, man ønsker at fremme, og de sociale medier er et nemt sted at gøre det. Eksempelvis vil man altid være mere positivt stemt overfor noget man har set mange gange, forklarer Asmus Leth.

»Det som især virker godt er at tale til folk via cases, hvor man sætter et ansigt på problemet. Det er ofte mere effektivt end at tale i generelle termer. Det vækker langt flere følelser folk,« siger Asmus Leth og bruger blandt andet billedet af det døde barn på stranden i Palæstina som eksempel.

»De billeder taler stærkere til folk end kolde tal over hvor mange mennesker der er døde,« siger han.

Man kan være politisk enig i, hvad billederne kommunikerer, men det virker ydermere overtalende, fordi man kan forstå problemet, påpeger han. I forhold til en ikke globaliseret verden, er der langt flere politiske problemstillinger, man skal forholde sig til i dag. Problemer der kan være svære at forstå, fordi de ikke nødvendigvis udspiller sig tæt på en eller er af abstrakt karakter, forklarer Asmus Leth.

»Det gælder alt fra klimaforandringer til kompliceret økonomisk politik og finanslove. Det er jo ikke noget, vi kan kigge ud af vinduet og se, men det fylder enormt meget. Derfor er der mange, der har interesse i at påvirke folk på de områder, og det gør de så ved at sætte et ansigt på de problemer, da det gennem de abstrakte godt kan være svært at påvirke folk,« siger han.

Hvad bliver den brugt til

De sociale medier er en blanding af at være en social legeplads og kommerciel og politisk markedsplads. Og derfor er rammerne for, hvad man bruger det til, og hvad man må og ikke må meget komplicerede, forklarer Ravi Vatrapu. Og det skal man som regering være opmærksom på.

»Vi ser nogen gange en tendens til midlertidigt glemme, hvad vi tror på er rigtigt og forkert på nettet. Vi glemmer ofte hvor vi er og går ud fra at ting på de sociale medier er sande, men det er jo ikke altid tilfældet. Ligesom med reklamer og i film,« siger Ravi Vatrapu.

Når man ser reklamer og politiske kampagner, er man klar over, hvad det er man kigger på, men når der bliver leget med ens følelser uden man er klar over det, bliver det manipulerende, påpeger han. Og eksperimentet Facebook lavede beviste at følelsesmanipulation i den grad også virker på de sociale medier.

»Den filosofiske bekymring er, hvis man starter her, hvor ender man så. Og for mange er det en reel bekymring. Hvad kan en ond regering og Facebook bruge denne følelsesmanipulation til?« siger Ravi Vatrapu.

»Mulighederne for indsamling så som det eksperiment som Facebook lavede gør blandt andet at regeringer og firmaer får mere indsigt i, hvordan disse processer foregår. Og man får bedre og bedre mulighed for at studere det. Og det gælder jo også for dem, der gerne vil sælge noget eller overbevise dig om noget,« siger Asmus Leth. Om det kommer til at ændre på den politik, der bliver ført, er svært at sige, men han påpeger at det er et spørgsmål, der er værd at stille.

»Man kan godt filosofere over, om det ændrer på den politik, der bliver ført. Det man i politiske sammenhæng nogen gange stræber efter er at politiske budskaber går viralt. At det bliver spredt gennem dine venner og netværk, da det så virker som om holdningen kommer indefra og ikke ovenfra,« siger Asmus Leth.