Din Ipad fra Apple har indbygget talesystemet Siri og kan forstå simple sætninger som ”Give me directions home”, ”Post to facebook”. Og hvis du har en mobil med Android, Googles styresystem, så kan du sige ”OK Google” til telefonen og afgive ordrer: ”Text mother”, ”Where can I get pizza”.
Vittighederne om Siri og Androids talegenkendelse er mange. ”I think I just killed someone, what to do?”. Svar ”Here’s what’s in your calendar for today”. For systemerne er meget langt fra at være klar til almindelig praktisk brug. De har begrænsninger i sprog – taler engelsk – og har svært ved at forstå mit mumlende engelsk med dansk accent. Samtidig har de en yderst begrænset opfattelse af kontekst – altså i hvilken sammenhæng, ordren er givet.
Grænsen for taleforståelse og talesyntese er på ingen måde nået. Alligevel er det vigtigt at hæfte sig ved, at vi er nået til en situation, her i 2014, hvor almindelige mennesker med en almindelig telefon/mikrocomputer/smartphone kan afgive ordrer til apparatet, som ganske ofte vil blive forstået.
De næste skridt er, at udvikle systemerne til at kunne forstå noget mere af vores ”desires”, vores ”wants and needs”, måske nogle af vores følelser – f.eks. stemninger. Og ja, måske kommer der virkelig AI, artificial intelligence, så vi kan blive forelskede i vores computer – som i filmen ”Her”. Blandt allernærmeste næste skridt er at forstå konteksten for det, vi beder om ”han har fri, det er sent om aftenen, og han er ikke i gang med at sende arbejdsmails ”. Det er svært, for de færreste af os er jo præcise eller strukturerede, når vi taler med hinanden. Så hvor langt man kan nå, og hvordan det skal gøres, er genstand for en kraftig faglig debat indenfor det brogede datalogiske område, der hedder kunstig intelligens / machine learning / AI.
Men det rykker og mere end de fleste af os reflekterer over. Som en af Googles chefer, forskningsdirektøren Peter Norvig sagde til mig i 2011 (til dette interview), mens han pegede på min telefon: ”Essentially this is a robot!” – ”Den kan høre, den kan se, den ved hvor den er, den kan bearbejde information. Det eneste, den mangler, er arme og ben, så den kan bevæge sig. Men det har den jo dig til!”
På den måde skifter vi let og elegant scene til robotternes verden, hvor der helt parallelt med ovenstående udvikling i softwarens verden, er sket en enorm udvikling i mekanikkens og sensorernes evner, så robotter i dag er langt mere universelle og forfinede i deres motoriske evner end for bare 20 år siden.
Kunstig intelligens er computerverdenens værktøj til at gribe ud og interagere med den fysiske verden. Og robotterne er de konkrete maskiner, der kan give fysisk liv til computernes mange bits.
Fordi den kunstige intelligens er nået til et punkt, hvor den kan styre en førerløs bil. Og fordi robotterne er nået til et punkt, hvor de uden problemer kunne slippes fri hjemme i køkkenet og tage opvasken eller for den sags skyld lave mad – eller mere kreativt: Stå ved siden af os og som en erfaren kok og lærer instruere os i at tilberede maden ”det er for varmt, skru ned. Nu skal du vende omeletten. Drys purløgene i et flot mønster”. Fordi disse to teknologiske niveauer er nået, vil vi se en sand revolution af robotternes evner, og vi skal snart vænne os til, at de er i blandt os i gadebilledet – og at de måske ligner os ganske meget.
Det er ca. i dette krydspunkt, at motivet skal findes til Googles massive opkøb af robotvirksomheder. Google er i realiteten et AI-firma, som råder over noget af den bedste, hvis ikke den allerbedste kunstige intelligens på kloden, og er meget langt, og længere end vi aner med at forstå vores wants and needs. Det er helt naturligt for en virksomhed, der er så stærk på at skabe relevant information ud af bits at række ud mod den fysiske verden og begynde at lade computerkraften udføre konkrete handlinger ude blandt os andre. Google har hjernen, snart har de også mekanikken.
Noget af det mere skræmmende for os – især os i den vestlige verden – er tanken om robotter kunne gå ved vores side og være vores personlige assistenter, som vi taler med og betror os til. En ting er, at det foregår i science fiction. Noget helt andet er, hvis vores gamle mors bedste ven på plejehjemmet faktisk er en robot, som passer og plejer hende og konverserer hende og leger med hende og træner hende og opfatter, hvilken pleje, hun har brug for – og som måske ultimativt er den, der ringer til os, den dag det er tid at sige farvel og i den situation tilmed måske viser sorg og savn og forståelse og deler erindringer med hende og henter kaffe til os.
Sex-robotter er ikke et emne, vi taler mest om, men … hold lige øje, der sker også noget dér (start f.eks. her).
At der også er en meget afgørende forskel på en vestlig og en østlig opfattelse af robotter, det blev meget tydeligt, da jeg for nylig havde lejlighed til at interviewe den japanske robotforsker Hiroshi Ishiguro i studiet hos Ingeniørforeningen i forbindelse med vores kommende netværk om fremtidsteknologi (interviewet er dog kun gratis for medlemmer). Han er om nogen kendt for at blande robot og menneske sammen.
Forskellen bunder i, at for japanerne har robotter ånd, lige som alle andre genstande har det. Så der er ikke en ”vi skal lige vænne os til tanken”-fase. Robotter er. Ishiguro arbejder med menneskelignende robotter og er kendt for at have bygget en kopi af sig selv, som somme tider er hans stand in. Et af hans interessefelter er at undersøge, hvordan robotter kan kommunikere med mennesker – den gamle historie om at kun en brøkdel af vores kommunikation foregår med ord, meget mere med kroppen, ansigtsudtryk osv. Så han er overbevist om, at robotter skal ligne mennesker, for det gør det meget nemmere for mennesker at lave aftaler med robotten – og han er for eksempel sikker på at vi får mobiltelefoner med menneskelignende træk. Ultimativt mener han, at robotfeltet vil gøre os klogere på, hvad mennesker er.
På grund af forskellen i tilgang, er der i Japan arbejdet intensivt med robotteknologi i årtier. Hondas robot Asimo har for eksempel været med siden årtusindeskiftet og er allerede gennem mange udviklingsgenerationer.
Når teknologi tager sådan nogle spring, som ovennævnte, er der en lang periode af usikkerhed, før det viser sig, hvilke anvendelser, der er mest attraktive. Mange tusinde virksomheder vil forsøge sig og mange vil ramme ved siden af. Men lad os give det ti år. Ti år fra nu, så ser vi robotter på gaden, i hjemmet, måske i skolerne, bag rattet og i brusebadet. Måske sker det i Danmark, måske ikke, det er helt op til os selv, om vi vil være med, gribe ideerne, gå ind i det, prøver af.
Mit spørgsmål til dig, kære læser: Hvad skal din robot gøre for dig?
Rolf Ask Clausen er uddannet ingeniør, har arbejdet mange år i journalistik, med ledelse og med strategi. Han er desuden teknologisk talsperson, i Ingeniørforeningen, IDA. Følg ham på twitter.com/racmeister
Om denne blog
Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden
I redaktionen:
Lars Højholt
Didde Elnif
Jens Christoffersen
Simone Sefland
Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.
her er lidt om det men da ideen skal "sælges" er det mest fokuseret på det militære men der er eksempler på en måde at anvende droner på. en god civil drone kunne være en der er bygget til at suge en glød op fra gulvtæppet eller slukke den. hvis man er ældre eller overvægtig kunne det være rart bare at tage en fjernbetjening og pege en laser og så tager dronen sig af det.
http://helenepigen.blogspot.dk/2014/07/my-drone-project.html
Efter at have studeret en del Philosophy of Mind, Fri Vilje > < Determinisme, Neurovidenskab mm. her de seneste år, må jeg ærligt indrømme, at jeg tror Strong AI ikke er så forfærdeligt langt ude i fremtiden.
Strong AI er kunstig intelligens som har "bevidsthed" og "følelser". Begge ord sat i anførselstegn, ikke fordi jeg mener at Strong AI's følelser og bevidsthed vil være anderledes end vores, men fordi begge begreber bliver meget diffuse når man begynder at kigge nærmere på dem. Intet tyder på at vores bevidsthed er andet end mekanik/fysik/kemi i vores neuroner, og dem har vi efterhånden temmeligt god forståelse af.
Jeg så fornylig en TED, hvor foredragsholderen viste billeder af et scannet øjebliksbillede af en hjerne i ufattelig høj opløsning. Endnu ikke ned til de enkelte neuroner, men som han sagde det var bare fordi forsøgspersonen ikke kunne ligge stille længe nok. Om ca. 20 år burde Moore's lov gøre at udstyret var hurtigt nok til at kunne scanne en bevidsthed over i en computer.
Vildt nok, siger jeg bare. Så kan i beholde virkeligheden og robotterne. Så skal jeg ud og rejse i Universet ;)
Jeg har ambivalent forhold til kunstig intelligens. Kunstig intelligens er konstrueret hvor den menneskelige hjerne (som er ekstremt varieret fra person til person) er opbygget over måske et helt liv. Jeg tror at de erfaringer koblet op med følelser bevirker at vi kan lave nogle særdeles præcise estimater hvor computeren (a.i.) er bedre til lave særdeles præcise beregninger. Jeg tror at når først vi får "sammensmeltet" vores hjerner og computer kommer der virkelig knald på de videnskabelige fremskridt. Forestil at du kunne overskue hele Google's data-lager og med tankens kraft udvælge og undersøge de data du ønsker. Vores hjerner kræver ikke lige så præcise oplysninger som en computer for at finde det rigtige. Bare tænk på alle de overvågningsdata - så snart data er røget ind høstakken er de så godt som umulige at finde hvis ikke du kan oplyse computeren om hvad du leder efter.
Vi er nået så langt...at når en robot har lagt en legoklods og den skal lægge den næste oven på, hvis man så fjerner den, så ryger kæden allerede af... vi er gode til styring og regulering...men en menneskehjerne tror jeg ikke på.
Tak for kommentarer. Bliv ved!
@Helene: Droner er meget spændende. Men en robot behøver ikke en laser-pointer for at finde en glød. Den kan lære at både se, mærke og lugte den.
@Morten: Ja nu gik du så et godt stykke længere ud i fremtiden. Men det er bemærkelsesværdigt, at man allerede i dag er i stand til at se (med hjernescanning) hvad vi ser på - f.eks. at vi ser på et bogstav ligesom hos optikeren.
@Brian: Der er garanti for jokes lige så længe der er mennesker. Men den type robotter, du taler om, er programmerede robotter, der løser bestemte opgaver. Ikke generaliserede robotter, som kan opfatte, at nu er legoklodsen væk.
Rolf.. jeg snakker om robotter der ikke fungerer vha. styring og regulering. Dem hvor der er ikke er styring og regulering inde over, er vi ikke kommet ret langt.. og det er det som der er blevet ævlet om i årtier hvor langt vi ville ha været kommet. Det med legoklodserne er noget der blev vist for et års tid siden tror jeg på dr2 fra dtu.
Vi er rigtig gode til styring og regulering, det er stort set det der bruges over alt, det andet virker som man bare skal ha flere penge til udvikling... lidt a la overdrive/forvrænge/fordreje for at få flere penge....
@Brian... jeg synes du gætter lidt for meget og forholder dig lidt for lidt til, hvad der faktisk sker. Check hvad Googles selvkørende bil kan!
Ja, der er blevet ævlet i årtier, enig i det. Ævlet skyldes at ævlerne i meget stor grad har undervurderet, hvor meget regnekraft, der er brug for. Men Moores lov udsiger jo en eksponentialkurve, og nu er vi altså nået til et sted på kurven, hvor det går stærkt.
Min Sinclair Spectrum havde for 30 år siden en clockfrekvens på 3,5 Mhz og en ram på 64 Kb. Min telefon nu har 16 Gb og en clockfrekvens på et 2,3 GHz. Det er en forskel, der batter noget.
@Rolf
Jeg havde en snak med to venner forleden om Strong AI. De kender ikke emnet, og deres reaktion var, at selvfølgelig kan man sætte robothjerner til at løse opgaver som at støvsuge og bygge biler, men ikke give dem bevidsthed.
Der er dog ikke længere noget som tyder på at Descartes havde ret. Der er formentlig ikke noget "Ghost in the machine". Samtidig er vi ved at have udviklet algoritmer for "Artificial Neurons" og kan sætte dem sammen i netværk. Da jeg begyndte at studere hvordan hjernen virkede, var det hele tiden fra en tidligere programmørs og comcuternørds synsvinkel.
En neuron kan betragtes som en regneenhed. På den måde minder den om en Turing Machine. Vi snakker ikke om den normale multicore professor fra Intel. En neuron foretager både digitale og analoge beregninger, samtidig er den forsynet med 10K inputs og 10K outputs. Alle hjernens 200 milliarder neuroner er koblet til 2x10K andre neuroner, og koblingerne er ikke statiske men kan flyttes rundt (af hjernen selv!).
Alt i alt en rimelig heftig computer! Men her kommer Moore ind i billedet. Min første computer havde 1KB ram, idag har min computer 64 millioner gange mere hukommelse! Moore's lov er også eksponentiel. Den forudsiger hele tiden en fordobling af hastighed/kapacitet på 18 mdr. Der har flere gange været fysiske barrierer man mente måtte lægge hindringer i vejen for udviklingen, men hver gang har man fundet en løsning, og der er intet som tyder på at Moore's lov ikke holder. Kigger vi 20 år ud i fremtiden forudsiger Moore derfor en 10.000 gange kraftigere computer end idag (1 million gange kraftigere om 30 år). Og her snakker vi om en klassisk computer. Hvis vi begynder at rode kvantecomputere ind i det hele bliver det endnu vildere.
Filosoferne har i mange år diskuteret det som kaldes Descartes Dualisme. Dvs. at krop og sind er komplet adskilte størrelser. Juryen er stadig ude, men der er ikke mange videnskabsfolk eller filosofer som tror på dualismen mere. En anden ting filosoferne har beskæftiget sig med er Determinisme. Altså det man i fysikken kalder “Cause-and-Effect”. At alle effekter har en årsag. Determinismen stilles ofte overfor den Frie Vilje. Igen kan man sige at ikke alle er enige, men pilen peger klart imod at hele Universet kan betragtes som en deterministisk “maskine”, og vi ikke har skyggen af fri vilje. Den er ligesom vores bevidsthed sikkert en illusion.
De to ting har voldsomme konsekvenser for mennesket. Hvis der ikke er et Ghost in the Machine, kan man dybest set heller ikke snakke om en “sjæl” længere, og den er der jo rigtigt mange som sætter deres lid til. Jeg har som ateist, i årevis gået og glædet mig til den pressekonference Nasa formentlig holder en dag, hvor de fortæller at de har fundet en eller anden mikroorganisme i jorden på Mars eller endnu bedre på Titan. Den kunne forhåbentligt få mennesket til at blive en lidt mere ydmyg art. Med mindre Nasa får fingeren ud (send flere penge), kan den ydmyghed komme et helt andet sted fra. De seneste ca. 10 år, er man i det små begyndt at forske i de andre dyrs bevidsthed, og allerede nu ved vi f.eks. at en skade eller en krage har bevidsthed og intelligens som et 18 mdr gammelt barn. En std. slagtegris har begge dele som et 3 årigt barn. Bon appétit!
Der er altså alt i alt ikke meget der tyder på at robotter med Strong AI (Artificial General Intelligence) ikke skulle kunne lade sig gøre på lidt længere sigt. Men her bliver tingene også for alvor spændende og skræmmende. Som du selv nævner har vi ikke nogen problemer med at simulere sanser. Hvis det virkelig viser sig at bevidsthed er en mekanisk deterministisk funktion i hjernen, kan det blive svært at få proppet Asimovs Robot Lov ind i en Strong AI. Ligeså svært som det er at styre et andet menneskes handlinger.
Et andet spændende og skræmmende perspektiv er det øjebliksbillede af en hjerne (bevidsthed) jeg beskriver ovenfor. Der nærmer vi os noget brugbart med stormskridt. Det er sådan set ikke umuligt at simulere en hjerne i software. Den vil bare med nutids teknik være meget langsom og med relativt få kunstige neuroner. Filmen Transcendance beskæftiger sig bla. med det som kaldes “Technological Singularity”. Altså det hypotetiske tidspunkt hvor AI er nået til et punkt hvor den matcher mennesket. Kurzweil mener det vil ske omkring 2045.
Transcendence beskæftiger sig også med muligheden for at scanne en bevidsthed og overføre den til en computer. Som en efterhånden halvgammel amatør astronom, kunne jeg godt forestille mig at ende mit liv, med at blive scannet over på en chip. Forsyn den med et godt kamera, en energikilde og lidt andre dimser og skyd mig i retning af Orion Tågen. Så skal i ikke høre mere bable fra mig ;)
@Morten... fantastisk interessant - og jeg er i det store hele enig i dit referat og dine betragtninger.
Dog erfarer jeg, at Google allerede nu kan "simulere en hjerne i realtime".
Det er ikke så langt ude, når nu vi ved, at man ved hver evig eneste søgning på Google fyrer mere regnekraft af, end hele Apollo-missionen havde til rådighed.
Her er lige "lidt" links fra oraklet:
http://en.wikipedia.org/wiki/Technological_singularity
http://en.wikipedia.org/wiki/Computational_theory_of_mind
http://en.wikipedia.org/wiki/Artificial_neuron
http://en.wikipedia.org/wiki/Artificial_general_intelligence
Og lige et til fra filosofiens verden:
http://en.wikipedia.org/wiki/Illusionism_(philosophy)
Sidste link kan sammenlignes med et helt glas "Red Pills" ;)
Rolf.. jeg er ikke enig med dig.... la mig se en hvilke som helst robot der kan tænke og handle derefter frit for leveren. .. De kan lave efterligninger inden for nogle afgrænsede områder, der er langt til en menneskehjerne.
@Brian
Det står os begge to frit for at gætte om fremtidens tænkeevne. Vi kan ikke vide det.
Hvis strong AI som Morten taler om, virker, ja så kommer den maskine, du ikke tror på.
Spørgsmålet er jo egentlig, om hjernens processer kan koges ned til et eller andet, som kan simuleres. En strategi er at lave en hel masse ens neuroner bygget op i et kæmpe hierarki - det er den, der arbejdes på hos Google. Hvis den virker, ja så er vi tæt på det, du afviser.
@Brian
Det står os begge to frit for at gætte om fremtidens tænkeevne. Vi kan ikke vide det.
Hvis strong AI som Morten taler om, virker, ja så kommer den maskine, du ikke tror på.
Spørgsmålet er jo egentlig, om hjernens processer kan koges ned til et eller andet, som kan simuleres. En strategi er at lave en hel masse ens neuroner bygget op i et kæmpe hierarki - det er den, der arbejdes på hos Google. Hvis den virker, ja så er vi tæt på det, du afviser.
Intersant diskussion..
Jeg har haft Morten Bay's bog, "Velkommen til Computopia", med til Gardasøen, i ferien.
Den bringer mange ting i spil, som vi må og skal forholde os til.
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/takt-og-tone-for-google-glass
Rolf . . ja , en lille bæk hvor vandet løber...kan man bruge livet på at beskrive... god arbejdslyst :-)
Dynamik er meget komplekst, og som sagt før, så hvis en robot skal tænke over hvad den skal gøre når du fjerner den første klods den har lagt giver problemer, så er der lang vej selvom vi forholdsvist nemt kan opstille bevægelsesligningerne for et menneske, men der er uendelig mange kombinationer af hva roboten skal gøre for hver eneste bevægelse :-)
PS: slutter her nu, jeg vil hellere bruge tid på ting der kan komme mig/os til gode inden for mine evner... jeg er ikke robotingeniør/dataingeniør.
Ok Brian. Tak for dit input. Du og alle andre er velkomne igen, fx i næste blog, som jeg brygger på nu.
Fakta vil det, at det tager ca 35 år, fra at en teknologisk tanke/ønske bliver bevidstgjordt, til at den er blandt os....
Torben...det gælder da langt fra alle tuing...vi har drømt om at flyve i årtusinder :-)
Rolf . selv tak og god arbejdslyst :-)
Torben...det gælder da langt fra alle ting...vi har drømt om at flyve i årtusinder :-)
Rolf . selv tak og god arbejdslyst :-)
@Brian,
Hvis du vil ofre lidt tid på evt. Morten Bay's bog, "Velkommen til Computopia", vil du se, at der rent faktisk, er mange teknologiske "vidunder", der har været de 35 år undervejs..
Ja det er jo ikk' alle ting, men en del
Der er sikkert andre der har skrevet og skriver om teknologi, udvikling osv, så vælge blot løs,
En robot støvsuger, er fint. Et selvrengørende, halvintelligen badeværelse er fint. En intelligent computer der kan klare alt det trivielle, er fint. Intelligente flyvemaskiner -ok. Osv...
Men jeg har ikke brug for en menneskelignende robot, der minder om en slave. Det første besked til det hvide monster på billedet vil være en ordre om at hoppe i havnen og blive der!
@Torben
Hvem siger det bliver robotten som bliver slaven? Prøv at forestille dig en robot som bliver dobbelt så intelligent hver 18. måned. Min mavefornemmelse siger mig at den kan blive rimeligt snedig med tiden...
Jeg ved godt noget af det her lyder fantastik og scifi agtigt, men den teknologiske udvikling er ligeså nem at styre som en hullet sæk fyldt med lopper. Hvis du f.eks. kigger på Feynman's kommentarer efter at han var med til at udvikle atombomben, var det ikke noget han gjorde fordi han var den typiske "gale videnskabsmand". Han startede arbejdet fordi han var amerikaner, og vidste at tyskerne også arbejdede på bomben. Da bomben blev kastet over Hiroshima, var der fest på Los Alamos, inkl. Feynman. Det var først da han sad med en flaske champagne på kølerhjelmen af en jeep, at han begyndte at tænke over konsekvenserne for de civile japanere, samt at amerikanerne egentlig også havde været sikre på at vinde krigen uden at smide bomben.
Jeg er ikke så sikker på at udviklingen af AI er nogen ubetinget god ting for mennesker, men måske er det bare næste skridt for evolutionen. Der var jo rigtigt mange dyrearter, som ville kunne sige noget i samme stil om Homo Sapiens, for ca tre millioner år siden. Med AI går tingene bare en del hurtigere ;)
Hvis man kan sende sin robot på tvangsaktiveringscirkus og selv blive hjemme på sofaen, ville jeg da overveje at spare sammen til een.
Torben... jeg har pt for meget at lave med mit eget studie... og desuden er jeg tæt på folk i robotdataverdenen og jeg synes virkeligt der bliver spildt mange kroner på det projekt.
Det glæder mig at mange her kender Asimov. Jeg synes specielt godt om hans idé om hænderne, som menneske-maskine interface. Og netop der er maskinen et intelligent rumskib, der udvider den menneskelige bevidsthed og virker som en udvidelse af det menneskelige legeme -via hænderne :o)
Rolf Ask Clausen
Dejligt at se en skribent der tager del i debatten med os læsere
Jeg forerstiller mig at jeg har købt værdens mest avancerede robot og sat den til at gøre rent og ryde op, mens jeg selv tager på ferie.
Da jeg kommer hjem har den købt både robotstøvsuger og opvaskemaskine.
Jeg spørger den hvorfor den har købt disse ting hvortil den svarer: "opvask og støvsugning er for laverestående individer".
Jeg funderer herefter om min avancerede robot er racist eller noget der ligner, når den føler sig højerestående end robotstøvsugeren.
Et gys går gennem min krop da jeg spørger mig selv om jeg er racist fordi jeg føler mig højerestående end min avancerede robot.
@Søren... Det manglede bare, selvfølgelig deltager jeg.
@Søren (2)... Hvor har din robot fået penge fra? Måske arbejder den sort?
Rolf Ask Clausen
jeg ser lige formel 1.
kommer med et svar efter løbet
Rolf Ask Clausen
Hvor min robot har fået pengene fra ved jeg ikke, muligvis har den hacket sig ind hos nets.
Mit indlæg var tænkt som noget man kunne filosofere over.
Hvilke etiske problemstillinger giver det hvis den kunstige inteligens får en "jeg bevidsthed" med individuelle føelser og personlighed.
Skal min kloge og følsomme robot betragtes som en maskine eller et selvstændig individ.
lad os antage at samfundet på et tidspunkt betragter den som et selvstændig individ, skal robotstøvsugeren ( en model som dem man idag kan købe til hjemmebrug ), så også betragtes som et selvstændig individ, hvor går grænsen mellem maskine og individ.
Hvilke rettigheder skal sådan et teknisk individ have.
hvilke love skal gælde for avancerede robotter.
Der er rigtig mange etiske spørgsmål at filosofere over.
Rigtig gode spørgsmål at filosofere over. I dit scenarie bliver det nok svært at se bort fra robottens følelser, for de er jo som sådan ægte. Men før vi når dertil, skal vi først acceptere at vores intelligens er noget, der kan foregå i en maskine, dvs. at den personlighed og unikhed, som vi er vant til at mene er vores monopol, at den kan simuleres.
Dit spørgsmål vil det være spændende at høre flere meninger om.
Jura, Etik & moral er og bliver vigtige elementer i diskussionen omkring teknologi m.m.
Når nu teknologi er nået til, at vi bl.a. kan give folk der har mistet deres lemmer i krigene, "nye", er det så ok at de lemmer evt er stærkere eller de måske kan løbe stærkere...?
Er det soldater før alm. Arbejdende der evt. har mistet en kropsdel...i operationkøen ?
Der er mange flere etiske og moralske overvejelser der skal træffes/vendes, hvilke der nødvendige i en verden med teknologiske muligheder
@Rolf og Søren
For mange år siden blev jeg fascineret af en forsker som (i et BBC program) påstod, at han havde lavet et videnskabeligt forsøg, som beviste at psykokinesis var et reelt fænomen. Ligesom alle andre der har påstået noget lignende viste det sig ikke at holde til nærmere eftersyn. Ligemeget hvor sejt det ville være at kunne påvirke ting med tankens kraft, lader det desværre til at Mind Over Matter er en skrøne.
Siden Descartes begyndte at gruble over dualismen i 1641, har man diskuteret om vi reelt havde en sjæl, et sind, en bevidsthed som eksisterede fuldstændigt adskilt fra vores krop. Et problem dualisterne stadig ikke er kommet med en ordentlig løsning på, er hvordan en adskilt sjæl kan påvirke den fysiske krop (og omvendt). Altså sådan Mind Over Matter agtigt.
Hvis der er noget som stikker emperi og mange timers filosofisk debat er det kolde kontanter ;) Fra Wiki:
"Prizes have been offered specifically for PK demonstrations, for example businessman Gerald Fleming's offer of £250,000 to Uri Geller if he can bend a spoon under controlled conditions.These prizes remain uncollected by people claiming to possess paranormal abilities."
Jeg mangler personligt stadig noget som kan overbevise mig i retning af dualismen. Til gengæld er der mange brikker som falder på plads, hvis vi dropper den. Men hvis vores bevidsthed er en livagtig illusion, som bla. Daniel Dennet siger, og den bare er et "biprodukt" af processer i hjernen, er der dybest set ikke noget til hinder for Strong AI. Vi skal bare lige have lidt bedre styr på helt præcist hvordan amygdalaen mm. virker "mekanisk." Som jeg skrev tidligere har man allerede udviklet algoritmer for en kunstig neuron, og som Rolf skrev har man også sat dem sammen i netværk.
Vi har aldrig rigtigt som mennesker haft de store etiske og moralske skrupler over at behandle dyr på en uetisk måde, og de har i den grad noget som minder om Strong AI. Så mon ikke også vi ret hurtigt finder en måde at omgå etikken på ift. AI/robotter?
Endelig kan man spørge sig selv om begrebet etik giver nogen mening, hvis Universet er deterministisk, men det er en helt anden debat :)
Taget fra Morten Bay's bog " Velkommen til Computopia" (uddrag)
"I dag er Computopia blevet til virkelighed. Men de utopiske tilstande generelt er udeblevet. Og det rejser spørgsmål. Er vores fremtidsdrømme for optimistiske ? Vil vi nogensinde nå utopien ved hjælp af teknologien? "
Relevante overvejelser i min optik
@Rolf
Du nævnte at Google kunne simulere en hjerne i realtime. Har du nogen links til det?
Jeg prøvede selv at lede lidt og fandt nogle historier om Google X, den "hemmelige" afdeling af Google, som arbejder med at udvikle nye revolutionerende teknologier. Bla. Google Glass og deres selvkørende bil. Jeg fandt også ud af at de (selvfølgelig) arbejder med AI, samt at de har en samlet regnekapacitet på op mod små 100 PetaFlops. Relativt heftig hjemmecomputer de har der!
Jeg prøvede iøvrigt at skrive i Google søgefeltet i min browser, at jeg gerne ville arbejde for Google X, men jeg har ikke hørt noget fra dem (endnu ;)
@Torben
Måske er Utopia virkeligt bare en smuk fantasi. Der er noget som tyder på at menneskehedens udvikling forklares bedre med en eller anden form for deterministisk evolution. Surt nok!
@ Morten,
Fantasi eller ej, så skal vi forholde os til fremtiden og den udvikling der skabes...
@Morten: Desværre ingen links til den pointe. Min kilde er en intern præsentation, som jeg har set under NDA ;-) så jeg burde vist ikke have nævnt det.
@Torben
Ja selv hvis man er nihilist og ikke tror på den fri vilje, bør man stadig nyde følelsen af håbet, og illusionen om at man kan styre noget ved fremtiden.
@Rolf
Det er helt ok. Det går mig mere på, at jeg stadig ikke har hørt fra Google ;)