Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Kropskameraer – overvågning vi kan leve med?

Scanpix

Eksempel på et af de kropskameraer, som det amerikanske politi har testet

Skal det danske politi bære kropskameraer? Det spørgsmål blev pludselig interessant, da Information kunne fortælle, at politiet i en amerikansk by havde gode erfaringer med denne teknologi. Betjentene har et kamera spændt på kroppen, hvilket tilsyneladende har en dæmpende effekt på både politi og ballademagere, og samtidig får man bedre mulighed for at afgøre, hvad der faktisk er foregået i en ophedet situation. 

Historien gav anledning til en kort, men heftig debat. Mange mente, at ideen var værd at overveje. Nogle brugte den begrundelse, at teknologien ville give mulighed for, at politiet kunne forsvare sig mod grundløse anklager. Andre fremførte, at det ville blive nemmere at afsløre magtmisbrug og politibrutalitet. Politiet selv var ikke så begejstrede. De mente, at løsningen var både dyr og udansk. Og det til trods for, at der allerede findes situationer, hvor politiet bruger små kameraer, som enten er håndholdte eller spændt på betjenten. 

Der er imidlertid en række spørgsmål, som må diskuteres, før man endelig kan tage stilling. Er det overhovedet værd at investere i så mange kameraer? Hvad skal man med egentlig med dem, når nu alle alligevel har en mobiltelefon? Kan man få teknologien til at virke på en tilfredsstillende måde? Og krænker man betjentes og demonstranters privatliv?

Alligevel indeholder ideen nogle interessante perspektiver. Normalt forstår vi overvågning som den store (staten, NSA, Google, Facebook eller politiet), der overvåger den lille (borgeren eller forbrugeren). Dette er selvfølgelig også muligt med kropskameraerne, men der også mulighed for det modsatte: At den lille overvåger den store. I det tilfælde bliver overvågning ikke statens magtmiddel, men borgernes. Det er når monopolet på overvågning brydes, at der sker en demokratisering af overvågningen.

Et sådant monopolbrud ser man allerede i dag. Borgere optager myndighedspersoner, der forløber sig, med deres mobiltelefon og sender filmen til medierne. Små organisationer indsamler informationer om store virksomheder for at dokumentere lovbrud og kritisabel adfærd. Eller sure borgere opretter registre over offentligt ansatte, som de mener har fortjent en tur i gabestokken. Dette sidste eksempel viser, at også den overvågning, som borgerne udfører, kan være anløben og problematisk.

Men overvågningens demokratisering indeholder nogle muligheder, som vi ikke skal være bange for at udnytte, og måske er kropskameraerne netop sådan en mulighed. At udnytte potentialet kræver imidlertid, at man ikke blot udstyrer betjente med kameraer, men også tænker over, hvordan de bruges og kontrolleres. F.eks. nytter det ikke, at politiet kan tænde og slukke kameraerne efter forgodtbefindende. Berettiget eller uberettiget vil det blot rejse mistanke om, at tænd-/slukknappen udnyttes strategisk. Tværtimod må man forestille sig, at der enten skal være brede rammer for, hvornår kameraerne tændes, eller at borgere ligefrem har mulighed for at slå overvågningen til, når de ønsker, at den skal beskytte dem. Det ville være en ægte demokratisering og være til gavn for både borgere og politi.

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

  • Steen Thaulow Olsen
  • Jakob Silberbrandt
  • Mikkel Mortensen
Steen Thaulow Olsen, Jakob Silberbrandt og Mikkel Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik L Nielsen

Hvis enhver klagers advokat har adgang til optagelserne, og politiet derudover kun må udlevere optagelser til retten/andre efterfroskningsenheder og aldrig offentliggøre optagelser med mindre de skal benyttes som efterlysning af personer (med dommerkendelse) så synes jeg det lyder som en god ting. Det kræver dog også blot at alle betjente har tydeligt identifikations numer, så vi ved hvilken betjent der optrådte forkert.
Jeg er sikker på at både politi og de borgere de kommer i kontakt med tænker sig lidt mere om inden de bliver dumme i hovedet, når de ved det optages.
Kamerarene burde desuden udstyres med gps, son automatisk logger. Derved kunne man sammen med tydelige id numre undgå situationer med at man ikke ved hvilke betjente der var hvor.
Og så burde optagelserne automatisk afleveres og opbevares af en uafhængig myndighed. Polititet må gerne opbevare deres egne kopier, men så sikrer vi lidt bedre at de ikke bliver væk.

På denne måde tror jeg det kunne blive en success.

Steen Thaulow Olsen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

@Henrik Nielsen,
Enig! Med åbenhed og dokumentation af fakta ville det give mulighed for at love og regler kan håndhæves overfor alle aktører. Med 360 grader kameraer (f.eks. 360 fly) vil hele situationen
blive filmet og ikke bare det som "kameramanden" vælger at tage med.

@artiklen,
Hvilket privatliv skulle en betjent der udøver sit hverv have ret til? At kunne gå på toilettet, selvfølgelig, men ellers? Når en betjent udøver magt (embedsmand i funktion) har vedkommende da ret til privatliv?

@Claus Andersen: Tak for dit indspark, du åbner for et problem ikke mange berører eller måske kender til, nemlig det faktum at en politiansat person er i "funktion" 24/7 og det betyder at jeg som borger aldrig kan møde en politi ansat privat - jeg er ALTID oppe mod en betjent i funktion.

Ikke mange er helt klar over det og der er mange mærkelige begrundelser (de fleste dybt forældede og urealistiske) herfor. Efter min smag skal en betjent stemple ud og klappe kaje når hans skift er færdigt, med mindre han er kaldt på arbejde igen, så er den ikke længere.

Men som det er i dag, ønsker politi'et ikke at vi kan identificere den enkelte, de ønsker ikke at miste sine rettigheder til brug af magt 24/7 - der er altså noget der er i dyb disharmoni med vores grundlov.

At politiet i Danmark skal bære kropskamera i dagligdagen giver ingen mening. Politiet nyder med rette generel tillid og respekt hos befolkningen. Men under særlige indsatsområder som under uro ved demonstrationer, større gadeuorden, anholdelser og lignende situationer kan et kropkamera være gavnlige til efterrationalisering af situationen og måske til at medvirke til at dæmpe situationen for begge involverede parter.

John Robert Parkins

The police always demand your CPR number or other to to establish your ID.
The police need to have a clear identification number on there uniforms.
so we can always identify the officer involved in any given situation.
Trust is ok but control is better!
and running around with side arms does not help.