Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Lad mig stikke af

Ingen krig, ingen sociale medier, ingen mysterier. Intet andet end en øde ø og dig. Eskapismen trives i Proteus - spillet, ingen vil anerkende som et ægte spil.

Jeg har brug for at stikke af. At lukke verden ude og være alene.

At vandre rundt på en øde ø, hvor jeg kan få lov til at ligge i græsset for evigt. Mærke solens varme i mit ansigt og ikke blive forstyrret af mennesker, tanker eller følelser. Hvor den eneste puls er min egen, og hvor det eneste hjerte er det, der banker i min brystkasse.

Jeg vil vandre rundt om dagen, om natten, hele døgnet rundt. Jeg vil stå på en bakke og se solen stå op og give liv til naturens farver og se den gå ned igen, imens månen og stjernerne langsomt dukker op på den kulsorte himmel. Jeg vil være blind i mørket og blændet af nordlyset.

Når årstiderne skifter, og vinteren kommer, vil jeg stå på det højeste bjerg og skimte snefnug, så langt øjet rækker. Jeg vil mærke kulden, savne sommerens varme og glæde mig over regnen, der skyller alle minderne væk.

Jeg vil løbe gennem en eng og føle mig i live igen. Jeg vil være barn igen, opleve alt på ny. Ikke være voksen og ansvarlig og et ødelagt menneske. Og når natten falder om mig som et tungt tæppe, vil jeg ønske, at morgenstunden aldrig kommer. At der kan forblive mørkt. At jeg kan gemme mig for evigt.

Når morgentågen letter, vil jeg ønske, at den ikke løfter sløret for en verden i flammer. At uskyldige lig ikke rådner væk på en mark. At børn kan lege på tværs af grænser uden frygt og sorg. At jeg ikke lever i en verden, hvor jeg kommer til opleve 3. verdenskrig.

Jeg vil være alene. Ikke kunne tjekke Facebook, skrive tweets, læse emails eller sende SMS’er. Ikke frygte det næste opkald. Ingen musik, film eller bøger. Jeg vil ikke kunne drikke mig fuld og fortryde alt, hvad jeg har sagt. Jeg vil ikke kunne blive skæv og glemme alt, der ikke bør glemmes.

Jeg vil gå langs strandkanten, stikke tæerne i vandet, kigge mod horisonten og føle mig fri. Jeg vil drømme om, at der ingen ende er. At jeg kan mærke sandkornene under mine fødder for evigt og altid. At mit hjem er, hvor jeg er. At det hele er en lang rejse uden kedelige mellemstop. Hvis bare der slet ikke var noget stop.

Jeg vil ikke sende dig postkort. Jeg vil ikke ønske, at du er her. Jeg vil ikke savne at sidde overfor dig og tænke, at du skal være i mit liv for evigt. For hver dag, der går, vil jeg savne dig mindre og mindre. For der er kun mig og intet andet.

Og når jeg har fået nok, vil jeg gå. Gå, gå, gå ud i ingenting.

Proteus er udkommet til PC, Mac, Linux, PS3 og PS Vita. Spillet er desuden gratis for medlemmer af PlayStation Plus i august (gælder fra den 6. august).

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Kommentarer

olivier goulin

Lyder som et skridt i den rigtige retning.

Det eneste, der mangler, er blot nogle flere på øen, der har det på samme måde.
Så har vi en ny lille civilisation

/O

Morten Jespersen

Proteus er ren afslapning, næsten meditativt. Opleves bedst når tankerne lukkes ude. I små bidder of på de rigtige tidspunkter er det en oplevelse.

Jacob Mathiasen

Engang havde man også den slags udenfor den virtuelle verden.

Peter Ole Kvint

Findes der noget udenfor den virtuelle verden?