Googles selvkørende bil har allerede trukket overskrifter i flere år. Med rette. For selve det, at skabe en bil, som kan køre af sig selv uden førerindblanding er en ekstremt vanskelig teknologisk opgave
Det er nøjagtig ti år siden, at det end ikke kunne lade sige gøre at køre en fastlagt rute i en ørken (I konkurrencen Darpa Grand Challenge 2004), men nu kører Google rundt med biler i den californiske trafik - så mange hundrede tusinde kilometer, at flere af bilerne snart må være slidt op.
En af hoveddrivkræfterne bag Googles bilprojekt hedder Sebastian Thrun, en højt anerkendt ekspert i kunstig intelligens (på Stanford, selvfølgelig, havde jeg nær sagt). Hans motivation er at skabe sikker biltrafik, bl.a. med afsæt i at en af hans ungdomsvenner blev slået ihjel i en bil, og hans forståelse er, at robotter vil være langt mere pålidelige bilister end mennesker nogensinde kan være. Det er den type teknologi, han har bygget.
Selve pointen lader vi stå et øjeblik: Robotbiler vil betyde sikrere trafik og færre dræbte! Det er derfor Google forsøger på at udvikle dem.
Når robotbilerne er her, vil vi se bunker af fordele. Vi kunne for eksempel få:
- Udbringning af varer fra supermarkedet effektivt og smidigt.
- Nul spirituskørsel.
- Panikfrie elbiler, der selv finder strøm mens du ordner ærinder.
- Biler, som kører til service på bedste og billigste værksted.
- Bil som service – tryk på din app, bil henter dig. Delebilernes afløser. Mange af os vil droppe at eje bil.
- Lastbiler, der arbejder uden for myldretiderne.
- Plus mindre asfalt, da selvkørende biler kan bruge smallere vejbaner og kan køre tættere. En helt anden byplanlægning. Nye argumenter omkring gamle dogmer om kollektiv trafik/privat trafik, for hvad mon er hvad i fremtiden?
- Nul spiltid i trafikken – du passer bare jobbet mens du ruller.
Der er masser af mulighed for at være visionær baseret på selvkørende biler.
Man kan efter forgodtbefindende glæde sig over eller beklage, at de klassiske bilfabrikanter har fået så travlt, som de for tiden har, med at forklare at ”køreoplevelse” er det vigtigste ved at eje bil. Derfor ser de ikke en fremtid for fuldt selvkørende biler, hvilket er den typiske melodi fra en branche, der ser isbjerget forud, men ikke magter at dreje udenom.
Når man ser Googles biler, falder det i øjnene, at der er dyr teknik involveret – blandt andet en slags radar på taget. Alt omkring bilen skal jo opfanges og ind i beregningerne, før der kan køres.
Selv har Google nu lanceret et første designstudie af, hvordan de selvkørende biler kan ende med at se ud. Nu er bilerne blevet sådan nogle billeagtige små tingester uden rat, og det grines der selvfølgelig af.
Grin skal der være plads til. Men langt mere væsentlig er den teknologiske kritik, som siger, at detaljeringsgraden i Googles radarer mm. slet ikke er god nok til bykørsel og får svært ved at blive det. Vores omgivelser ændres konstant. En cykel flytter sig. Noget tabes fra en bil. Et vejarbejde betyder gummikegler på vejen osv.
Men lad denne blog handle om politikken bag teknologien. For med ovenstående in mente er der masser af gode grunde til at begynde at beskæftige sig politisk med de selvkørende biler. De er i fuld gang med at blive realitet.
Fordi den politiske proces er meget lang og tung, er ”nu” en fremragende timing til at begynde at skabe rammerne for en anden type fremtid. Hvis nu vi ville i gang og være blandt de første
Hvor svært er det at gøre selvkørende biler i Danmark lovlige? Det må de skriftkloge svare på. Mit gæt er: Svært. Men måske kunne noget med særlige tilladelser osv. fås til en start? Vi havner let i en situation, hvor der skal gå mænd med hvide flag før og efter hver selvkørende bil, ligesom den gang biler var nye i gadebilledet!
Skal reglerne virkelig tilpasses, så skal vores politikere i gang med de internationale konventioner. Det er tungt, så man skal nok regne med mindst ti år fra arbejdet starter, til der ligger noget anvendeligt.
Som det ser ud nu, er selvkørende biler en åbenlys umulighed i konventions-regelværket. Trafikken er reguleret i ”Vienna Convention on Road Traffic”, der er ratificeret af over 70 lande fra Albanien til Zimbabwe.
Helt i toppen af denne konvention defineres at… “Driver”… “means any person who drives a motor vehicle or other vehicle (including a cycle), or who guides cattle, singly or in herds, or flocks, or draught, pack or saddle animals on a road”.
Og i afsnittet “Drivers” lyder første regel: “Every moving vehicle or combination of vehicles shall have a driver.”
En fører er en person. Et køretøj har en fører.
Spørgsmålet er: Mon politikerne når at få diskuteret det, inden Google-inspirerede biler suser rundt i lande, der blæser på konventionerne?
Rolf Ask Clausen er uddannet ingeniør, har arbejdet mange år i journalistik, med ledelse og med strategi. Han er desuden teknologisk talsperson, i Ingeniørforeningen, IDA. Følg ham på twitter.com/racmeister
Om denne blog
Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden
I redaktionen:
Lars Højholt
Didde Elnif
Jens Christoffersen
Simone Sefland
Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.
Teknologien og mulighederne er her nu (eller i nær fremtid), og der er mange "sten", der enten skal fjernes eller løftes...
Set ud fra den optik, med en selvkørende bil, vil muligheden for at ændre/sænke alderen for at få/tage kørekort..være noget der skal diskuteres og hvis ja, hvordan sikre man at de unge (under 18), ikke køre alm. Biler...?
Teknologi kræver overvejelser af forskellig karakter/emner..., men de skal tages nu og ikke når vi har muligheden...
Ca. 100 mennesker dræbt i den amerikanske trafik hver dag. På en måned svarer det til antallet af dræbte ifm. World Trade Center. Til sammenligning dør der i USA 50 mennesker pr. år af lynnedslag, og lidt under 100 om dagen pga. skydevåben.
Men samtidig giver bilen en "følelse af frihed" som kan være svær at matche for nogen. Jeg tror det hænger sammen med at man straks kan komme vidt omkring relativt hurtigt, samtidig med at man har en følelse af at "Jeg skal ligeud i næste kryds, men hvis jeg får lyst kan jeg også dreje en anden vej". Oveni det sidder man med tag over hovedet når det regner, aircondition når det er varmt, lamineret glas og centrallås til at holde verden på behørig afstand, bedre stereoanlæg end derhjemme, GPS som kan tage de svære beslutniger og hvis bilen er tilstrækkeligt "lækker", kan man være heldig at modtage et anerkendende nik fra medtrafikanterne.
Den følelse er ikke uvæsentlig når man snakker biler. Derfor kan det også tænkes at politikerne slet ikke får behov for at diskutere noget. Måske bliver selvkørende biler ligeså stor en succes for Google, som badedragter i træ, som ellers er smarte, hvis man ikke svømmer så godt:
http://www.viralnova.com/cool-old-inventions/
http://www.laeringsteknologi.dk/?p=415
@Morten... Den følelse, du beskriver, er meget veldokumenteret og kendt. Bil = frihed. Men den er mere sand i nogle situationer og mindre i andre. Fx er bil = ufrihed når man leder efter parkeringsplads.
Personligt tror jeg, at frihedsfølelsen kan komme til udtryk på utallige måder. Jeg ejer og kører fx med glæde bil, men føler enorm frihed, når jeg cykler i København.
@Rolf
Sad tidligere idag og diskuterede emnet (din artikel breder sig som ringe i vandet :). Her pointerede en at han ofte ville foretrække at køre taxi, hvis han havde råd. Han påpegede at der ikke var specielt meget følelse af frihed ved at køre bil når man sad i kø, og så slog han ud med armen, pegede på hans motorcykel og sagde: "Nej det er ikke det samme som når man kører på dén der...".
Der er ikke megen følelse af frihed, når man er nødt til konstant at være opmærksom og ikke kan gøre noget frit.
For ikke at tale om den ufrihed, udgifterne ved at have bil giver.
@Peter:
Måske kører du på de forkerte veje? ;)
http://en.wikipedia.org/wiki/Transfăgărășan
og nul jobs i transport sektoren jo teknologien køre lovgivningen agterud aldrig har vi set større afgrund mellem, lovgivning og virkelighed, vores lovgivere lever i industri alderen, mens digital alderen raser af sted med fordoblinger af regnekraften hvert halvanden år,
Lad os få en gennemarbejdet lovgivning, så vi er helt klar, når marsmændene lander i deres flyvende tallerkner!
@Bo -- :-D
Seriøst, så tror jeg, vi ser selvkørende biler en hel del tidligere end vi ser marsmænd.
@Martin: Færre jobs i transportsektoren? Ja, jeg kunne godt have på fornemmelsen, at det vil ske. Nu er transportsektoren jo temmelig omfattende, består ikke kun lastvogns- og taxachauffører, men f.eks. også af støttebrancher som bilværksteder og meget andet.
Langt mere interessant er diskussionen om ejerforholdet. Hvem skal eje de førerløse køretøjer, der overflødiggør en række chauffører, mm. ? Hvordan skal overskuddet fra driften af de førerløse køretøjer fordeles? Skal det være privatejet, med efterfølgende markedsmekanismer til at afgøre priser, udbud, adgang, mm.? Eller skal det være kooperativer, hvor man har adgang til overskuddet?
Hvem skal foretage investeringerne i veje og biler?
Hvordan opgøres den samfundsøkonomiske fordel ved førerløse køretøjer?
Hvad skal man lave hvis man ikke er ingeniør?
Med venlig hilsen
Lennart
@Rolf Ask Clausen:
Så vidt jeg har hørt, har militærpiloter(= sædvanligvis pålidelig kilde) allerede observeret flyvende tallerkner over USA - det var vist i 1946-47.
Spøg til side:
Det er artiklens synsvinkel, det er galt med.
Vi har jo - i en vis forstand - allerede selvkørende biler, f.eks. biler, der selv kan parkere, biler med fartpilot, med bremsekraftstyring osv.
Og da de tekniske problemstillinger netop e r komplicerede, vil der være tale om en trinvis udvikling, som tillader en gradvis tilpasning af lovgivningen.
Så der er næppe grund til at tro, at Google om ganske kort tid åbner en bilforretning henne på hjørnet.
@Bo
Uenig: De selvkørende biler er tæt på. De kører jo allerede i USA på dispensation. Hvis teknologilovgivningen bare for en gangs skyld skulle være lidt fremadrettet og positivt retningsgivende, så er det nu.
Et scenario, gætteri baseret på min viden om bilbranchen, kunne lyde sådan:
* De traditionelle bilproducenter vil ikke ind i selvkørende biler. De er tæt bundet til Bosch-teknologi eller lignende, og Bosch et al har ikke Googles niveau på dette område.
* Google har ikke forstand på at producere biler.
* Biler er i høj grad software.
* ---> hold godt øje med Tesla.
@Bo
Jeg vil give Rolf ret her. Ting som registrering af vores færden på nettet, overvågningskameraer, digitaliseringen af det offentlige system, robotstøvsugere til pensionister, brug af droner mm. viser med al tydelighed, at det kunne være smart at vi oftere tog debatten om ny teknologi tidligere end vi gør.
@Rolf og Rolf:
I mangler jo netop i artiklen at gøre rede for, i hvor høj grad Google råder over brugbar teknologi.
At der kører et par forsøgsbiler i Californien, siger ikke så meget.
@Morten:
Spørgsmålet om overvågning er i grunden slet ikke et teknisk problem - det er først og fremmest etisk.
Under den kolde krig fik vi hele tiden at vide, at alle indbyggere i Østtyskland var udsat for total overvågning - Stasi og alt det der. Og så med deres p r i m i t i v e teknik.
Det er efter min mening en anden diskussion, som jeg ikke vil kaste mig ud i her.
Hæhæ. Informations debatsystem dobbeltposter og jeg kan ikke selv slette dubletterne.
Google råder så vidt det overhovedet kan fastslås (man kan jo ikke vide, hvad der foregår af hemmelige projekter) over den førende teknologi til at gøre biler selvkørende. Spørgsmålet er, hvor langt, der er fra den nuværende meget flotte rullende demonstration og den lille mio. km, der er kørt, og til en bil, der kan serieproduceres.
Så når du spørger "hvor brugbar er Googles teknologi?", må et forsøg på et fornuftigt svar lyde: Tættere på end vi nogensinde har set tidligere og formentlig ikke mange udviklerår fra teknologi, der kunne slippes løs i kortlagte gader (bilerne kører jo i en gademodel, som kræver to gennemscanninger før der er data nok).
Men så er der juraen. Lovlighed? Ansvarsforsikringer? Osv.
Ifht til eldrevende bil, er udfordringerne bl.a. Batteriet..
Lige nu er jagten inde på at kunne producere et litium-luft-batteri .
Lige nu kan du køre ca. 400 km, hvis du køre 110 på motorvejen, hele tiden,...men forskning tyder på at inden for 7-10 år, vil køre 2000 km, på en enkel opladning (litium-batteri)...
(Du kommer et godt stykke ned i Italien på "den tank")
...og hvis så man kunne kombinere det med, det forsøg der er i Gumi (Sydkorea)
Her er der en busrute, hvor busserne lader op på asfalten, via elektromagnetiske felter, på ruten. (De 12 km hvor forsøget forgå, bliver busserne ladet op, ved at køre i "loop")...
Der er mange ting der skal afprøves, diskuteres, vedtages osv, men det kan kun gå for langsomt...
@Rolf:
Må jeg foreslå, at du laver et projekt ud af det - selvfølgelig med en studietur til Californien støttet af DR, Ingeniøren og Information?
Jeg ser frem til et indslag i TV-avisen og diverse artikler.
PS: Husk at invitere din bror med, han vil uden tvivl nyde turen.
@Bo... Jeg kan love dig, at hvis nogen form for lejlighed byder sig, så er jeg afsted på sådan en tur.
@Lennart... Dine spørgsmål om ejerforhold og organisering er ganske interessante. Hvordan svarene skal formes er der relativt frit valg om. Window of opportunity er nu. Andelsbevægelse? Privat virksomhed? Deleordning som airbnb? Offentlig "busservice"?
@ Rolf Ask Clausen
Det er desværre sådan at ejerskab ikke er en "sexet" ting at diskutere, og "almindelige" mennesker gider ikke bruge tid på det, men det er det vigtigste overhovedet. Tænk på DONG der sælges til Goldman-Sachs, TDC der afhændes til en kapitalfond, eller Københavns Lufthavne, der leverer udbytte til en kapitalfond.
Jeg skal ikke påstå at staten kan bedre hver gang, men jeg vil blive beroliget hvis jeg ved at der har været kvalificerede og kompetente spillere ind over den selvkørende bil, inden dens rationaliseringsgevinster er forsvundet i fx. Googles lommer.
Men den der ikke lærer noget om økonomi, ender med at betale den største del af regningen.
Med venlig hilsen
Lennart
Rationaliseringsgevinsterne bliver i hvert fald meget store.
For tiden er det meget hypet op i USA at bruge begrebet "disruption" om den situation, hvor en ny teknologi kommer ind og forandrer markedet og brugen af en eksisterende teknologi.
The Kodak Moment er f.eks. en begrebsgørelse af det sekund, hvor en virksomheds ledelse erkender, at de er out of business, jvf at Kodak ikke fattede digitaliseringens potentiale men holdt fast i gldags film.
De selvkørende biler er en disruption af en hel sektor.
Når en disruption sker, er der i nedsmeltningsøjeblikket stort potentiale til at nytænke teknologisk og politisk.
Så ja, Lennart, man kan lade stå til, og så betaler man senere til de andre, der ikke lod stå til.
Men hvad burde vi konkret gøre i Danmark? Nu?
Jeg synes nu, fremstillingen af Kodak's skæbne er lidt vel 'populær':
Its digital cameras soon became undercut by Asian competitors that could produce their offerings more cheaply. Kodak had a 27 percent market-leading share in 1999, that dwindled to 15 percent by 2003.[40] In 2007 Kodak was No. 4 in U.S. digital camera sales with a 9.6 percent share, and by 2010 it held 7 percent in seventh place behind Canon, Sony, Nikon, and others, according to research firm IDC.[41] Also an ever-smaller percentage of digital pictures were being taken on dedicated digital cameras, being gradually displaced in the late 2000s by cameras on cellphones, smartphones, and tablets. (wikipedia)
Jeg savner det helt store spørgsmål (og et evt. svar) Skal vi have trafik som den ser ud pt. ? Det er jo et levn fra en tid hvor vi alle skulle møde ved porten før fløjten lød......
@Jens
Intentionen var egentlig at stille det spørgsmål, men også at fokusere omkring nogle politiske begrænsninger.
Svaret kommer gradvist. Ultimativt kunne jeg godt forestille mig, at busser og tog ude på de tyndt trafikerede strækninger i en førerløs fremtid erstattes af en førerløs minibus eller taxa.
Så nej, der er på den lange strækning ikke grund til at fastholde et gammeldags 2014-perspektiv på trafik, hvis vi kan udvikle noget, der er både sikrere, smartere, billigere og bedre for miljøet. Det er du og andre givetvis enige i?
Men hvad vil du selv foreslå?
@Rolf
"Sikrere, smartere, billigere og bedre for miljøet" kontra "et gammeldags 2014-perspektiv på trafik".
Det er vel lige præcis det, det handler om.
Et moderne perspektiv kunne være at kombinere kollektiv trafik (fly, tog, bus) med førerløse biler, som kan tilkaldes til at køre folk fra deres hjem til busstoppestedet, til togstationen eller til lufthavnen.
Og hjem derfra igen.
Tilsvarende kunne førerløse biler løse parkeringsproblemer i forbindelse med indkøb og spare en masse parkeringspladser.
Der skal jo bruges langt færre biler, fordi bilerne kører rundt på vejene i stedet for at holde stille på parkeringspladserne.
Den politiske bagside af medaljen er, at det vil koste mange job i bilindustrien, fordi der skal bygges langt færre biler.
De mange private garager bliver også overflødige. Så der skal altså heller ikke bygges garager.
Det vil tilmed være en stor behagelighed, at man kan tilkalde en førerløs bil, når man har behov for transport og sende den bort igen.
En varebil, hvis man har brug for det, og en mindre bil, hvis man bare selv skal transporteres fra A til B.
Den politiske bagside af medaljen er, at det vil koste mange job i bilindustrien, fordi der skal bygges langt færre biler.
De mange private garager bliver også overflødige. Så der skal altså heller ikke bygges garager.
Mit gæt er, at politikken og ikke teknikken bliver den største hurdle for de førerløse biler.
Teknologi er ikke magi, de førerløse biler skal være placeret et sted når de ikke er i brug, altså skal der stadig bruges opbevaring i en eller anden forstand,
hvem skal bestemme hvor de skal være ?
hvem skal bestemme hvorhenne og under hvilke betingelser?