Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Skal du swipes?

Det hurtige og umiddelbare i swipebevægelsen kan altså forstås som den digitale verdens forsøg på at mime den fysiske verden. Bevægelsen bliver et symptom på, at app-brugerne - de, som vel at mærke bruger disse apps oprigtigt og ikke under falsk navn eller foto - befinder sig midt i en sammensmeltning af to former for socialitet, som hidtil har været adskilt

Edwin Remsberg

Swipefunktionen er central i en syndflod af apps. Man kan swipe sig til alt fra jødiske ægtemænd, hjemløse hvalpe, til sko eller en ny bolig. Men hvorfor passer den lille bevægelse med fingeren så godt til vores navigation i den digitale verden?

»Her ser jeg sød ud, her er jeg grineren, her er jeg sejler og til sidst – så er jeg DJ!« siger Thor Andersen på 22, mens han grinende holder sin smartphone frem og lader fingeren glide hen over skærmen. Med manøvren bladrer han igennem en række billeder af sig selv, han har uploadet til sin profil på dating-appen Tinder. Manøvren, man bladrer med, kaldes et swipe.

På verdensplan gør andre Tinderbrugere denne bevægelse cirka 750 millioner gange om dagen; lader en finger glide til højre eller venstre over skærmen og vælger eller fravælger muligheden for at skabe kontakt til den bruger, hvis billede vises. Man værfer et billede til den ene side, hvis det tiltaler én, til den anden, hvis det ikke gør og hvis to brugere begge vælger hinanden til, tilbyder Tinder muligheder for at tage kontakt gennem blandt andet en chatfunktion og afsløring af fælles venner på Facebook.

Det praktiske swipe

Overalt på digitale platforme findes apps med swipe-funktionen som centralt element. Disse apps tilbyder brugeren at swipe sig frem til alt fra hjemløse hunde, trekanter og jødiske ægtemænd til sko og ejendomme - men hvorfor er funktionen så populær?

»Swipen er meget naturlig i forhold til hvordan man holder på en smartphone og placerer tommelfingeren. Selvom størrelsen på smartphones ændrer sig disse år, betjener de fleste sig stadig af en telefon med en relativt lille skærm og det går stærkere at swipe end at trykke på forskellige ikoner. Swipen giver meget hurtigt adgang til nyt indhold,« forklarer appudvikler Martin Povlsen fra det digitale udviklingsbureau Adapt. Han tilføjer, at Adapt ofte kontaktes af firmaer, der beder om en app med samme funktioner som Tinder, fordi den er blevet en succes: »Og her er swipen jo hovednavigation. Sådan breder ting sig ofte – i kølvandet på store spillere.«

Swipens popularitet skyldes ifølge Povlsen altså et succesfuldt, kommercielt forbillede og rummer dertil et praktisk element. Den giver hurtig adgang til store mængder information og kan være både funktionel, rationel og forløsende. Som når man rastløs bladrer igennem en stor bunke plader for at finde den passende lyd til en bestemt lejlighed; valgmulighederne er mange, til- og fravalg klares med en enkelt bevægelse – og så er det sjovt.

Affejningen

Det er netop sjov, Tinder skal give sine brugere: »De bliver Tinderbrugere, fordi de vil have det sjovt. Det betyder heller ikke noget, om man finder et match, fordi det er så sjovt at swipe,« forklarede den ene Tinderstifter, Sean Rad, i et interview med TIME. Han tilføjede, at Tinder er modelleret efter et spil kort. Ikke udelukkende gennem analogier om tilfældighed og held, men i konkret forstand: appens digitale udformning er inspireret af det fysiske kortspil. Når man spiller kort, får man intuitivt lyst til at kaste det næste ubrugelige kort til siden. Det er den forløsende mulighed, swipet skal give Tinders brugere.

Ifølge medieforsker Jesper Tække, Center for Internetstudier ved Aarhus Universitet, har den tilfredsstillelse, der knytter sig til swipebevægelsen, også en årsag som rækker ud over digitale trends og en prinsesses selektionsprivilegium. Den gør de uhåndgribelige sociale medier håndgribelige: »Jeg tror, håndteringsmekanismer er nøgleordet her. Når vi er i det fysiske, geografiske rum, gør vi en masse bevægelser, som er prækognitive. Vi handler intuitivt og ud fra drifter og lyster – når vi er hos bageren, køber vi en kage uden altid at overveje hvorfor. De fleste sociale medier er tekstbaserede og her fungerer vi ofte langt mere bevidst. Med swipen kan man bryde det skel: vi skal forestille os, at vi går ind ad datingbureauets døre og når man kommunikerer på skrift, ville det være mindre intuitivt og kræve meget mindre refleksion.«

Tinderbrugeren Thor siger, at han ikke direkte har tænkt over swipen som isoleret bevægelse, men kredser alligevel om den, når han skal forklare Tinders appel: »Det er helt uvant Gud-agtigt at vifte billeder til højre eller venstre. Forestil dig, at du sad på en bar og alle pigerne bare linede op. Så kunne man sidde dér og vælge, ligesom prinsessen i Klods Hans – duer ikke, væk!«

Kan man vælge mennesker som man vælger sko?

Det hurtige og umiddelbare i swipebevægelsen kan altså forstås som den digitale verdens forsøg på at mime den fysiske verden. Bevægelsen bliver et symptom på, at app-brugerne – de, som vel at mærke bruger disse apps oprigtigt og ikke under falsk navn eller foto – befinder sig midt i en sammensmeltning af to former for socialitet, som hidtil har været adskilt: »Med de nye sociale medier kollapser distinktionen mellem online- og offline-identiteter – de forenes. Der er grænser for, hvor meget man kan photoshoppe sit profilbillede, fordi ens kontakter er venner, kolleger og bekendte,« forklarer Tække om de mange nye, billedfokuserede sociale medier.

Swipens funktionelle element er dermed, at den hurtigt guider en vant, selektiv forbruger gennem store mængder potentielle valg. Den er faktisk så funktionel, at den anvendes i snart sagt alle tænkelige valgsituationer, men ureflekteret funktionsdygtighed har som bekendt sjældent et pænt eftermæle. Swipefunktionen er at finde i vidt udbredte apps, der fremsætter både ting og menneskelige relationer i samme kontekst. Derfor giver udbredelsen af swipet anledning til at overveje, hvad vi betragter som noget, der kan forbruges. Skal valget mellem potentiel lejlighed og potentiel kærlighed foretages på samme måde?

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når noget skrives i Information skal det gerne have en kapitalismekritisk undertone. Men "swiping" (i det omfang man overhovedet kan omtale det som et selvstændigt fænomen på -ing form) benyttes også i non-profit apps fra eksempelvis Wikipedia eller Danmarks Radio. Det er bare en behagelig, intuitiv bevægelse som medieforsker Jesper Tække også forklarer. Navnligt på små skærme, der som udgangspunkt er det stik modsatte af behagelige at bruge.

Klaus Vink Slott

DSB burde læse denne artikel. Deres månedskort app. mangler i den grad swipe. Man skal ramme en lille knap i det ene hjørne for at "vende" kortet for togbetjenten. Enormt akavet når man i forvejen sidder med mobilen omvendt, for at vise ham skærmen.