Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Fra tortursimulator til hverdagssimulator

PR-billede fra The Sims 4

The Sims 4 er udkommet og spillets funktioner har ændret sig siden sidste udgave. Nu kan man ikke længere myrde sine med-simmere i en swimmingpool, men til gengæld kan man konstruere det hverdagsliv, man kunne have haft.

The Sims 4 er et sølle spil. Ikke sådan rent teknisk, men nærmere fordi det udstiller de mere eller mindre sørgelige aspekter af et menneskes liv. De stille - måske endda tomme - eksistenser, hvor den daglige rutine overdøver glæden ved livet.

I The Sims spiller man som en eller flere “simmere” – virtuelle personer, man styrer dag ud og dag ind. Man styrer alt i deres liv, fra arbejde til kærlighedsliv, sågar hvornår de tisser. Det er trivielt, det er ophidsende og det er en anelse… bizart.

For selvom det føles naturligt at styre et fiktivt menneskes liv i et computerspil, så er The Sims 4 – ligesom alle sine forgængere – også ultra meta, hvis man ellers lader sig rive med.

The Sims 4 er spillet, hvor du guider en simmer igennem et liv fra vugge til død. Du går i skole, du vælger en karriere, du får faglig succes - eller skifter måske karrierespor og jagter drømmen om at blive forfatter, hvor dine udgivelser sælger nok til, at du ikke skal slave som freelance-journalist for en løn, der aldrig matcher dine regninger.

Du finder en sød fyr – eller pige – som ovenikøbet er ret attraktiv (hvis du nu selv skal sige det), hun eller han har hovedet skruet godt på, I går på dates, I bliver kærester, I bliver forlovet, I bliver gift, I får børn, og så dør en af jer, og så dør den anden, og så slutter spillet. Og så starter det forfra, bare med andre figurer, andre personer.

Når du bliver træt af det hele, slukker du computeren og indser, at The Sims 4 er et spejlbillede af virkeligheden. Et spejlbillede, hvor du kan indrette et hjem med et noget begrænset udvalg af materielle goder, du kan plante fine blomster i forhaven, du kan hilse på naboen en søndag morgen og få opskriften på den der fantastiske kage uden gluten, du kan købe en billig fladskærm til stuen og når du får bonus på jobbet, kan du købe en lidt større fladskærm med tilhørende lydsystem.

Når bonussen bliver vekslet til en forfremmelse kan du overveje en tilbygning, for der skal jo være plads til villa, Volvo og vovse (bortset fra at du ikke kan anskaffe dig bilen og hunden, hvilket nok kommer som betalt indhold på et senere tidspunkt, for sådan “plejer udgiveren EA, den usle krejler, at gøre”, som så mange ynder at ytre det).

Det er et fornøjeligt spejlbillede, men det udstiller også alt det, man sjældent vil nikke anerkendende til i ens egen hverdag, hverdagen væk fra skærmen. Og det er her det hele bliver lidt meta og hvor det faktisk bliver sjovt – i hvert fald hvis man tillader sig selv at opleve The Sims 4 som et spil, der egentlig kan meget mere, end det prøver at sælge sig selv på. Det er nemlig ikke kun et spil, hvor man kan styre en simmers liv i en virtuel verden – det er også et indblik i, hvordan man opfatter verden omkring sig, og hvordan man utilsigtet skaber sin egen utopi (eller dystopi), når man lige pludselig får komplet magt over hverdagens trummerum.

PR-billede fra lanceringen af The Sims 4

PR-billede fra lanceringen af The Sims 4

Alt det, man ikke må

Og skal man absolut være så kedelig, at man ikke vil være en fesen type, som fastlåst til normer blot skaber et helt almindeligt liv i den virtuelle Sims-verden, så kan man jo altid påtage sig en anden identitet og forkaste de moralske lænker.

Man kan ikke dræbe mennesker i svømmebassiner længere, hvilket ellers var et af højdepunkterne i The Sims 3, der af mange aldrig helt blev anerkendt for, hvad det egentlig var: den ultimative tortur(porno)-simulator. Spillet, hvor ens indre sadomasochist kunne boltre sig og dyrke sine sadistiske tendenser med brutale mord, f.eks. ved at fjerne trappen til netop et svømmebassin, hvorefter en sim måtte svømme rundt, indtil kroppen gav op, og den livsløse simmer flød rundt ­– alt imens man så (u)herlighederne udfolde sig.

Til gengæld kan man nu mure et menneske inde og se, hvor længe det kan holde ud at opholde sig i sit eget lort og rådne madvarer, inden det kradser af. Eller man kan genskabe Lannister-familien og med lidt ivrig fantasi udleve deres incestuøse forhold, hvis man er til sådan noget. Eller man kan brænde mennesker i levende live, imens man hulkende af grin ser på.

Det er nok her man skal understrege, at alt dette naturligvis ikke er tiltænkt fra udviklerens side (eller er det?). Men det er sådan set The Sims 4 i en nøddeskal. Det er enormt begrænset på visse punkter, f.eks. hvis man forventer et altomfattende udvalg af ting, man kan indrette sit hus med eller hvis man forventer en åben verden, hvor man frit kan vandre rundt i et nabolag og den tilhørende by og møde nye simmere, nye mennesker, helt ligesom ude i den virkelige verden.

På den anden side giver The Sims 4 dog muligheden for at udleve et hav af forskellige liv og tilhørende identiteter. Spillet gør den trivielle hverdag til et minutiøst og omfattende projekt, hvor selv et bad kan gøre en forskel. Ens simmer kan ligefrem føle sig mere flirtende efter et dampende varmt bad og selvom det måske ikke altid er sådan det foregår for mennesker af kød og blod, kan man egentlig godt følge tankegangen bag spillets opbygning.

De indviklede handlinger og ikke mindst følelser fra den virkelige verden koges ned til basale nødvendigheder, som med enkelte museklik sammensættes til et helt liv i selve spillet. Milepæle bliver resultatet af mindre begivenheder, og det virker svært bekendt, når man efter en dags arbejde kommer hjem med nyheden om forfremmelse, der vækker glæde og liv i simmerens ellers alt for ofte triste liv. Og selvom man ved, at ens simmer med tiden styrer direkte mod graven, så bliver det blot en distraktion i den virtuelle hverdag.

Det handler nemlig ikke om slutresultatet, det handler ikke om det overordnede billede. Det handler om alle de små dele, der udgør The Sims 4. Alle de små detaljer, som gør det værd at leve livet som en simmer. Eller som et menneske. En gang imellem er det håbløst, en sølle eksistens lammet af hverdagens trivialiteter, men syv ud af ti gange er det egentlig ganske fint.

The Sims 4 er udkommet til PC.

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

The Sims 4 er på mange måder ét skridt frem og tre tilbage. Der er nogle få nye interessante features, men spillet er blevet barbet for indhold (sandsynligvis med det henblik at EA kan sælge det som DLC senere) noget steder så voldsomt at det fjender features der har været i serien siden The Sims 2.

Spil kritikeren Ben "Yahtzee" Croshaw ramte meget præcist da i sin anmeldelse, da han kom ind på de manglerne features, herunder swimming poolen:

"I wonder if, in their snip-happy way, EA truly realizes how devastating to the core principle removing swimming pools really is. What The Sims is is a consumerist middle class fantasy about walling yourself off from the real world and reducing all measurement of human development and personal success to one's possessions, your dragon's hoard of crass, suburban decadence. And in that game of Top Trumps, the swimming pool is a kingly crown. It's always the first thing on my progress list when I play The Sims, after the second toilet and a TV bigger than my left bum cheek.

But that's not all; there is no end to the features that The Sims 4 obstinately does not have! Remember all that texture customization from Sims 3 that let dress in shower curtain fabric, and upholster the sofa with reindeer-patterned christmas jumpers if you so wanted? 'That's out! It's chintz and pastels, or f*** off back to Call of Duty!' What about an intervening stage between infancy and childhood, so that babies don't instantly switch from one to the other, and parents don't suddenly find themselves breastfeeding a twelve-year-old in mixed company? 'Out the balloon with you, toddlers! Whoops, they didn't fly so well!' A large and seamless overworld full of workplaces, shops and entertainment and communal facilities? 'Who the hell authorized that kind of extravagance? Bin it! And break out the loading transitions!'"