Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

I fremtiden skal alle kunne kode

Selvom vi for længst har vænnet os til floskler som informationssamfund, digitalisering og e-altmuligt så halter vores viden om it langt bagud. Måske skyldes det, at vi har lullet os ind i en forestilling om, at vores børn og unge er digitale indfødte, der automatisk tilegner sig de nødvendige kompetencer.

Søren Svendsen

Under det fængende navn Coding Pirates er børn og unge i løbet af efteråret strømmet til kurser og workshops for at lære at kode og arbejde med it. Initiativet har berettiget fået en del omtale og har tilsyneladende været en stor succes. Selv i 2014 kan ambitionen om at lære børn og unge at udvikle og bruge it åbenbart være en nyhed, der er værd at skrive om.

Coding Pirates er et nødvendigt og godt initiativ, men samtidig er det tankevækkende, at det er en flok frivillige ildsjæle, der sætter it-kompetencer på skoleskemaet – eller rettere netop ikke på skoleskemaet. Grunden til, at et projekt som Coding Pirates kan trives og vække opmærksomhed, er, at børnene ikke får de nødvendige it-kompetencer i skolen. Det er i fritiden man bliver kodepirat.

Det vidner om, at vi ikke rigtig har forstået, hvor vigtig opbygningen af it-kompetencer i virkeligheden er. Vi lever i et samfund, som i stigende grad digitaliseres. Der er, som man siger, it i alting og det er ingen overdrivelse, at vores samfund og kultur allerede nu er vævet sammen med digitale teknologier. Det drager vi mange fordele af, men it indebærer også mulighed for marginalisering, overvågning og misbrug. Vi skal med andre ord være i stand til at forholde os kritisk og konstruktivt til it, fordi den spiller så vigtig en rolle både økonomisk, politisk og kulturelt.

Selvom vi for længst har vænnet os til floskler som informationssamfund, digitalisering og e-altmuligt så halter vores viden om it langt bagud. Måske skyldes det, at vi har lullet os ind i en forestilling om, at vores børn og unge er digitale indfødte, der automatisk tilegner sig de nødvendige kompetencer. Vi tror, at fordi man vokser op med internet og smart phones, så udvikler man også et dybt teknologisk kendskab. Men sådan er det ikke.

Selvfølgelig kan unge mennesker mere end os gamle og halvgamle. De er ikke på samme måde bange for teknologien, og de kan snappe, tweete, skype og bruge alverdens teknologier smart og hurtigt. Men når det kommer til at åbne teknologien og helt bogstaveligt se, hvad der er inden i, få viden om, hvordan den fungerer og måske endda selv kunne bygge digitale teknologier, svigter vi børnene. De omgiver sig med teknologi dagen lang, men ved ikke, hvordan den virker.

Så løsningen er undervisning, kurser og hvad vi ellers kan finde på. Men måske også en mere grundlæggende forandring af den måde, vi forstår et lidt højttravende begreb som dannelse på. Dannelse indebærer, at vi lærer at gebærde os begavet i det samfund og den kultur, vi lever i. Traditionelt har vi forbundet det med humanistiske kompetencer knyttet til historie, kultur, litteratur, kunst, arkitektur og så videre. Naturvidenskabelige og tekniske kompetencer har ikke stået centralt, og derfor er det måske ikke så mærkeligt, at vi i dag er i stand til at ignorere, at dannede mennesker nødvendigvis må have viden om it. Ikke bare om hvordan man får venner på Facebook eller hvordan man scorer ved hjælp af Tinder, men dybe kompetencer i, hvordan it fungerer og konstrueres og dermed hvilke muligheder, begrænsninger og risici, teknologien rummer. Uden disse kompetencer overlades væsentlige samfundsspørgsmål til en snæver elite – fortrinsvis bestående af mænd – som udvikler teknologien og er i stand til at udtale sig om dens implikationer.

Coding Pirates er et opløftende eksempel på, at viden om it ikke behøver at være forbeholdt de få. At demokratisere teknologien er imidlertid så væsentlig en opgave, at den ikke kan overlades til ildsjæle, der underviser børnene i deres fritid. Målet må være, at alle erhverver sig it-færdigheder og det kræver en fokuseret indsats på alle niveauer i uddannelsessystemet. At lære at læse og regne er vigtigt, men det er det at kode også.

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Torben Loft
    Torben Loft
  • Brugerbillede for Jakob Clemen
    Jakob Clemen
  • Brugerbillede for Mads Remvig
    Mads Remvig
  • Brugerbillede for Niels-Arne Nørgaard Knudsen
    Niels-Arne Nørgaard Knudsen
  • Brugerbillede for Torben Selch
    Torben Selch
  • Brugerbillede for Anders Feder
    Anders Feder
Torben Loft, Jakob Clemen, Mads Remvig, Niels-Arne Nørgaard Knudsen, Torben Selch og Anders Feder anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Arne Nørgaard Knudsen
Niels-Arne Nørgaard Knudsen

at kode er evnen til at forstå hvordan og hvorfor knappen virker og ikke bare hvad den gør.

Brugerbillede for Jørgen Malmgren
Jørgen Malmgren

Giv skoleelever et lab med mindstorm og lær dem, at løse rigtig problemer. Det bliver essentielt i fremtiden,at man kan både læse og forstå kode og selv at omskrive den. Men det er hårdt arbejde, at lære, at programmere for alvor. Så faget burde også have en plads i gymnasiet, hvor man kan lægge lidt teori på indhøstede erfaringer.

Brugerbillede for Anders Feder

Johnny Winther Ronnenberg: Idéen behøver ikke at være at børn skal kunne "programmere for alvor". Når man sender skoleelever på besøg i en kostald er det jo heller ikke med henblik på at de alle skal blive landmænd, men blot på at de får et minimum af forestilling om hvor den mad de fylder sig med kommer fra.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Tilgiv mig min uvidenhed,
men er det ikke sådan, at der er flere 'sprog' at kode i ?

Skal de unge så lære de nye kodesprog eller vil der være visse sponsorer, som bestemmer hvilke programmer og sprog der skal forfordeles, ligesom dengang Appel satte sig på at sælge computere til Universiteterne i 90'erne?
Hvor mange mennesker ved hvordan deres bil virker, eller deres tvapperat?
Og når børn skal lære at kode, hvilke andre ting er det så tiden skal tages fra?

Det var et udpluk af de mest presserende spørgsmål fra en simpel itbruger

Brugerbillede for Jørgen Malmgren
Jørgen Malmgren

Relevant spørgsmål, der findes ganske rigtigt mange forskellige sprog, hvilket sprog man begynder med er ret uvæsentligt, da det er relativt nem, at skifte til et nyt sprog. Det er ikke som at skulle lære, engelsk, tysk og fransk fra bunden, der er flere ligheder end forskelle ;-)

Brugerbillede for Anders Feder

Det er vel et politisk spørgsmål hvor tiden skal komme fra. Man kunne passende tage den fra undervisning i kvindesagen og andet hippiehjernevask man spilder børnenes tid på. Lauritsens pointe er at landet kommer bagud hvis dets borgere ikke kan kende forskel på et it-system og de vatnisser som har bestemt hvis interesser det skal tjene.

Brugerbillede for John Rohde Jensen
John Rohde Jensen

Der er fantastisk gode muligheder for dem, som ønsker at lære om software udvikling her under at skrive kode. Værktøjer, vejledninger og anden dokumantation ligger frit tilgængeligt på nettet det meste af befolkningen har dagligt adgang til en computer. Dertil kommer en række ret gode og gratis kurser via nettet. f.eks. Prøv CodeCademy.com, Udacity.com og nogle af kurserne fra Coursera.org.

Den eneste forudsætning er en rimelig beherskelse af engelsk for det ser sløjt ud med tilbud på dansk.

Brugerbillede for Bob Jensen

fremragende at give dem de basale færdigheder og give hver enkelt lrjlighrd for at se om de har talent for det. forhåbentlig kommer der rigtig mange whistleblowers ud af det

Brugerbillede for Flemming Høy

Jeg er lærer på en folkeskole i Danmark. I min undervisning bruger jeg Scratch, MindStorm, Unity, MineCraft og vi har lavet baner i CS. Jeg er således hverken maskinstormer eller bare teknikforskrækket.

Denne artikel vidner om en blogger som ikke ved meget om hverken folkeskolens dagligdag eller dens opgave.

Det er ikke nødvendigt at kunne programmere for at klare sig i det moderne samfund, og det bliver heller ikke nødvendigt at kunne programmere. Lige så lidt som det er nødvendigt at kunne skille motoren i sin bil ad for at kunne køre bil.
I idræt skal vi ikke gøre alle eleverne til elite badmintonspillere, men vi skal præsentere dem for badminton.

I folkeskolen skal vi gøre eleverne til kritiske og kompetente brugere af IT - dette er i forvejen svært nok, og indsatsen halter på mange områder gevaldigt - vi skal ikke gøre eleverne til "mekanikere". Det er kun et fåtal, der har såvel interesse som evner til at lære programmering, og skolen skal ikke indrettes efter et fåtal!

Vi skal i skolen åbne elevernes øjne for programmering, præsentere dem for de metoder og tankegange der er inden for området (her er programmer som Scratch og Mindstorm rigtig gode) - vise dem en flig af de muligheder som findes.

De elever som herefter har interessen, kan senere selv finde veje til programmeringens glæder.

Valgfag, ungdomsskole og initiativer som Coding Pirates er oplagte muligheder. Desværre kan man ikke forlange, at der på alle skoler er en programmøruddannet (eller delvist programmøruddannet) lærer.

Anders Hvid, Henrik Wagner, Henrik Nielsen, Lars B. Jensen, Lise Lotte Rahbek og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Feder

Flemming Høy: Det er ikke "nødvendigt" at kunne noget som helst for at kunne "klare sig" i det moderne samfund". Man kan ende på kontanthjælp eller skralde sig gennem tilværelsen. Men folkeskolen modtager ikke milliarder årligt for at skabe et samfund af skraldere.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Vil. I fremtiden vil alle (der har lyst og evner) kunne kode. Det her kommer, i modsætning til så meget andet, nede fra.

Brugerbillede for Lars B. Jensen

Anders Feder. Der er altså andre alternativer til at være en god programmør end at blive kontanthjælpsmodtager eller skralder. (hvilket nok snart bliver det samme)
Folkeskolens opgave er vel at give alle nogen basale færdigheder, som de så kan vælge at bruge på at lære mere om programmering. Men det skulle helst også kunne bruges til at blive en god tømrer, hvis det er det man ønsker.

Brugerbillede for Torben Loft

Det er i den rigtige retning, programering.
Det handler bl.a. om at børnene går fra at være digitale konsumenter, til at være digitale producenter.

http://www.information.dk/nyhedsblog/504883

Den øvelse er ikke nem og kræver voksne der både har en digital faglig viden samt pædagogisk kompetence.
Det kunne måske i nogle øre, lyde som to modsætninger det mødes, men tværtimod....
http://appacademy.dk/
http://www.itib.dk/
Ovenstående firmaer har netop indgået et samarbejde, der vil løfte kvaliteten, fagligheden, læringen og kompetencer, op på et højere niveau.
Tjek begge firmaers hjemmesider,