Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Kvinden som programmerede

Ada Lovelace

Scanpix

I dag, 14. oktober, markeres Ada Lovelace Day. Dagen er opkaldt efter verdens første kvindelige programmør og fejrer kvinder i naturvidenskab, teknologi, ingeniørfaget og medicin - klassiske mandsdominerede fag. Dagen markerer desuden, at jagten er sat ind efter nye kvindelige rollemodeller.

 

I 2006 lod psykologen Penelope Lockwood en gruppe kvindelige og mandlige studerende på et canadisk universitet læse fiktive artikler fra succesfulde forskere på deres eget felt. Efterfølgende blev de bedt om at vurdere deres eget akademiske arbejde og de kvindelige studerende, der havde læst om kvindelige forskere, vurderede deres arbejde mere positivt end de øvrige deltagere, hvorimod mændenes vurdering af egne meritter ikke forandrede sig på baggrund af de fiktive artikler. Derfor konkluderede Lockwood, at kvinder bliver positivt influerede af rollemodeller af eget køn i højere grad end mænd.

Dette eksperiment opdagede den geolog-uddannede Suw Charman og tog derfor i 2009 initiativ til Ada Lovelace Day. Mærkedagen er et forsøg på at gøre opmærksom på kvinder i STEM-fagene - et engelsk akronym for fagfelterne science, technology, engineering og medicine - og på at fremhæve rollemodeller for andre kvinder.

»Mange af vores mest succesfulde kvinder har aldrig fået den ros de fortjener, fordi de er blevet overskygget af mænd, de har arbejdet sammen med - af ingen anden grund end "sådan er det bare". Og mange af de kvinder, som arbejder i STEM i dag er ubemærkede til trods for, at der ikke er en god grund til at ignorere deres bidrag,« skriver Charman-Anderson på findingada.com, Ada Lovelace Days officielle hjemmeside, hvis navn indikerer jagten på de nye Ada Lovelace-kvinder.

Den poetiske videnskab

Men hvem var denne Ada Lovelace, dagen er opkaldt efter? Hun blev født i 1815. Hun var datter af Anne Isabelle Milbanke og den engelske digter Lord Byron. Forældrenes ægteskab gik i stykker kort efter Lovelaces fødsel og Milbanke antog, at det var Lord Byrons poetiske praksis, der havde drevet ham til det, hun opfattede som moralsk anløbenhed og spirende vanvid. Hun frygtede, at Lovelace ville lide samme skæbne, hvis også hun kastede sig over digtningen, og da hun tidligt viste interesse og talent for matematik, sørgede Milbanke under hele Lovelaces opvækst for at pleje hendes interesse og lade hende undervise af prominente matematikere og logikere.

Lovelace blev født i den gryende industrialisering - i hendes levetid blev damplokomotivet, elektromagneten og skrivemaskinen opfundet - og parallelt udviklede videnskaberne sig. Videnskabsforståelsen i Lovelaces samtid var influeret af romanticismen, som prægede videnskaben med idealer om helhedsforståelse, optimisme og arbejde for i højere grad at bringe mennesket i forbindelse med naturen. Videnskabsmanden var således en udforsker af et idealistisk enhedsforhold mellem naturen og mennesket og i overensstemmelse med tiden beskrev Lovelace sin egen tænkning som poetisk videnskab.

»Hvis jeg ikke må få poesien, kan du da give mig poetisk videnskab?« skrev hun til sin mor, da hun var i midten af trediverne. Den poetiske videnskab angik for Lovelace særligt teknologiske opfindelser og hun beskrev sin metode som »undersøgelsen af, hvordan individ og samfund forholder sig til teknologi som et redskab til samarbejde«.

Hun interesserede sig med andre ord for interaktionistisk teknologi og videnskab.

Verdens første programmør

Lovelace mødte matematikeren Charles Babbage i 1833, mens han udviklede en automatiseret, mekanisk regnemaskine - The Analytical Engine - som rummede en del af de funktioner, man i dag kender fra computere. Lovelace oversatte mellem 1842 og 1843 et sæt forelæsningsnoter fra Babbages' præsentation af maskinen fra fransk til engelsk og tilføjede sine egne noter, som fyldte det tredobbelte af det originale manuskript. Noterne skulle vise sig at blive centrale for udviklingen af Babbages maskine - og for automatiserede maskiner i det hele taget. I noterne udviklede Lovelace blandt andet en metode til at kode formler som instruktioner til Babbages maskine, formler med hvilken den kunne udregne Bernoulli-numre - en metode, der tilsigtede, at maskinen skulle kunne nå til resultater uden at de på forhånd var udregnet af en menneskelig operatør. Derfor mener Lovelace-forskere, at Ada Lovelace opfandt det første programmeringssprog.

Da og nu

Ovenstående er den historie, Suw Charman-Anderson ligger til grund for sit valg af Ada Lovelace som historisk referencepunkt for kvinder i mandsdominerede fag og ideel rollemodel. Imidlertid findes der i litteraturen om Lovelace massevis af spekulationer over hendes faktiske indflydelse på Babbage, og hvorvidt hun udviklede algoritmen selv eller blot bearbejdede andres tænkning. Til gengæld stilles der ingen spørgsmålstegn ved, at hun beskæftigede sig visionært med et for kvinder usædvanligt felt - og en smule usædvanligt er feltet for så vidt stadig.

SFI udgav i 2006 rapporten Det kønsopdelte arbejdsmarked. Rapporten viste at:

»Kvinder uddanner sig typisk indenfor omsorg, kontor og humaniora, mens mænd oftest uddanner sig indenfor håndværk, teknik og IT - uanset hvilket uddannelsesniveau vi taler om,« forklarer Stine Møllegaard Pedersen, Ph.D.-studerende med speciale i kvantitativ, empirisk forskning i arv og miljø ved Sociologisk Institut på KU, og fortsætter:

»Og netop kønsopdelingen i uddannelsessystemet får selvsagt konsekvenser for, hvem der har hvilke jobs - og her ser vi også, at særligt kvinder sidder i omsorgsfag og mænd i de mere tekniske.«

I Danmark er den skæve kønsfordeling i STEM-fanene stadig åbenlys. Statistik fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at der i 2014 blev optaget en væsentlig højere andel mænd end kvinder på fagene. På universiteternes bacheloruddannelser var andelen af mænd optaget på uddannelser indenfor teknisk videnskab 71 procent og indenfor naturvidenskab udgjorde mænd 57 procent af det samlede optag.
På erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne var andelen af mænd på det tekniske område 79 procent og på det IT-faglige område 71 procent.

Der er således stadig grund til at finde og fejre kvindelige rollemodeller i fag, hvor der er få.

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

  • Ivana Djuric
  • David Zennaro
  • Anders Hartzen
  • Torben Nielsen
  • Karsten Aaen
Ivana Djuric, David Zennaro, Anders Hartzen, Torben Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Pedersen

Så kvindelige rollemodeler er kvinder i manderoller..?
På en eller anden måde ligger der en nedvurdering af klassiske kvindelige dyder i dette rollemodels-jageri.

Henrik Nielsen

"Der er således stadig grund til at finde og fejre kvindelige rollemodeller i fag, hvor der er få." Men vores vel nok største kvindelige videnskabsmand --eller hvad det nu hedder -- hører man ikke meget om, måske fordi hun aldrig lod sig spænde for nogen(s) vogn, heller ikke den kønspolitiske. Inge Lehmann opdagede jordens indre kerne i 1930, og der er ingen tvivl om, at hun havde fået nobelprisen, hvis den blev uddelt i geofysik.

At konstruere en algoritme er ikke det samme som at programmere, og det er heller ikke det samme som at opfinde et programmeringssprog.

@Feder:

En algoritme er en formaliseret metode til at løse en konkret opgave - f.eks. at udføre en beregning.
Programmet opstår, når algoritmen formuleres i et programmeringssprog.
Den samme algoritme kan som regel anvendes i mange forskellige programmeringssprog.

Bo Carlsen: "Programmet opstår, når algoritmen formuleres i et programmeringssprog." Hvad mangler Lovelaces formulering for at være en formulering i et programmeringssprog?

"I noterne udviklede Lovelace blandt andet en metode til at kode formler som instruktioner til Babbages maskine"

Bo Carlsen, hvori adskiller ovenstående sig fra et programmeringssprog?

Majbritt Nielsen

Morten Pedersen
Så kvindelige rollemodeler er kvinder i manderoller..?
På en eller anden måde ligger der en nedvurdering af klassiske kvindelige dyder i dette rollemodels-jageri.

Så det er en manderolle at være i stand til at foretage opdagelser og foretage fremskridt?
Og kvinder skal bare blive hjemme og strikke vanter til de små? Også selv om de har interessen, evnerne og viden til at gøre en forskel andet end at opfinde endnu en spelt-dej????

kvindedyder. Det godt nok længe siden jeg har læst det, i en debat. Det lyder lige så indskrænkene og snærrende som det har gjort de andre gange.
At en mand skal fortælle kvinder hvordan de skal opføre sig og hvilke dyder de skal have.
Heldigvis for mig er det bare et irretationsmoment at læse.
Nu tillader jeg mig at gå ud og skille mit afløbsrør under vasken. Det er stoppet og vandet væk. (så jeg håber ikke jeg træder på denne herrers mandlige dyder. Når jeg ikke banker på hos min mandlige nabo og beder ham fluks at fikse det.) Han ville nok også have sig frabedt sig det. Det lugter det skidt...