Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

De nye Ada'er

Den danske forsker Lene Hau påkaldte sig hele verdens opmærksomhed, da hun opfandt en revolutionerende teknik til nedsættelse af lysetshastighed.Herses hun i laboratoriet på The Rowland Institute for Sciense i Boston sammen med forsknings- assistenterne Zachry Dutton (tv) og Cyrus Behroosi.

Maryan Nilsson

I dag, 14. oktober, markeres Ada Lovelace Day for at fejre og finde kvindelige rollemodeller i mandsdominerede fag. For der er masser af kompetente, beundringsværdige kvinder - vi ved bare ikke, hvem de er. I den anledning har Information samlet en liste over kvindelige rollemodeller fra historien og nutiden, men vi er overbeviste om, at der er mange flere. Læs med her og hjælp os med at supplere listen.

 

Ada'er fra historien:
 

Lise Meitner (1878-1968)

Den østrigske fysiker arbejdede med radioaktivitet og atomfysik og fik, som den anden kvinde i Østrig, en doktorgrad fra universitetet i Wien i 1905. I 1926 opnåede hun et professorat i fysik ved universitetet i Berlin som den første kvinde i Tyskland. Hun arbejdede med Otto Hahn på det hold, som opdagede kernespaltningen. Hahn fik i 1944 en Nobelpris for opdagelsen mens Meitners bidrag ikke blev anerkendt i samtiden. Senere fik hun opkaldt det radioaktive grundstof meitnerium efter sig.

Emily Warren Roebling (1843-1903)

Roebling stod efter et dramatisk forløb i spidsen for opførelsen af Brooklyn Bridge, som forbinder Manhattan og Brooklyn i New York. Roeblings svigerfar stod fra begyndelsen for opførelsen af broen men døde under forløbet, hvorefter Roeblings mand, Washington overtog. Han blev delvist lammet efter et anfald af trykfaldssyge, hvorefter Roebling overtog arbejdet.
Roebling tilegnede sig omfattende civilingeniørkundskaber udi matematik, materialeanalyse og kabelkonstruktion og ledede arbejdet med broen frem til dens færdiggørelse i 1883. Hun betragtes ofte som den vestlige verdens første leder af et så omfattende bygningsprojekt.

Nielsine Nielsen (1850-1916)

Danmarks første kvindelige læge. Nielsen var volontør ved Christianhavns Straffeanstalt, Danmarks eneste kvindefængsel, hvor hun blandt andet behandlede prostituerede. Nielsine Nielsen etablerede sig som privatpraktiserende læge i 1889 og var sideløbende leder af Kvindevalgretsforeningen, hvor hun kæmpede for kvinders valgret. Hun donerede midler til Hagemanns Kollegium, som åbnede i 1908 og var datidens eneste kollegium, kvinder kunne bo på.

Grace Hopper (1906-1992)

Amerikanske Hopper blev Ph.D. i matematik fra Yale i 1934. Hun var admiral i den amerikanske flåde og beskrives som "kvinden, der fik computere til at tale". Hun udviklede kompileren FLOW MATIC, der oversatte engelske ord som "Write" og "Input" til maskinprogrammeringssprog. FLOW MATIC blev videreudviklet til COBOL, et af de første og mest brugte moderne programmeringssprog. Hun fik i den amerikanske presse kælenavnet Amazing Grace.

Karen Spärck Jones (1935-2007)

»Jeg mener, det er vigtigt at få flere kvinder ind i arbejdet med computere. Mit slogan er: Computing er for vigtigt til at blive overladt til mændsagde Jones da hun i 2007 modtog British Computer Societys Lovelace Medal - og det i øvrigt som den første kvinde.
Jones udviklede Inverse Document Frequency Measure, som er det parameter, der vægter vigtigheden af ord, når der søges på nettet. I en engelsk søgning vægtes 'the' eksempelvis lavere end nærmest alle andre ord, eftersom det figurerer i alle tekster.

Ada'er fra nutiden
 

Vibeke Jørgensen (1925)

Jørgensen var formand for Danske Kvindelige Lægers Forening fra 1978-1999. Fra 1989-1992 var hun vicepræsident for Den Nordeuropæiske Region i Medical Women's Association og repræsenterede organisationen i WHO og ved en række FN-konferencer.
Fra 1997-2000 var hun sagkyndigt medlem af en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen, som tilrettelagde den danske indsats mod omskæring af somaliske piger i Danmark. Hun var medstifter af Foreningen mod Pigeomskæring og har arrangeret debatter og oplysningskampagner mellem herboende somaliere og danskere. Desuden er hun medlem af Kvinderådets ekspertgruppe om vold mod kvinder.

Lene Hau (1959)

I 1999 sænkede Lene Hau lysets hastighed. Sammen med sit forskerteam lykkedes det hende at sænke hastigheden fra 300.000 kilometer i sekundet til 17 meter i sekundet. Hun er uddannet Ph.D. i fysik fra Aarhus Universitet, har arbejdet for Rowland Insitiute for Science i Boston og er nu ansat som professor ved afdeling for fysik på Harvard University.

Hun har bl.a. modtaget videnskabspriserne Ole Rømer Medaljen i 2001 og Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris i 2008.

Anja Cetti Andersen (1965)

Èn af de 9 % fastansatte kvindelige fysikere på Københavns Universitet. Andersen er uddannet astrofysiker fra Københavns Universitet og forsker i det kosmiske støvs termiske, dynamiske og kemiske rolle i stjerneprocesser. Hun har modtaget P1s Rosenkjærpris, som gives for særlig god forskningsformidling.

Sheryl Sandberg (1969)

Facebooks daglige ledelse ligger i hænderne på den amerikanske økonomi-uddannede Sheryl Sandberg. Hun tog en mastergrad i virksomhedsadministration fra Harvard Business School i 1995, arbejdede for Google og mødte Mark Zuckerberg i 2007. I 2008 blev hun ansat hos Facebook og blev i 2012 den første kvinde i virksomhedens bestyrelse.

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

  • Anders Hartzen
  • Bianca Jørgensen
Anders Hartzen og Bianca Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer