Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Det innovative Afrika

Joerg Hillebrand

Vi er vant til at tale om Afrika som fattigt, goldt og stagneret. Det er en dårlig vane ifølge forsker Casper Andersen fra Aarhus Universitet. Han mener, at vi skal vænne os til at betragte Afrika som et innovativt kontinent – innovationen er bare en anden end den vestlige.

Ushahidi er et Nairobi-baseret non-profit software firma. For nyligt lancerede firmaet The Brick: en kombineret router og nødstrømforsyning, der slår til når strømmen ryger – og strømnedbrud sker  tit i Østafrika til stor gene for millioner af internetbrugere. The Brick er robust, tåler støv, store temperatursvingninger og er i modsætning til meget andet hardware designet til at fungere i en ustabil teknologisk infrastruktur. Som en af grundlæggeren af Ushahidi, Juliane Rotich, har fremhævet i en TED Talk, er The Brick effektivt tilpasset de krævende forhold i Østafrika, fordi den bygger på innovation i den fattige verden, fremfor innovation til den fattige verden.
The Brick er et eksempel på den omfattende teknologiske innovation, der finder sted på det afrikanske kontinent og som omverdenen også i stigende grad har fået øjnene op for.

De forhåndenværende søm

Opmærksomheden har især rettet sig imod IT–relateret innovation – eksempelvis inden for crowdsourcing software og mobile banking. Teknologisk innovation finder imidlertid også sted i mange andre sammenhænge. Et eksempel er motorkøretøjer. Det kræver stor kreativitet at holde en bilpark flydende i Afrika, som regel uden manualer, med udtjent værktøj og med reservedele der ikke burde kunne bruges. I den nærmest konstante reparationsproces der foregår i afrikanske ”bilbyer” – såkaldte Magazines, der ofte beskæftiger flere tusinde mennesker – skabes nye teknologier. Dette er et led i en større innovationskultur, baseret på det, den britiske teknologihistoriker David Edgerton har kaldt ”kreole teknologier”: teknologier, der sammenblander nyt og gammelt. Kreole teknologier er kendetegnet ved at være rå, uslebne og fundamentalt transformerede versioner af importeret teknologi.

Den innovationsproces, der skaber de kreole teknologier udspringer af, at det – ofte helt bogstaveligt – handler om at bruge de forhåndenværende søm bedst muligt. Nødvendigheden er som bekendt opfindsomhedens moder.

Der er ingen er grund til at romantisere den kreole teknologiske verden. Der er eksempelvis op til halvtreds gange større risiko for at en ”afrikansk” bil er impliceret i en dødsulykke end en ”europæisk”. Men den stigende bevidsthed om den omfattende innovative praksis i Afrika understreger den teknologiske kreativitet, som kontinentet rummer. Det gælder som nævnt ICTs og transportteknologier. Der kan også peges på musikfremstillingsindustrien og bygningsteknologier i de voksende afrikanske storbyer, der oftest udgør den dynamiske ramme for udviklingen både af de nye teknologier og af de ”kreole” teknologier.

Innovation og Afrika rimer bare ikke

Den teknologiske innovation på det afrikanske kontinent udfordrer mange forestillinger, der gør sig gældende på vores breddegrader. Innovation og Afrika rimer bare ikke i vores hoveder. Forestillinger om teknologisk stagnation spiller en vigtig rolle i det, cameroonianske filosof og politolog Achille Mbembe kalder ”Africa talk”; en diskurs om Afrika som modsætningen til det moderne, defineret ”negativt” ved det der mangler, fremfor ved det der er. På teknologiens område defineret ved de teknologier, der mangler på kontinentet, frem for de teknologier, der er stede og i brug.

Forestillingerne om det ikke-innovative Afrika har historiske rødder tilbage til kolonitiden. Udbredelsen af jernbaner, medicin, våben, landbrugsteknologier og teknologisk knowhow var et kerneelement i kolonialismens idéer om ’den civiliserende mission’. En vigtig begrundelse for koloniseringen var således, at kontinentet var blottet for teknologisk udvikling. Det befæstede billedet af en kløft mellem det innovative Europa og det stagnerede Afrika. Et billede, hvor teknologisk udvikling og innovation kun kunne komme til Afrika udefra. Disse forestillinger var også knyttet til tidens raceforestillinger; teknologisk innovationsevne var først og fremmest et domæne for hvide hankønsvæsener.

Mere end et imageproblem

Raceforestillingerne trådte i baggrunden efter afkoloniseringen. Men development- eller udviklingstænkningen, der fulgte i kølvandet var med til at fastholde en stærk modstilling mellem teknologisk innovation og Afrika. Ideerne om overlegne religioner og tilbagestående racer mistede lykkeligvis legitimitet, men den (ofte meget nødvendige) teknologiske udviklingsbistand cementerede også forestillingen om teknologisk stagnation i Afrika. Ideen om at teknologisk innovation kun kan komme udefra til Afrika vedblev med at stå stærkt.

De forestillinger gør den stadig gældende i dag. Heldigvis udfordres de i stigende grad – først og fremmest af den omfattende innovationspraksis, som finder sted på kontinentet. Det er glædeligt, fordi ideerne om det ikke-innovative Afrika helt konkret udgør en barriere i forhold til at tiltrække investeringer til mange dele af kontinentet. Men det er mere end et imageproblem. Det er en mental barriere i forhold til, hvordan vi opfatter kontinentets fortid, nutid og dermed også fremtid. Den vigtige pointe er således ikke blot, at der finder teknologisk innovation sted i Afrika i dag. Pointen er, at det har der gjort længe, vi har bare været blinde for det.    

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er jo enten nogle del teknologier, man henter udefra som programmer til mobiler eller reelt set en art genbrug af kaseret ting. Hvis det var en reelt innovation som i asien eller vesten ville man også en form for eksport til andre dele af verden. Der er heller ikke nogle patenter som udtages af afrikanere.

Det kunne da ikke være mere irrelevant om der udtages patenter. Innovation måles ikke på ens evne til at hæmme konkurrencen med henblik på at rage mest muligt til sig selv, men på ens evne til at løse de forhåndenværende problemer med de forhåndenværende midler.

Anders Feder
Det er delvis rigtigt, at de løser de problemer de har med sandsynligvis kaseret ting. Jeg ved mobiltelefonen har gjort logiksikken bedre i Afrika m.h.t aftaler, priser på landbrugsvarer på markeder mm. Men det er ikke en innovativ økonomi som sådan når effekterne er så begrænset til hvad, der nu er i byen. DR2 viste brøderne Madsen i et Afrikansk land for nogle uger siden. Her var de på en "computer"fabrik hvor der var 30.medarbejdere. Fabrikken hed i Danmark Zepto og gik konkurs i DK omkring 2008 og nu var de i Afrika. Peter Lund Maden var meget optimistisk og troede de kunne udvikle sig efter han havde set "computer"fabrikken og fabrikken fik ingen støtte. I DK havde Zepto en model som Dell hvor man kunne konfigurer PCen med CPU; antal RAM og HDD. Reelt var det en "fabrik" hvor alt var samlet i Asien og RAM,HDD og CPUen blev monteret i Afrika. Fabrikken har ingen eksport til andre afrikansk lande så det lufter af en importtold i landet på nogle procent som holder den danske montage i landet oppe.

Jørn Stjerneklar

Der er en fundamental fejl i denne artikel. Casper Andersen gør som mange - han skriver om Afrika som om kontinentet er en samlet enhed. Det er det ikke. Så jo, der er masser af innovation i Kenya, et land der ikke har været i intern krig for alvor, der er masser af innovation i Tanzania, Ghana og mange andre fredelige lande, men der er pt. gang i mindst 10 krige på kontinentet, lande revet i stykker internt som jeg ikke ville investere i, og som selvfølgelig er med til at fastholde billedet af et håbløst kontinent. Så vil I skribenter fra universiteter og andre kloge steder ikke bare skrive om de enkelte lande, det gør det hele nemmere i det lange løb. Så begynder folk i vesten måske at få en fornemmelse af kontinentets diversitet og kulturelle forskelligheder.
På forhånd tak.

Preben Haagensen, Niels Nielsen, Ole Olsen, Joen Elmbak og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

En opfindelse som "The Brick" ville være et hit her på Kreta, hvor støvet fra sandstorme i Sahara vælter ned over os; det man i mere nordlige lande dramatisk kalder for "Blodregn" og strømforsyningen jævnligt svigter - særligt i turistsæsonen hvor der bruges aircon i store mængder, samt om vinteren når alle har elektrisk opvarmning kørende.
Under sådanne forhold er strømmen ofte on-and-off flere gange om ugen, noget der jo ville udløse panik i mere "velordnede" samfund.
Problemet i forhold til "The Brick" som eksportartikel, er vel bare at vi heller ikke har nogen penge.
Det afspejler sig også inden for computerteknologi, idet mange af de produkter der er tilgængelige i Grækenland, er bedagede modeller, der er opkøbt fra et eller andet overskudslager.

Søren Kristensen

Set ud fra et vækstorienteret perspektiv er der ikke meget innovation over at sætte ny og gammel teknologi sammen, alene fordi man ikke har råd til at købe den rigtige vare. Omvendt kan det godt ske, i en ikke-vækstbasseret fremtid, hvor knaphed på ressourcer er allemands udfordring, at afrikanernes opfindsomhed viser sig at være yderst nyttig og sådan set på forkant med udviklingen. Det scenario er der lavet en film om: Waterworld.

Robert Ørsted-Jensen, Per Torbensen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar