Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Frem i rampelyset med Turing

I filmen The Imitation Game, der har premiere i januar, spiller den britiske skuespiller Benedict Cumberbatch rollen som Alan Turing

I januar har filmen The Imitation Game premiere i Danmark. Filmen handler om den engelske matematiker Alan Turing (1912-1954), der desværre ikke er nær så kendt som han rettelig burde være – i hvert fald ikke i Danmark

Hvis man overhovedet kan give enkeltpersoner æren for det gennemdigitaliserede samfund, vi lever i, så er Turing en af de fremmeste kandidater. Derfor burde han stå skarpt i vores kollektive bevidsthed på linje med de filosoffer og videnskabsmænd, der altid trækkes af stalden, når diskussioner om nutidens samfund og kultur trænger til en akademisk reference.

Forhåbentlig kan en stjernebesat film være med til at hive Turing frem i rampelyset. Muligheden er der, for skal man tro Informations anmelder Christian Monggaard, og det skal man ofte, gør The Imitation Game Turing ære.

Tre grunde til at huske Turing: 

Den første er, at det i vid udstrækning var ham, der udviklede principperne for det, vi i dag kalder en computer. I virkeligheden var Turing ved at løse et grundlæggende matematisk problem, men løsningen var en idé til en maskine, som kunne programmeres til læse og skrive tegn på et uendeligt langt stykke papir. Dermed kunne maskinen udføre en hvilken som helst algoritme, og selvom Turing ikke står alene med æren for nutidens computere, var Turing-maskinen et vigtigt skridt.

Den anden grund er, Turings arbejde med at bryde tyskernes koder under Anden Verdenskrig. Turing var en del af det farverige team, der med base på Bletchley Park byggede maskiner, der kunne dekryptere de tyske meddelelser og dermed give de allierede bogstavelig talt livsvigtig viden. Dekrypteringen lykkedes, og der er ingen tvivl om, at det efterretningsarbejde, som Turing spillede en vigtig rolle i, havde væsentlig indvirkning på krigens forløb.

Endelig var Turing en af pionererne inden for forskningen i kunstig intelligens. Turing forudså tidligt, at vi kunne komme i en situation, hvor computere i nogle situationer kunne betegnes som intelligente. Turing filosoferede ikke dybt over, hvad intelligens i virkeligheden er, men opstillede i stedet en praktisk test. Nogle taler i den forbindelse om Turing-testen, men Turing selv kaldte testen for The Imitation Game. I al korthed er ideen, at et menneske placeres i et rum, hvorfra han kan kommunikere med et andet menneske og en computer. Opgaven er nu at afsløre computeren som netop computer. Kan han ikke det, har computeren bestået testen, og fordi computeren kan imitere et menneske, kan vi betragte den som intelligent. 

Turings test for intelligens er omstridt, f.eks. er det blevet påpeget, at testen ikke viser, at computeren har forstået noget overhovedet. Den følger blot nogle regler, og har ingen anelse om, hvad den bliver spurgt om, eller hvad den svarer. Ikke desto mindre er testen bredt accepteret, og computere stiller jævnligt op i konkurrencer med det formål at passere som mennesker. Endnu uden den store succes.

Turing var en af ophavsmændene til computeren, han arbejdede med at afkode krypterede signaler, og han analyserede muligheden for kunstig intelligens. Dermed er det ikke for meget sagt, at mange af de diskussioner, som i dag opleves som aktuelle og påtrængende, kan føres tilbage til Turings arbejde. Det er i sig selv fascinerende, men samtidig var der flere lag i Turings personlighed, som gør et nærmere bekendtskab, ikke mindst på film, tillokkende.

En ting er, at han på nogle punkter var indbegrebet af den excentriske videnskabsmand. F.eks. fortælles det, at han på grund af sin allergi brugte gasmaske, når han cyklede gennem det engelske sommerlandskab, ligesom han løb sine lange ture med et vækkeur hængende omkring livet for at kunne tag tid på sit løb.

Noget andet og efter datidens standarder langt mere alvorligt var, at Turing var homoseksuel. Det førte til en dom, som tvang ham til hormonbehandling, hvilet sandsynligvis var stærkt medvirkende til, at Turing endte med at tage livet af sig selv i en alder af kun 41 år.

Andrew Hodges har skrevet en fremragende Turingbiografi: Alan Turing – the enigma. Hugh Sebag-Montefiore beskriver arbejdet med at bryde tyskernes koder i bogen Enigma: The Battle for the Code. Bogen er mere spændende end selv de bedste kriminalromaner.

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Bente Simonsen
    Bente Simonsen
  • Brugerbillede for Marianne Rasmussen
    Marianne Rasmussen
  • Brugerbillede for Heidi Larsen
    Heidi Larsen
  • Brugerbillede for Helge Rasmussen
    Helge Rasmussen
  • Brugerbillede for Niels Engelsted
    Niels Engelsted
Bente Simonsen, Marianne Rasmussen, Heidi Larsen, Helge Rasmussen og Niels Engelsted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Heidi Larsen

Andrew Hodges bog - som aldrig er blevet oversat til dansk - er en mursten af en bog, men afsindig interessant, også selvom der er meget matematik i den, hvilket jeg absolut ikke forstår mig på, men jeg forstår mig på computere! Biografien er godt fortalt og jeg slugte den råt først på året, som opvarmning til The Imitation Game, og det er netop Hodges bog der er brugt som oplæg til manuskriptet til filmen.

Alan Turing og hele Bletchley Park historien er virkelig virkelig interessant, jeg fik totalt kuldegysninger da det gik op for mig hvor meget vi skylder dem i dag. For det gør vi. Ikke kun rent computervidenskabeligt, men at de rent faktisk var skyld i, at krigen blev afsluttet 2 år tidligere end den ellers ville have været og dermed reddede mange millioner menneskers liv.

Jeg kendte kun ganske ganske lidt til Turing da jeg hørte om filmen i sin tid (det var da Leonardo Di Caprio faktisk var den der skulle spille Turing) og hele historien om ham gjorde mig ekstremt nysgerrig. Hvorfor har vi ALDRIG rigtig hørt om denne mand? Jeg havde hørt om Turing testen, men jeg anede intet om hans vigtige arbejde under og efter anden verdenskrig.

Det var forfærdeligt at lære, at han blev dømt for at være homoseksuel og stod med valget mellem to år i fængsel eller to år med hormonindsprøjtninger. Han valgte det sidste for at kunne arbejde, men han blev frosset ud og ugleset og selv omkring hormonbehandlingen hører der forfærdelige historier til. Turing var en fremragende maratonløber, han var tæt på at kvalificere sig til OL. Det var på hans mange mange løbeture han fik sine ideer. Han var visionær og ekstremt langt forud for sin tid.

Det er så meget på tide verden finder ud af hvem han er og hvor vigtig han er på så mange områder af historien.

The Imitation Game er den bedste film jeg har set i år - så den i London i november - og selvom den ikke er 100% historisk korrekt (det er film aldrig), så fortæller den virkelig godt hvad der skete dengang på Bletchley Park og giver et flot portræt af manden der er så stor en helt, at han burde være på forsiden af alle historiebøger og fagbøger om computervidenskab!

Benedict Cumberbatch - som er på billedet øverst - spiller sit livs rolle som Turing! Jeg glæder mig så meget til at se hvad de danske anmeldere mener om filmen og om de (og resten af danskerne) forstår hvor vigtig en mand Turing rent faktisk var og stadig er.

Torben Nielsen, Torben Selch og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Carlsen

Turing er skam allerede fremme i rampelyset:

Hans 'maskine' er med i lærebøgerne om 'computer science'.

Rollen som Turing i Hugh Whitemores skuespil 'Breaking the Code' var en af Derek Jacobi's helt store succeser i Storbritannien og USA.
Stykket har også været spillet på Rialto-teatret i København i 1988.
Der ligger en BBC-udgave af stykket - med Jacobi - på youtube.

Brugerbillede for Hans Hansen

Og når vi nu er ved krigen, så kunne en anderledes dansk politik også have medvirket til en hurtigere afslutning på krigen. Danmark stod for at brødføde 19% af den tyske krigsmaskine - det er sgu en kuldegysning der vil noget.

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Historikeren Alex von Tunzelmann, som i sin klumme i The Guardian vurderer udvalgte film og bedømmer deres historiske korrekthed, konkluderer i en artikel om Alan Turings liv og filmen om samme, The Imitation Game: inventing a new slander to insult Alan Turing, at:

"Historically, The Imitation Game is as much of a garbled mess as a heap of unbroken code. For its appalling suggestion that Alan Turing might have covered up for a Soviet spy, it must be sent straight to the bottom of the class."

Brugerbillede for John Rohde Jensen
John Rohde Jensen

Hvis man vil have en indføring i de centrale dele af Turings arbejde så kan jeg anbefale bogen "The Annotated Turing" af Charles Petzold. Materialet er helt centralt, men det er ikke en let læst bog.

Brugerbillede for John Rohde Jensen
John Rohde Jensen

@Ulrik,
Voight-Kampff testen er på ingen måde en Turing test. Den handler meget om ufrivillige fysiologiske reaktioner.

Det er specifikt nævnt i den gængse form, at Turing testen skal foregå over en kanal, der kun transmiterer tekst og dermed udelukker de fysiologiske reaktioner.

Computerprogrammer klarer i øvrigt rutunemæssigt Turing testen. Primært fordi mennesker er så godtroende. Der var f.eks. en forsker, som lavede en chat-bot der opførte sig som en ditzy teenage pige. Adskellige mænd forsøgte at få en date med denne chat-bot.

Brugerbillede for Frank Hansen

Det var økonomen Nash, som blev portrætteret i "A beautiful mind." Hans arbejde i spilteori førte til en langt mere tilfredsstillende teori end den, som von Neumann og Morgenstein pionerede. Det centrale begreb er den såkaldte Nash ligevægt, som opstår, når to eller flere spillere hver for sig maksimerer nytten i en ligevægt. Nash udviklede sin teori under sit phd-studium og offentliggjorde sit arbejde i PNAS. Det førte til at man pludselig kunne forklare, at det kan være optimalt ikke at kurtisere den kønneste pige i en gruppe. Teorien blev benyttet i Danmark, da P&T solgte mobil licenser ved en auktion.

Jeg troede, at Turings arbejde var almindeligt kendt, specielt hans artikel (vistnok fra 1935) om det vi i dag kalder en Turing maskine og som er ligeså centralt et begreb som en von Neumann computer.

Brugerbillede for Karsten Aaen

Når vi taler om Derek Jacobi som spillede Turing i et teaterstykke, så sendte DRK faktisk et portrætprogram om netop Derek Jacobi. Og i dette program taler han om at han ikke var meget for at spille Turing, fordi han ikke kendte så meget til matematik eller computer. Men instruktøren overtalte ham, ganske enkelt ved at fortælle ham, at han skulle portrættere Turing som et menneske, der havde en passion, en lidenskab. Og som vi har set, gik det jo meget godt.

Mht. Nash, så er det utroligt, at hans teori om ligevægt ikke har fået mere vægt i økonomi end den har. De borgerlige bliver ved med at påstå, at når en person taber, så vinder en anden person. I stedet for at bruge Nash og indse og erkende, at når to eller flere spillere, eller borgere i et samfund, arbejder sammen og f.eks. betaler skat, så vinder alle, dvs. alle i samfundet.

Brugerbillede for Benjamin Bach

Peter Naur, professor i datalogi på Københavns Universitet, har vundet The Turing Award, som er Nobel-prisen inden for datalogi. I øvrigt en herlig personlighed og stor tænker.

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

I øvrigt forstår jeg ikke, at en artikel – og det gælder ikke kun denne – der omhandler en person, hvis liv er blevet filmatiseret, nødvendigvis skal illustreres med et foto af … skuespilleren, der gengiver omtalte person.

Brugerbillede for Frank Hansen

Det er rigtigt, at Nash har en phd i matematik, men det er indenfor økonomi, nærmere bestemt spilteori, at han ydet sin væsentligste indsats. Det er også derfor, at han fik Nobelprisen i Økonomi. Set fra et matematisk synspunkt er hans resultater ikke synderligt imponerende. Begrebet Nash-ligevægt tangerer en trivialitet, der ikke benytter matematik, som ligger ud over det 19. århundrede.

Det er på det konceptuelle plan, at hans indsats skal vurderes, og der har han revolutioneret tænkningen i økonomi.

Brugerbillede for Bill Atkins

Ud over ovenstående tre forskningsfelter, så er Turings arbejde med Turingstrukturer ... og de mange efterfølgende modeller for ikke-lineære systemer, som grundigt har udhulet designargumenterne i idéhistorien og gjort udviklingsbiologi og kompleksitetsforskning til veletablerede videnskabelige discipliner, hvor computermodeller og eksperimenter lader mønsterdannelse og selvorganisering finde sted ...nok det forskningsfelt der for alvor sikre ham en plads i fremtidens udvikling.

Brugerbillede for J M

Frank Hansen

"Set fra et matematisk synspunkt er hans resultater ikke synderligt imponerende" er
et fuldstændig absurd udsagn - han har haft en enorm indflydelse på moderne matematik, især algebraisk geometri, men også andre felter. Jeg tror ikke at nogen, der ved bare lidt om moderne matematik, vil kalde hans 'embedding theorem' for "ikke synderligt imponerende". Hans bidrag var revolutionerende.

Nash var professor i matematik på Princeton, så at skrive at han har en ph.d. i matematik er måske en smule upræcist. Han er en af de vigtigste matematikere i det 20 århundrede.

Brugerbillede for Frank Hansen

Jesper Møller,

Det var ikke hans embedding teorem jeg tænkte på, da jeg skrev, at hans resultat ud fra et matematisk synspunkt ikke er synderligt imponerende, og det var slet ikke for at nedgøre hans resultater. Nash har langt flere citationer indenfor spilteori end inden for noget andet felt, og det et det som jeg beskriver. Jeg har altid syntes og gentager det gerne, at begrebet en Nash-ligevægt udfra et matematisk synspunkt tangerer en trivialitet. Det betyder ikke at begrebet ikke er væsentligt, men viser blot at betydelige landvindinger kan opnås uden at indføre nye indviklede matematiske strukturer.

Nu er mit område ikke algebraisk geometri, men jeg ville ikke placere Nash som en af de betydeligste matematikere i det 20 århundrede, men det afhænger naturligvis af forskningsfeltet. Det er naturligt at Villani ser Nash på denne måde givet hans egen forskning.

Måske skulle vi kalde Nash for matematiker og økonom.

Brugerbillede for Frank Hansen

Jesper Møller,

Nu hvor jeg husker efter, så lyttede jeg til Gunthers bevis for Nash's embedding teorem, som han fremlagde det på International Congress of Mathematians i Kyoto i 1990. Det fyldte nogle få sider og var ganske smart. Alligevel, jeg synes ikke at det berettiger til at sætte Nash' matematiske bidrag på den piestal, som du gør. Der er hundredvis af andre matematikere i det tyvende århundrede, som har givet mindst ligeså betydningsfulde bidrag.

Brugerbillede for Claus Jensen

Frank Hansen:

For nu at vende tilbage til området for Nash' absolut vigtigste bidrag, hvordan forklarede han så, at det ikke er optimalt at kurtisere den kønneste pige i gruppen, udover det enhver ved, at hendes tykke veninde er nemmere at lægge ned?

Brugerbillede for Frank Hansen

Claus Jensen,

Hvis man ikke selv er den skønneste ungersvend, så kan det give mere fisse at gå efter de knap så smukke piger. Det kan bygges ind i en Nash-ligevægt, men er umuligt at forklare i den spilteori, som blev udviklet af von Neumann og Morgenstern. Det er naturligvis noget som enhver ved, men nu kan det medtages i en matematisk konsistent teori. Spilteori benyttes ikke blot ved auktioner, men kan også benyttes til prissætning af finansielle aktiver.

Brugerbillede for J M

Frank Hansen,

det er klart at man kan diskutere vigtigheden af en given matematikers bidrag - men at Nash er "deroppe" synes ret klart for mig.

Min anke er at kalde Nash for økonom - med samme argumentation kan man jo f.eks. mene at Riemann er fysiker. Generel Relativitetsteori er jo baseret på Riemann geometri - og hvis man tæller "citationer" er det jo nok der at Riemann virkelig scorer. Men ingen der ved bare lidt om Riemann vil kalde ham andet en matematiker.

- sådan ser jeg også Nash. Jo, hans matematik har betydet meget indenfor økonomi )og sikkert mange andre områder) - men det gør jo ikke manden til økonom.

Brugerbillede for J M

Iøvrigt: det sker jo tit at man efter en tid finder et mere simpelt bevis for en given sætning, som gør at resultatet synes forholdsvis indlysende og simpelt - men det siger jo ikke ret meget om den betydning resultatet havde, da det først så dagens lys.

Brugerbillede for Morten Balling

@Frank

Spilteori er utroligt interessant. I årevis gad jeg ikke beskæftige mig med emnet, fordi jeg troede det var noget med, hvordan man vandt i Ludo. Det er det jo egentlig også, men emnet dækker en del bredere, når man først begynder at studere det nærmere :)

Brugerbillede for Frank Hansen

Jesper Møller,

Det sidste er jo ganske rigtigt, men hvorfor synes du så at hans embedding teorem er så epokegørende? Det udsiger, at en Riemansk mangfoldighed af given endelig dimension kan indlejres isometrisk i en lille mængde i et euklidisk rum af en noget større dimension. Det er absolut uden betydning indenfor min forskning og har vel heller ikke givet anledning til titusindvis af citationer, men jeg lader mig gerne belære.

Brugerbillede for J M

Frank - jeg ved ikke om jeg synes at 'embedding theoremet' er epokegørende - jeg tog det bare som et eksempel fra Nash' arbejde. Jeg ved blot at det var meget nyskabende for hans tid og at han generelt har haft en stor indflydelse. Det har heller ikke nogen betydning for mit felt, men jeg mener generelt ikke at man kan måle indflydelse på citationer. Men altså - nok om det. Rigtig godt nytår!