Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Dette er ikke en liste over årets bedste computerspil

Mænd der hader kvinder. Kvinder der hader mænd. Journalister der hader etik. Etik der hader journalister. Det er svært at opsummere #GamerGate 

2014 lakker mod enden. Vi kigger tilbage på årets op- og nedture i spilbranchen og udnævner ikke årets spil

Man kunne lave en liste over årets bedste spil. Man kunne også lade være. I stedet kunne man glo i bakspejlet og indse, at 2014 var lidt af et sølle år for computerspil – eller rettere sagt computerspillere og selve spilindustrien. Og når man så havde gjort det, kunne man glæde sig over, at spilbranchen er en af de brancher, hvor intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. For eksempel bliver det nemmere at ændre en top 10 over årets bedste spil til en top 8 over nogle af de mest interessante nyheder, skandaler og opturs-øjeblikke i spilindustrien anno 2014.

Årets bommert

Ubisoft har efterhånden markeret sig lidt uheldigt med udgivelsen af deres spil, som ofte lider under børnesygdomme ved lanceringen, hvis de da overhovedet udgives til tiden. Derfor blev det heller ikke modtaget helt positivt, da det blev annonceret, at serien nu skulle være klar med et nyt kapitel hvert år, og at 2014 endda bød på to titler fra serien; et til Xbox One og PlayStation 4, imens det andet blev udgivet til ældre konsoller. For hvordan ville Ubisoft sikre kvaliteten af ikke bare et million-produkt, men derimod to?

Overraskende nok viste det sige, at de ikke magtede opgaven. Da Assassin’s Creed: Unity blev udgivet i efteråret, var det godt nok med forholdsvis positive anmeldelser … lige indtil folk faktisk fik spillet. Herefter startede heksejagten på internettet, og man kan måske godt forstå det, når folk betaler 500 kroner for et produkt, der er stort set ubrugeligt. Spillet var et teknisk mareridt, hvor det ene problem overskyggede det andet. Og når et problem endelig blev fikset, skabte det blot flere. Det er en ommer.

Den menneskelige anatomi ifølge Ubisoft

Årets marketingsfuser

Det eneste, de fleste kan huske fra lanceringsdagen for Xbox One i Danmark, er Sony PlayStation Danmarks kække hilsen til Microsoft. “Kære Xbox, velkommen i gamet. Kh PlayStation”, lød det, som om Sony havde ventet i evigheder (hvilket de havde), og så var tonen ligesom sat. Sony havde et forspring med deres tidlige lancering af PlayStation 4 i Danmark, og da den direkte konkurrent Xbox One kom på det danske marked, kunne den ikke se andet end støvet fra Sonys konsol.

På de sociale medier var lanceringen også lidt af en fuser, for brugen af sociale medier – som Sony PlayStation Danmark har markeret sig solidt med – er åbenbart et ukendt begreb hos Microsoft. Med berømtheder fra B-listen (eller Z-listen, hvis man skal være ekstra grov) blev konsollen skubbet af sted med sneglefart, og man kan kun håbe, at Xbox One klarer sig bedre herhjemme i det nye år, end den har gjort i udlandet i årets første ni måneder.

Årets “nu bliver det egentlig ret seriøst”

Vidste du, at Danske Spil ikke kun tilbyder odds på traditionelle sportsgrene som fodbold og håndbold? Næh, du. Man kan også oddse på e-sport (eller eSport om man vil), som i 2014 fik sit helt store gennembrud. Med spil som DotA og LOL (forkortelser er det nye sort) bliver enorme sportsturneringer stablet på benene, hvor præmierne ikke blot er æren, men derimod kolde kontanter. Millioner af kolde kontanter.

Selv de traditionelle print-medier, som halser efter den der nymodens teknologi, vi andre kalder internettet, hoppede i 2014 med på bølgen og leverede artikler om den nye teknologiske åbenbaring. Fascinationen ville ingen ende tage. Det skyldtes nok mest af alt, at alle andre mere moderne (amerikanske) medier skrev alenlange artikler og portrætter om e-sportens største talenter, som var de på højde med Hollywood-stjerner og forfatter-genier. Og så måske det faktum, at eSport bl.a. trumfer NBA-finalerne i antallet af seere.

Men i spilbranchen og hos spillerne selv er der ingen tvivl: eSport er kommet for at blive – det skete faktisk for lang tid siden. Også selv om andre måske mener, at eSport slet ikke er en sport.

Årets ideologiske mudderkastning

Mænd der hader kvinder. Kvinder der hader mænd. Journalister der hader etik. Etik der hader journalister. Det er svært at opsummere #GamerGate i få ord, og prøver du alligevel på det, bliver du mødt af dødstrusler eller had – uanset om du er journalist, GamerGate-støtte eller fuldstændig neutral.

Men det handler faktisk om etik i spiljournalistik, vil nogen sige, selv om det hele startede med et blog-indlæg fra en såret ekskæreste. Hvor de fleste med en velfungerende logik nok ville mene, at den slags sager skal holdes i det private, så kom internettet i stedet til undsætning, og en fjer blev lige pludselig til fem millioner høns. Overraskende nok var fem millioner høns ikke lige, hvad spilindustrien og alle relaterede til denne var forberedt på, og siden da eksploderede #GamerGate så voldsomt, at selv mainstream-medierne klistrede til affæren som fluer på en semi-lunken hundelort.

Der kan siges meget om #GamerGate, hvilket der også blev, men i sidste ende var det bare en sørgelig affære, der har sat sine spor på en hel branche og alle dem, som har gavn af dens produkter. Det var tarveligt, pinligt og akavet, for det viste én gang for alle, hvorfor computerspil (og deres brugere) i høj grad stadig er fanget i en teenage-besværlig fase. Modenhed var et sjældent syn i året, der gik, og når det endelig var der, blev det tæsket ihjel af onlinedebat – helt ligesom alt andet i 2014.

Årets sommerhit

Sommeren er traditionelt set en ørkenvandring uden lige i spilbranchen, for når spilmessen E3 er overstået, bliver der foruroligende stille, og vindheksene fyger over det tørstende landskab.

Det samme gjorde sig gældende i år, og derfor er årets sommerhit slet ikke et spil, men derimod en af årets mest mindeværdige trailers. Det er dog kun, hvis du kan se det sjove i satire af fitness-hungrende mænd og zombier kombineret med sangen “The Bomb” af Pigeon John. Hey, der var ingen, der sagde, at den her liste skulle være helt seriøs.

Årets “det her kan kun gå galt” kontrovers

Man kunne spørge sig selv, hvorfor det først er i 2014, at en spiludvikler har sat sig for at skabe et spil, hvor det eneste formål er at dræbe andre for sjov. Hvor man påtager sig rollen som en sur, hvid mand, der går amok med skydevåben bare for at tage livet af adskillige uskyldige mennesker.

Og nej, det er faktisk ikke en realistisk portrættering af det moderne USA, som vi kender det, men derimod en eller anden voldsfantasi fra den polske udvikler Destructive Creations, som nu vækkes til live med spillet Hatred.  Her er ingen krig, som undskylder den alt for overdrevne brug af våben, og der er ingen mellemøstlige trusler, hvilket medierne ellers elsker i disse dage. Der er bare koldblodige mord for fornøjelsens skyld. Noget, som overraskende nok er forholdsvist nyt for computerspil.

Det bliver formentlig en fornøjelse at se mediecirkusset, især det amerikanske, når Hatred lanceres i 2015. Responsen på annonceringstraileren har i hvert fald strukket sig lige fra afsky til et knap så overrasket træk på skuldrene og realiseringen af, at det måtte jo komme før eller siden.

Spillet i sig selv ser i øvrigt temmelig sølle ud, men skal man finde noget positivt i kontroversen, så er det, at det forhåbentlig kan fremme debatten om computerspils evne og ret – som et fremtrædende medie på lige fod med fx film – til at blande sig i samfunds- og kulturrelevante problemstillinger.

Årets “okay, nu det bliver det sgu lidt træls”

I juledagene blev et storstilet hackerangreb (endnu en gang) igangsat mod spiltjenesterne Xbox Live og PlayStation Network. Det er ikke første gang, at online-infrastrukturen er blevet sat på prøve, men når det betyder, at man ikke kan bruge online-tjenester eller spille online med sine spilkonsoller, så det bliver sgu træls, som man siger i det mørke Jylland.

Xbox Live var forholdsvist hurtigt oppe igen, men flere dage efter halter PlayStation Network stadig efter. Det kunne måske tolereres, hvis det ikke var fordi, at a) folk spiller – surprise, surprise – meget i deres juleferie, og b) Sony har en sørgelig historie med at komme sig ovenpå denne slags angreb.

Sidste gang udløste det gratis, men sølle, spil til brugerne. Noget lignende sker sikkert også denne gang, men hvor Sony indtil videre har vundet konsolræset, så har de tabt goodwill-ræset. At de bliver mål for hackere, kan man ikke klandre dem for, men de burde måske have lært deres lektie. Kom nu online, så jeg kan se Viaplay (og i stedet brokke mig over deres elendige tjeneste).

Årets “jeg har brugt mere tid på dette spil end noget andet spil i 2014”

Jeg havde egentligt skrevet godt og vel 1000 ord om, hvorfor Grand Theft Auto V efter dets relancering på Xbox One og PlayStation 4 uventet er blevet et af mine foretrukne spil i 2014.

Men 1000 ord er overkill, for det er meget simpelt. Intet andet spil lader mig rende rundt som white trash i en ørken, imens jeg er høj på en cocktail af euforiserende stoffer; lader mig køre på de åbne, amerikanske veje – som Gud havde tænkt sig – i en larmende muskelbil, imens Britney Spears skråler i højttalerne, og jeg ikke giver en fuck; Intet andet spil lader migg glo på dansende piger med deres hoppende bryster, imens jeg lader pengesedlerne regne ned over dem i et politisk ukorrekt øjeblik, inden de får lov til at lege med en anden stang end stripperstangen (if you know what I mean); lader mig tage billeder af smukke solnedgange, så jeg kan lægge dem på Instagram og være den ultimative meta-hipster.

GTA V er – hvis man lader det – den ultimative simulering af et (semi)realistisk liv, som man kunne have haft, hvis man var flyttet til den amerikanske vestkyst, ikke havde droppet et overdrevet forbrug af stoffer og kvinder, og så ellers havde psykopatiske tendenser, som ikke blev holdt i skak. Det er dybt latterligt, moralsk forkasteligt og endda ganske stupidt, men når man først er klar over det og anerkender spillets problematiske aspekter, bliver det også muligt at respektere GTA V som et moderne mesterværk på tværs af kulturelle medier. Suck it, Hollywood og New York Times’ Bestseller-liste.

… og så er spil som Wolfenstein: The New Order, Middle-earth: Shadow of Mordor, Alien: Isolation, Dragon Age: Inquisition og et hav af andre usædvanligt gode spil slet ikke nævnt. 2014 har nemlig – på trods af kedelige og idiotiske skandaler – været et fremragende år for størstedelen af selve spillene. Helt ligesom 2013 var, og helt ligesom 2015 bliver. Vi ses på den anden side!

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jimmy Laust Jensen

#GamerGate var det bedste der er sket i spilindustrien i mange mange år, hvilket journalister alle steder vil ærgre sig over!!!

Aldrig nogensinde har det været mere vigtigt med etik hos journalistbureauer, så korrupte og kammeratlige venskaber kan blive bragt frem i lyset. Jeg er sikker på at mange journalister i dag er i lommen på de politikere som de burde være mere skeptiske overfor.
Det værste er at mediernes kvalitet er faldet så drastisk, da der er større hovedvægt på at levere nyheder hurtigt end at rapportere faktuelt!
#Gamergate har i 2014 tvunget de fleste store medier i spilpressen til at ændre og revidere deres etikske policy. #GamerGate har doneret mere end 100.000 dollars til velgørende formål. Forbrugerne har stået op imod de største organisationer og sagt NEJ. Vi har fået nok af det her bavl! Gawker har mistet rapporteret at have mistet et 7 cifret beløb i 2014 i dollar som følge af hele #Gamergate affæren.
Hvis journalister i stedet ville lytte mere til deres læsere end deres sponsorer, så vil vi allesammen få mere gavn af en mere troværdig og neutral presse!

Jimmy Laust Jensen

Jeg finder det så sjovt, at du vælger at nævne "Hatred" kontroversen, for den eneste grund til spillet har fået så enorm popularitet på Steam green light er, fordi medierne vil censurere de spil vi får, hvilket også er den agenda, som du ender afsnittet om kontroversen med.
Det er også utrolig trist i og med spillene allerede har aldersgrænser ligesom film ellers har det. Hvorfor er medierne ikke mere efter film, tegneserier og tv-serier? Vold er en meget normal del af de medier vi allerede opsluger!

I har ingen ret til at bestemme, hvad spiludviklere må lave og ikke må lave i deres spil! Det vil være censur.

Voldelige videospil kan bevises mere flere statistikker at nedbringe virkelige voldelige hændelser, fordi unge er optaget hjemme i stedet for at begå forbrydelser i det virkelige liv. Undersøgelser viser også at videospil er en god måde at komme af med frustrationer på, så der er mindre sandsynlighed for, at vi smider vores frustrationer af på andre. Dermed kan det også være en af de faktorer medvirkende til at voldelige spil nedbringer voldelige handlinger i det virkelige liv.
Et studie fra buffalo universitet for et par uger siden beviste også, at mennesker der spillede videospil udviklede et bedre etisk moralsk sæt af værdier, da medier tit vil udløse en følelsesladet reaktion på det, vi bliver vist. Når videospillere dagligt må træffe etiske og moralske beslutninger simuleringer af forskellige handlinger, der potentielt også kunne finde sted i virkeligheden, så lærer vi også konsekvenserne af de handlinger.
Statistikkerne og studierne taler for sig selv - Der er intet galt med voldelige eller for den sags skyld over-seksualiserede videospil.

Dejligt, Jimmy Laust Jensen! Så kom den første Etiske Kulturkriger på banen.

Desværre tror jeg ikke du får stor succes med at hyre nye rekrutter til jeres lille politiske hashtag-projekt (GamerGate). På overfladen lyder det jo ellers så fint, - "det handler bare om etik i (computerspil)journalistik", men når man laver sin research og graver bare en smule dybere, render man hurtigt ind i problemer. Interesserede med hang til masochisme kan besøge GamerGaternes egne officielle kanaler på reddit/KotakuInAction og 8Chan. Hvis man efter at have læst dét usammenhængende, konspirationsteoretiske og reaktionære bras der kastes op på de websider stadig støtter GamerGate, så al lykke til.

Jimmy Laust Jensen

Alex - Du bringer ingen argumenter på bordet.

Hvilke problemer er der med at tale om etik og journalistik? Hvorfor må vi ikke fremhæve korrupte og kammeratlige forhold frem.

I det mindste lytter GamerGaterne til andre synspunkter og byder diskussion og debat velkommen i stedet for at være i et ekkokammer.

Så bjæffer søløven ;-)

Jimmy - Hvilke korrupte og kammeratlige forhold taler du f.eks. om?

Når du siger at GamerGaterne lytter til andre synspunkter, inkluderer det så også Anita Sarkeesians?

Og hvilket ekkokammer taler du egentlig om? Information? De fleste vestlige medier, der også betegner GamerGate som en reaktionær, hysterisk og antifeministisk bevægelse? Alle andre end Breitbart.com?

Er du i virkeligheden helt ærlig når du påstår at GameGate kun handler om etik og journalistik, eller får du også engang imellem lyst til at kaste et lille "Din forbandede SJW" i hovedet på folk?

Er hvide, heteroseksuelle, computerspillende mænd i virkeligheden de mest undertrykte individer i verden, som Gamergate påstår på KotakuInAction og 8Chan?

Der er netop kommet en ny skidegod artikel fra Polygon:

http://www.polygon.com/2014/12/30/7460777/gamergate-2014-just-the-worst

"If you get punched in the face every time the doorbell rings, and in the evening someone knocks on your door to explain it's not really about the punching, you're going to have a hard time believing them."

GamerGate var en misogyn hadkampagne, der chikanerede kvinder og andre folk de var uenige med. Det virkede ellers som om deres komplette mangel på succes og gigantiske antal fiaskoer var ved at få det til at gå i sig selv, men nogle mennesker er vel bare fulde af had.

Der gik feminisme/antifeminisme i GamerGate, hvad der selvfølgelig svækkede det centrale budskab lidt.

Men vi er mange gamere, der for længst er holdt op med at læse "professionelle" (læs: korrupte) anmeldelser af computerspil. Selv stod jeg helt af allerede efter at læst Tim Heaton og hans udtalelser om Metacritic:

http://www.gamasutra.com/view/news/169475/Creative_Assemblys_fairly_brut...

Men det glæder mig, hver gang Information skriver om spil - for så vidt der er tale om analyser snarere end anmeldelser.

Jimmy Laust Jensen

Alex. Anita og de andre modstandere har været en del af et ekkokammer, når de lukker kommentarsektioner og gør alt for censurere andre holdninger. Hvad med at lytte til et andet perspektiv om hende og hendes udtalelser.

De fleste vestlige medier kopiere bare, hvad andre tidligere har skrevet, og derfor bliver debatten hele tiden fokuseret på chikane elementet, men det var aldrig, hvad gamergaterne ville snakke om. Debatten er dog ved at dø ud, da de fleste hjemmesider er blevet tvunget til revidere deres etiske policy og afsløre "affiliate links".

Milo fra braitbart har lavet en god kritik af Anita i et åbent brev til en anden journalist med beviser. http://www.breitbart.com/london/2014/11/27/an-open-letter-to-bloomberg-s...

En god tidslinje for meget af det dårlige journalistik i spilpressen med links. http://www.tiki-toki.com/timeline/entry/355300/The-Dirty-History-of-Game...

Til Frederik. Måske er det sandt at for de fleste, der læste nyhederne på daværende tidspunkt og var ledt til at tro at det kun var om chikane også kun vil se sådan på det. Men for dem, der var en del af det, var det noget helt helt andet, som det handlede om.

Ja, det siger i jo stadigvæk. Og jeg er på ingen måde i tvivl om, at GamerGatere lever i helt deres egen fantasiverden, og kan blive ved med det uanset hvad omverdenen mener. Men man kan naturligvis ikke være en del af en kampagne som GamerGate, der benytter sig af så enorme mængder chikane og trusler, og så mene at det handler om 'noget helt andet'. Det svarer til at være Rød Khmer men mene det i virkeligheden handlede om social ulighed.

Jimmy Laust Jensen

Frederik. Det samme kan siges for modstanderne - Mange har tendens til at glemme at chikane er gået begge veje.
Måske er gamergate også en kamp mellem individualitet og kollektivisme. Jeg dømmer individuelle personer for deres handlinger, og de modstandere jeg har set dømmer som regel alle med tilknytning til individet.

Vil dog fremhæve en meget god slate artikel, der starter ud med at være anti, men i det mindste forsøger, at ende debatten omkring Gamergate ved besvare kritikken fra mange af de mere moderate tilhængere, som ikke kaster grimme ord afsted.

Mads Jakobsen

Hej Jimmy.

Jeg er bange for at du spilder din tid. Læg mærke til hvordan artiklen helt kunne undgå at forholde sig til gamergate's synspunkter. Læg mærke til hvordan kommentarerne her helt kan afvise dig og dine argumenter, blot med lidt overbærende latterliggørelse. Selv når nogen beviser at Anita Saarkesian lyver, så affejes det blot som manglende respekt for andres holdninger. Alt hvad Saarkesian behøver er en enkelt anonym trussel, og hun er en "damsel in distress" og alle der mener noget andet end hende er mandlige, hvide svin. Det er nemt.

Se det i øjnene. Mainstream medierne vil aldrig servicere dig på en værdifuld måde, og deres kernelæsere kan kun bruge dig til en ting: at få det bedre ved at foragte dig.

Vend dem ryggen, og brug din dyrebare tid på nogen eller noget der giver dig noget tilbage.

Jimmy Laust Jensen

Mads

Intet ændre sig, hvis man ikke åbner munden. Mange andre læsere på information vil måske kun have et synspunkt, hvis ikke man påpeger usandheder og misrepræsentation.
Dit eksempel med at vende dem ryggen er måske et godt råd, hvis man fysisk sad overfor hinanden og fik historien fortalt, men når der er andre læsere, der kan blive påvirket i medierne, så er der behov for kontekst og forskellige syn på emnet/problemerne.

Mine første 2 kommentarer ovenfor blev skrevet med lidt frustration over at læse den samme historie igen, men kritikken er fortjent og den bør nævnes.