Protokol Om alt det internettet og teknologien gør ved vores samfund

Ikke mere overvågning, men bedre overvågning

Dette billede, der stammer fra et overvågningskamera, brugte Københavns Politi i efterlysningen af Omar Abdel Hamid el-Hussein lørdag den 14. februar

Københavns Politi

Efter enhver tragedie udløst af alvorlig kriminalitet følger en diskussion om overvågning. Således også efter de brutale drab i København i weekenden, hvor overvågningskameraer tilsyneladende spillede en vigtig rolle i politiets arbejde. Derfor er det ingen overraskelse, at der nu rejser sig et krav om endnu flere kameraer

Men spørgsmålet er, om mere overvågning i sig selv ville hjælpe politiet. Der hænger allerede mindst 500.000 kameraer i Danmark, og måske skulle man starte med en dyb indånding, forlade automatreaktionerne og undersøge, om man i stedet for flere kameraer ikke havde mere gavn af en bedre og mere effektiv overvågning.

Det er ikke meget, vi med sikkerhed ved, om brugen af videoovervågning under og efter drabene. Men en ting kan med sikkerhed konkluderes: Den unge morder lod sig ikke stoppe af nok så mange kameraer. Måske tænkte han slet ikke på overvågningen, måske var han ligeglad, eller måske er det netop på grund af kameraerne, at han på nogle billeder ser ud til at have tildækket ansigtet. Men uanset hvad, så bevægede han sig frit gennem byens gader, og de passive kameraer gjorde ikke andet end at filme ham. De afværgede ingenting.

Og hvordan skulle de også have gjort det? Kameraer anholder ingen, og skulle en betjent have fulgt med på en skærm, mens gerningsmanden bevægede sig mod Krudttønden, så ville han blot se billedet af en tilfældig ung mand frysende i kulden. Han ville ikke se en kommende morder, for hvem ved, hvordan sådan en ser ud?

Men skal vi tro de hidtidige rapporter, ser tingene helt anderledes ud i timerne efter gerningsmanden afgav de første skud. Nu farer politiet rundt og indsamler overvågningsbilleder, de analyserer dem, finder en mistænkt på billederne, og sender dem til pressen i håb om, at nogen kan genkende manden. Det skal gå hurtigt, for frygten, der desværre viste sig at være berettiget, er, at gerningsmanden vil slå til igen og igen, indtil han bliver fanget.

Det ville være interessant at lave en grundig evaluering af det arbejde, som politiet udfører med overvågningskameraerne i timerne efter det første mord og frem. Forhåbentlig kommer den, men ind til da må vi nøjes med kvalificerede gæt.

En ting, som man kan spekulere over, er, om det ikke ville have været en fordel for politiet, hvis de vidste, hvor der hang overvågningskameraer i byen, og hvem de kunne kontakte for at få fat i optagelserne. Måske gjorde det ingen forskel i dette tilfælde, men i en situation, hvor folks liv afhænger af politiets hurtighed, virker det langt fra optimalt, at politiet skal bruge tid og mandskab på at gå ud på gaderne og lave deres egen kameraspotting. Hvorfor har politiet ikke et opdateret kort over de eksisterende kameraer og en adresseliste, så de hurtigt kan få fat i relevante optagelser?

Der er i hvert fald et delvist svar på dette. Politikerne har besluttet, at man ikke behøver at informere myndighederne om, at man har opsat overvågning. Derfor har ingen i dag et samlet overblik over, hvor kameraerne hænger – heller ikke politiet.

Grundlaget for denne beslutning kender jeg ikke, men et kvalificeret gæt er, at det handlede om penge. Hvis myndighederne ved, hvor kameraerne hænger, medfølger der også en forventning om, at de bliver kontrolleret. Det er Datatilsynet, der udfører denne kontrol, og dem har de selvsamme politikere valgt at skære ned på. Det betyder igen, at ingen aner, om den eksisterende overvågning overholder den lovgivning, som skal beskytte borgernes privatliv. Ofte er det sandsynligvis ikke tilfældet.

Med andre ord har der på videoovervågningens område udviklet sig Klondyke-lignende tilstande, hvor myndighederne ikke har styr på ret meget til skade for både borgere og politi. Det kunne man vælge at lave om på, men måske er problemet, at det ikke signalerer potent handlekraft og powerpolitik at lave et register over de eksisterende kameraer og tilføre Datatilsynet flere ressourcer. Så er det nemmere blot at bede om mere overvågning.

Hvad politiet konkret gjorde med det overvågningsmateriale, de indsamlede på selve morddagen og i dagene efter, ved vi heller ikke ret meget om. De analyserede det, har de sagt. Det kan betyde mange ting, men fra andre sager ved vi, at netop analysearbejdet i nogle situationer kan være ekstremt ressource- og tidskrævende.

Jeg har talt med betjente, der halvandet år efter et drab stadig sad og så overvågningsmateriale igennem i håb om at finde noget, der kunne bringe sagen videre. Et sådant tidsperspektiv er selvfølgelig ikke gangbart i en situation, hvor gerningsmanden kan slå til igen hvert øjeblik det skal være. Derfor kunne man med fordel finde måder, som kunne speede denne proces op.

I et svagt øjeblik tænkte jeg, at her var en opgave for hjemmeværnet eller for andre helt almindelige borgere. Træn dem i at gennemse billeder og kald dem så ind i situationer, hvor politiet har andet at bruge deres ressourcer på.

Om et sådant forslag har gang på jord, og om politiet overhovedet vil være med til det, ved jeg ikke. Men den overordnede pointe er god nok. Videoovervågning kan være et værdifuldt redskab for politiet, men hvad politiet kan få ud af overvågningen afhænger ofte af, hvor mange ressourcer de kan afsætte i arbejdet med den. Derfor hjælper det ikke noget alene at hænge mere overvågning op. Tværtimod er man nødt til at gennemtænke, hvordan overvågningen kan udnyttes optimalt af politiet til glæde for borgerne.

Peter Lauritsen er lektor i informationsvidenskab på Aarhus Universitet. Følg ham på twitter på @plauritsen

Om denne blog

Teknologi, viden, internet - og om det, det gør ved vores verden

I redaktionen:

Lars Højholt

Didde Elnif

Jens Christoffersen

Simone Sefland

Send bidrag, forslag til artikler eller lignende til web@information.dk.

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Ole Hansen

1. Staten sætter kameraer op mange steder i landet, for at komme kriminalitet, herunder terror, til livs.
2. Terrorangreb (hvis det overhoveder kan kaldes terror) med dødsfald til følge sker.
3. Staten sætter, med begrundelse i attentatet, flere kameraer op.
4. Et nyt terrorangreb lykkes at gennemføre for terroristerne.
5. Med begrundelse i terrorangrebet, sætter staten flere kameraer op.
6. Etc.

Det virker tragi-komisk: kameraerne hjælper ikke en dyt, terrorangrebene, som de kaldes, bliver alligevel gennemført med succes (succes for terroristerne, forstås), uanset hvor mange kameraer, det sættes op. Uagtet, at overvågningen ikke virker, skal flere kameraer hele tiden sættes op. Men kære magthavere: overvågningen virker jo netop ikke! Derfor skal de jo pilles ned, ikke multipliceres.

Overvågning koster mange skattekroner. Mine skattekroner. Overvågning virker, som vi ser af attentatet forleden, tydeligvis ikke. Overvågning giver staten enorm magt over uskyldige borgere, en magt, som historien viser, næsten altid, før eller siden, misbruges.

Vi skal overveje om vi:
1. Vil betale så mange penge til et system, som ikke beskytter os.
2. Vi give staten så megen magt, som så megen overvågning fører med sig.
3. Kan løse den påståede terrortrussel på anden vis end med magt, altså forstå, hvorfor det egentlig sker, og derefter stoppe med at give problemet næring.

Brugerbillede for Henrik Leffers
Henrik Leffers

Problemet med videoovervågningen er ikke så meget at man bliver filmet, men hvad filmene bruges til. Med udviklingen af software til genkendelse af ansigter, er vi allerede i dag på et niveau, hvor min Mac har software fra Apple, der kan finde ansigter og lave en fil med alle samtlige ansigter fra alle billeder i mit fotobibliotek. Jeg har så downloadet en beta-version af noget andet software, der kan sammenligne ansigter, og det kunne så, udfra en liste hvor jeg havde sat navne på et enkelt ansigtsbillede af hver person, identificere samtlige personer på alle mine billeder! Apples software virker også på dårlige "videobilleder", så et centralt register med videooptagelser vil betyde, at en video af f.eks. en demonstration sat sammen med "vores" register af pasfoto, vil betyde, at der kan sættes navn på alle deltagere i demonstrationen! -Er det virkeligt det "vi" ønsker?

Brugerbillede for Peter  Lauritsen
Peter Lauritsen

Hej Henrik
Et register med videooptagelser er en ting. Noget andet er et register, der blot viser, hvor kameraerne hænger, og hvem der kan udlevere optagelserne. Det er det sidste jeg diskuterer, og det kan være, at der er aspekter, jeg har overset. Så sig frem.
Som jeg håber det fremgår, er min overordnede pointe, at det ikke nytter at kræve flere kameraer uden at overveje, hvordan politiet finder frem til og får glæde af optagelserne. /peter l.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Vi kan sammenligne med hændelsen i København d. 28/8-14, hvor en studerende med en printer skabte frygt for terror: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/08/28/152102.htm .

" Nu farer politiet rundt og indsamler overvågningsbilleder, de analyserer dem, finder en mistænkt på billederne, og sender dem til pressen i håb om, at nogen kan genkende manden."
I august kørte politiet rundt med et signalement uden at vide, hvor de skulle lede. Var det bedre?

"Kameraer anholder ingen, og skulle en betjent have fulgt med på en skærm, mens gerningsmanden bevægede sig mod Krudttønden, så ville han blot se billedet af en tilfældig ung mand frysende i kulden. "

Kameraer drager heller ingen konklusioner.

"Han ville ikke se en kommende morder, for hvem ved, hvordan sådan en ser ud?"

Det gjorde en tilfældig passager i et S-tog derimod en dag i august. Alisiv Ceran blev næsten udpeget som en kommende morder, indtil han blev fundet, og det viste sig, han bare var en studerende på vej til eksamen. Han blev i øvrigt fundet langt fra det sted, hvor hans mistænkelige adfærd blev observeret og anmeldt.

Ja, jeg vil gerne have mere og bedre overvågning, fordi jeg er mere bange for anmeldelser på baggrund af forhastede konklusioner end direkte observationer med kameraer.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Henrik Leffers:

" Apples software virker også på dårlige "videobilleder", så et centralt register med videooptagelser vil betyde, at en video af f.eks. en demonstration sat sammen med "vores" register af pasfoto, vil betyde, at der kan sættes navn på alle deltagere i demonstrationen! -Er det virkeligt det "vi" ønsker?"

Muligvis. Mit spørgsmål er: Hvorfor ikke? Det er mest et problem i et samfund, hvor demonstrationer ikke er tilladt. Andre deltagere i en demonstration kan se, hvem de er sammen med, uden andre ved, hvad de informationer bruges til. Det kan de, der tilfældigvis er tilskuer til demonstrationen, også.
Den modsatte situation opstår, hvis en alvorlig kriminel handling begås af en person, som ligner fx. mig. I sådenne tilfælde vil jeg foretrække, at politiet kan få adgang til optagelser fra kameraer i nærheden fremfor at anholde og afhøre mig om min færden, som jeg sandsynligvis ikke kan bevise.

Brugerbillede for John Rohde Jensen
John Rohde Jensen

Det er skræmmende at se, hvordan samtalen ændrer sig efter et terror angreb. Pludselig er der bred opbakning for de mest groteske sikkerhedsforanstaltninger. Vi så det i USA efter 9/11 og nu ser vi det i Danmark.

Lige nu ser vi at friheden dør; til øredøvende klapsalver.

Brugerbillede for Kristoffer Olsen
Kristoffer Olsen

Citat Henrik Leffers: "Med udviklingen af software til genkendelse af ansigter, er vi allerede i dag på et niveau, hvor min Mac har software fra Apple, der kan finde ansigter og lave en fil med alle samtlige ansigter fra alle billeder i mit fotobibliotek. Jeg har så downloadet en beta-version af noget andet software, der kan sammenligne ansigter, og det kunne så, udfra en liste hvor jeg havde sat navne på et enkelt ansigtsbillede af hver person, identificere samtlige personer på alle mine billeder!"

Denne udvikling påpegede jeg i al beskedenhed for seks år siden:

http://www.information.dk/comment/75638#comment-75638