Ralf Christensen

Ralf Christensen

Journalist, Information
Seneste artikler af
Ralf Christensen
  • 1. klasses klikken

    Forunderligt kaos på duoen Autechres fremragende nye album
  • Det trivielles torden

    Poppen forfører stadig hos Souvenirs, men balancerer hårfint på grænsen til det banale
  • Rundtosset rock

    Centrifugalkraft og sanselighed går hånd i hånd på danske Silos hypnotiske postrock-bedrift Alloy
  • Velsyet gadekryds

    Tidsånden dunker i hver eneste musikalske såvel som image-mæssige strategi på tegneserieholdet Gorillaz’ alligevel fremragende album
  • Lyden af lir

    (2. sektion) Sexsoul 33-årige Merrill Nisker er under navnet Peaches en af de mest seksualiserende og sexede kvindelige musikere, jeg har hørt – og mærket. Titler som »Fuck The Pain Away«, »Aa XXX« og »Lovertits« indikerer fint fugtighedsgraden i teksterne på hendes fremragende album The Teaches of Peaches...
  • Zappersymfonier

    Martin Hall og Christian Skeels nye album er ambitiøst tænkt og smukt forløst kompositionsmusik for det utålmodige menneske
  • Guds ord fra landet...

    ...og hvordan hun måtte så mange modsigelser igennem, er nerven i Charlotte Weitzes gribende fabel ’Fandekke’
  • Det store i de små

    Hverdagen har episke dimensioner fra barnehøjde og i børnebogen, og det kunne de voksne lære noget af
  • Den fraktale boogie

    På en postmoderne luksusliner af et album fasttømrer franske Daft Punk deres position, som mestre udi den elektroniske pop- og dansemusik

Sider

Om

Ralf Christensen er musikafhængig og og derfor meget passende musikredaktør for den rytmiske musik på Dagbladet Information. Han er også vært og producer på Album-serien på The Lake sammen med Kristian Leth. Han har tidligere lavet radio på P1, P2, P3 og P6 og været fast tilknyttet Dagen og Politiken. Og så har han været instruktør på copyright-dokumentaren Good Copy Bad Copy og kreativ aktivisme-dokumentaren Pockets of Resistance.

Mest læste
  1. Kom ikke og sig, at pop ikke kan være både mangfoldig, opfindsom og fuld af indsigt i kærlighedens væsen. Men kom og sig, at det magter Justin Bieber ikke. Med sit nye album, ’Changes’, leverer den canadiske superstjerne en monokrom og småborgerligt spejlblank udgave af kærlighedskataloget
  2. På kulturredaktionen hopper vi i Christian IX og dronning Louises udstillingsaktuelle champagnekøler, for vi er ikke færdige med at glæde os over, at ’Parasite’ vandt en Oscar for bedste film og overhalede amerikanerne, der har travlt med at lave tomme statements
  3. Gid vi havde flere instruktører, også herhjemme, som sydkoreanske Bong Joon-ho. Med et empatisk blik for de udstødte og udsatte. En skalpel gennem de strukturelle uligheder. Og alligevel i stand til at underholde for vildt. Hans nye film, ’Parasite’, er et af de bedste eksempler på det
  4. Lidelseshistorien ’A Hidden Life’ er mesteren Terrence Malicks knap så mesterlige undersøgelse af det mest nedrige og det mest noble i mennesket. Den får anmelderen til at undre sig over, om den mon ville have været bedre, hvis det var den første Malick-film, man oplevede
  5. Den canadiske laptop-drømmer Grimes har lavet en sorthumoristisk og sørgmodig svanesang for Jorden på sit nye album. Hun interesserer sig ikke for løftede pegefingre, men vil meget hellere synge selvdestruktionens sygelige sange så inderligt som muligt
  6. Den fremragende periodekomedieserie ’The Marvelous Mrs. Maisel’ befinder sig i vadestedet mellem en gammel og en ny tid, i overgangen mellem 1950’erne og 1960’erne. I centrum står Miriam Maisel, nysepareret jødisk kvinde, der bliver standupkomiker og på én gang vil være prydsgenstand og moderne kvinde
  7. Der banker et socialt bevidst og nuanceret hjerte i den fremragende Utøya-serie ’22. juli – Dagen der ændrede Norge’. Man ser ikke selve udåden, men følger og føler efterdønningerne fra terrorangrebet langt ud i samfundets forgreninger. Og dermed skaber serien et monument, som man kan bearbejde sorgen ved
  8. Den tid er forbi, hvor vi må lede med lys og lygte efter kvindelige rappere. Også herhjemme. I stedet skriver danske kvinder deres egne regler i rimsmedjen med kropsrustning og verbalvåben ad libitum. Og de har boller af stål – og er stolte af det