Ralf Christensen

Det gotiske tidsrejsedrama ’Donnie Darko’ er en historie om at famle i blinde på ydersiden af virkeligheden. Om en dyb depression, men også om en vision, der frigør hovedpersonen fra et stramt normativt forstadsliv – og giver ham superkræfter til at udøve sabotage mod en bundkonservativ voksenverden

»Til mine piger« står der i slutningen af den fantastiske, islandske film ’En hvid, hvid dag’. Og der er en fornemmelse af, at den islandske ’Vinterbrødre’-instruktør Hlynur Pálmason har testamenteret en forbedret, nuanceret maskulinitet til sine døtre, til alle kvinder, ja, til verden

Den tyrkiske instruktør og Guldpalmevinder Nuri Bilge Ceylan nåede sit hidtidige højdepunkt med den introverte kriminalfilm ’Once Upon a Time In Anatolia’, der var fuld af skæbnesvanger tavshed og bureaukratisk komik. Filmen gemmer sig bag låge nummer 8 i Informations julekalender

Informations nuværende og tidligere anmeldere har påtaget sig en umulig opgave: At udvælge verdens bedste populærplader fra de seneste 20 år. Vi er nået til den anden fase. I slutrunden med de 32 albummer er en fjerdedel allerede blevet slået ud af turneringen, og det har slået revner i anmelderfællesskabet. Men VM – de vestlige mesterskaber – i Album tromler ufortrødent videre med argumenter, som at pladen lugter af dårlig sved, eller at storhedsvanviddet gør kunstneren en tjeneste

Efter 25 års spillefilmpause begik svenske Roy Andersson i 2000 sin forunderligt nedslående ’Sange fra anden sal’. I kunstpausen havde han instrueret omkring 300 reklamefilm, der kan ses som forstudier til mesterværket om det neoliberale samfunds knusende effekt. Og den er en af de 24 bedste film i det 21. århundrede i Informations filmjulekalender

Leonard Cohens sidste, posthume album er strålende. Det er Nick Broomfields dokumentar om Cohen og kæresten Marianne Ihlen også. Men det er den aktuelle udstilling om den canadiske ensomhedspoet ikke. Den er for nænsom og for næsegrus beundrende. Det er vel ikke i Cohens ånd, er det?