Ralf Christensens blog

Reform eller rigor mortis?

Så er vi her. Vores jernmusikalske blog har set dagens lys. Strøtanker og lysglimt af inspiration og begejstring fra musikkens verden vil hurtigt finde vej frem til dig, ærede læser.

Lad os starte i den tunge ende: Min første tanke i dag (altså ud over hvad meningen med livet og Sex & The City mon kan være) har drejet sig om den tiltagende ballade i musikindustrien. Åh nej, tænker du måske, men hold lige fast, for der bliver skudt med skarpt i diskussionen om. hvordan musikindustrien skal overleve piratkopiering og det enorme skred i forbrugervaner som nettet har afstedkommet.

I efteråret mødte jeg den gamle ræv Peter Jenner på Popkomm-messen i Berlin. Han har været manager for bl.a. Pink Floyd, Marc Bolan og The Clash, og han er stadig manager, men også en slags orakel for de mere fremsynede i musikindustrien. Og han var ret så harsk i sin kritik af musikindustriens konservative og aggressive reaktioner på nettet: ”You can’t hold back technology. You know, they tried to have people walking in front of cars with red flags in England. Because they were so noisy and dangerous”, sagde den knivskarpe sølvræv på 62. ”We’ve all got to rethink the way we do our business. It’s not going to be easy.”

Reform eller rigor mortis, det er spørgsmålet... Og det ser faktisk ud til at der er grøde i de multinationales forståelse af at de står midt i en revolution, som de overhovedet ikke har kontrol over. At der skal nye tanker på bordet. Cd-salget dykker stadig, og download-salget modsvarer ikke faldet. Måske er en såkaldt ”global license” løsningen, folkens? – Et musikabonnement, som giver dig og mig og resten af verdens borgere ret til at downloade, hvad vi lyster, så længe vi husker at tilmelde os Betalingsservice. Og det er bl.a. her at der viser sig at være åbninger i muren af konservatisme hos de tunge drenge.

”It's a model worth looking at () If the ISP’s (altså teleselskaberne – red.) want to come to us and look for a blanket license for an amount per month, let's engage in that discussion", sagde John Kennedy, der sidder øverst i International Federation for the Phonographic Industry, IFPI, som også har en afdeling her i DK. De huser bl.a. de fire multinationale såkaldte ”major labels”. Den noget overraskende udmelding faldt på musikmessen MIDEM i Cannes for to uger siden. Og Larry Kenswill, der er direktør i verdens største pladeselskab Universal Music Group (en af de fire majors) sagde samme sted: "The box is getting smaller, so if you don't think outside of the box your company is going to get smaller”.

Vil de store selskaber reformere sig inde fra efter ekstremt ydre pres, eller er udviklingen – og forbrugertilliden – løbet fra dem? Er der håb? For musikken: Ja, altid, for den er ikke afhængig af pengeinteresser, slet ikke efter at enhver teenager er blevet i stand til at komponere et album på sin computer og uploade det bagefter. For industrien: Svært at sige, for en håndbremsevending er påkrævet. Fortsættelse følger.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ralf det er godt, at du tager fat i dette tiltagende vanvid omkring hvad man må og ikke må på nettet -( i gamle dage - jeg er fra '46) da måtte vi ikke optage på cassettebånd -ej heller senere på videobånd og nu DVD - jer er stortapper af udsendelser fra alle medier - det kan ses i mine enorme gemmer .

Jeg forstår ungdommens lyst til at tage ned og lytte, i virkeligheden åbner det en masse ting i dem som de kan tage ind til brug for vækst i deres liv på andre måder - sådan synes jeg selv jeg har udnyttet tapperierne/tyverierne fra medierne - jeg er som gammel kone meget inde i teknik og levende interesseret i ungdommes liv/adfær .

Tænk hvis en grådig industri kunne stække os alle - det må ikke ske, dog skal kunstnerne aflønnes og her må andre måder til - selvfølgelig kan dette gøres men musikindustrien skal også yde mere til de udøvende.

Dette at downloade vil kun giver mere appetit på at eje CD'er, dersom der kommer nye spændende tiltag. Musikindustrien har sovet i timen og nu kæmper de om at stække mulighederne med at downloade.

Jeg tror at der skal kunne tegnes en ret til dette og det skal ikke være store beløb det må koste - mange bække små kan så medvirke til at dække afgifterne til de udøvende kunstner.

Tidens udvikling over nettet kan musikindustrien heldigvis ikke stoppe - Producenterne må være mere kreative således at VI alle stadig får lyst til at købe CD m.v.

De skal gøre indholdet af CD'en ekstra lækkert i form af noget extratilbehør, som IKKE kan downloades - feks.give os chancer for at få koncertbilletter til specielle gode priser - måske endda vinde ture til store koncerter ude i verden med rejse/ophold når vi aktivt køber ( dette f.eks. betalt af reklamer for/ved musik- CD'en over nettet).

Jeg er sikker på at her kunne et marked blive stort + plads til gode afgifter til kunstnerne også .

Der er jo koncerter/ som næsten er umulige at få billetter til, så måske var der her et håb/chance for X antal personer til noget særligt, når vi går ind og investerer i en CD + rabat på musik/film m.m.

Dette var tanker som industrien skulle åbne sig for. Hvis jeg var ung ville jeg tænke/arbejde i disse forretningsbaner.
Lave samarbejde med hoteller/ja hele rejsebranchen til glæde for salget af musik og til stor glæde for køberne af musik.

Der kunne jo også indføres en rabatmulighed til div. koncerter og overlappende forestillinger ved at købe CD'er .

Jeg tror, at der er mange der vil ønske deres firmaer nævnt omkring en stor kunstner- der ligger for mig et stort område af muligheder.
Lille logo eller andet eksklusivt reklametiltag på cover eller indeni CD pakningen/netreklamer hvor der downloades.

Disse indkomne reklamekroner på nettet for en CD kunne også give en fast %-del til alle nævnte kunstners musik, og dermed bøde for faldende CD salg.
Måske kom jeg for langt væk fra emnet - men
dette var mine tanker på dit indlæg Ralf - glæder mig til at læse mere fra jer alle 3 + gæsterne på siden.
Hilsen Else
1.2.07

Store dele af pladebranchen nægter at indse konsekvenserne af eller mulighederne i den teknologiske udvikling. Det giver for store smerter at opgive tilkæmpet rigdom (rettigheder og organisationsform). Branchen er i intern konflikt og holdningerne er skarpt trukket op.

Uenigheden lammer pladebranchens muligheder for at handle samlet. Som vi har set, har den eneste mulighed været at gå efter den enkelte musikbruger og skyde skylden på publikum i stedet for at tage ansvar og handle. Handlingslammelsen gør, at der måske hverken indtræffer reform eller rigor mortis indenfor en kortere årrække.

Der er stadig mange forbrugere, som køber som de altid har gjort. De der piratkopierer, køber også i stort omfang stadig musik. Branchen vil utvivlsomt kunne overleve rigtigt mange år (20-30 år eller mere) endnu, ved at bevare status quo og blive ved med at proklamere offerstatus i forhold til brugerstyrede mediers udvikling.

Mit bud er, at vi ser frem på en længerestrakt overgangsfase, hvor de reformative kræfter kommer fra aktører udenfor musikbranchen. Præcis som det hele tiden har set ud med ftp-deling, Napster, iTunes osv. osv. Der opstår sandsynligvis hverken akut død eller indefrakommende reformation af pladebranchen. Reformationstiltag fra branchens selv vil højst udgøre krusninger på internettets bølger. Vi vil over årene se en pladebranche, som langsomt vil indskrænkes, optages af andre forretningsformer, og hvis domæne langsomt vil overtages af helt anderledes organiserede aktører.

Med andre ord: Business as usual. Kedeligt, ikke?

Ralf Christensen

Ja, måske. Jeg finder det ikke usandsynligt at musikindustrien definitivt og snart vil indse at de forsøger at svømme mod strømmen og i stedet vælger at positionere sig som værdige modtagere af penge fordelt via en global licens - som kunstnere i dag modtager penge for spillede numre på fx radioen her i DK. Men det er selvfølgelig et utrolig farligt skridt, fordi det kan få deres aktiekurser til at styrtdykke...