Ralf Christensens blog

Fri musik til en remixtid

Et stadigt voksende bibliotek af frit tilgængelig musik, som alle må remixe og genbruge i deres egen musik kvit og frit? Utopisk? Ikke i det 21. århundrede. Det er Free Music Project det seneste eksempel på.
Projektet blev åbnet på nettet for nogle dage siden, og der er et allerede voksende arkiv af frit tilgængelig musik fra alverdens musikere i alle farver og former. Musikere som har udgivet og uploadet deres musik under to af de mest åbne Creative Commons-licenser , der tillader remixning og ommøblering af al musik på sitet så længe man udgiver sin nye musik under samme licens. Eneste begrænsning i den stramme licens-udgave, som nogle bruger, er at de nye numre skabt ud af de gamle ikke må bruges kommercielt.
Og så handler det også om velgørenhed, om at sprede teknologi og dermed viden til fattige børn verden over i projektet One Laptop Per Child . Musik fra Free Music Project vil nemlig blive udvalgt og lagt ind på børnenes computere, inden de får dem.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu