Rasmus Bo Sørensen

Rasmus Bo Sørensen

Journalist, Information
Artikler

Sider

  1. Podcast
    1. september 2023

    Podcast: Skal vi frygte Putins nye mand i Danmark?

    Ruslands nye diplomat i Danmark er både kamphærdet elitesoldat og GRU-officer. Det, den industrielle revolution og danskeren som klimaforbruger, kigger vi nærmere på i ugens afsnit af Radio Information
    Ruslands nye diplomat i Danmark er både kamphærdet elitesoldat og GRU-officer. Det, den industrielle revolution og danskeren som klimaforbruger, kigger vi nærmere på i ugens afsnit af Radio Information
  2. Interview
    7. september 2018

    Jens Rosendal brugte 50 år på ikke at vække opsigt. Så sprang han ud med »Du kom med alt det der var dig«

    I Jens Rosendals indremissionske barndomshjem i Vendsyssel var det en dyd at være normal. Man skulle ikke skeje ud eller vække opsigt. Og man skulle slet ikke være homoseksuel. Så Jens Rosendal forsøgte i stedet at være noget andet. Han blev gift og fik børn og undgik at vække opsigt, indtil han som knap 50-årig langt om længe sprang ud med forelskelsessangen »Du kom med alt det der var dig«. Det måske største hit i den højskolesangbog, der netop nu er ved at blive revideret. I dag har den 86-årige sangskriver skrevet sin sidste sang
    Jens Rosendals far var stærkt indremissionsk, og det prægede barndomshjemmet. »Det kunne han såmænd godt have sparet sig, for vi børn var sådan set ordentlige nok«.
  3. 14. maj 2011

    Sgu – ikke længere et bandeord

    Vi lægger sjældent mærke til dem, men de gør hele forskellen. Småord som ’jo’, ’vel’ og ’nok’ adskiller dansk fra de fleste andre sprog i verden – og alligevel er deres betydning aldrig blevet beskrevet i dansk grammatik. Det rådes der nu bod på i et grammatisk storværk, hvor der sgu også er blevet plads til sgu
  4. Baggrund
    23. december 2013

    Ingen forældre vil stå ved, at de har et yndlingsbarn

    Men al forskning viser, at det har de. Det er på tide, vi bryder tabuet, siger psykologer
    ’De færreste snakker højt om, at de har et favoritbarn, men inderst inde tror jeg, de fleste godt kender følelsen. Til tider foretrækker man bare at være sammen med et af sine børn frem for et andet. Det kan være hårdt at indrømme, men sådan er det,’ siger Marita Eckhardt Tróndheim – her sammen med familien: manden Jakob, Johannes (sidder hos Jakob), Andrias (i stribet trøje), Kristoffer og Helena.
  5. Fra arkivet
    14. august 2020

    Ditlev Tamm: »Den store styrke ved at blive ældre er, at der er så meget, man kan være ligeglad med«

    Han er dommersøn, juraprofessor og selverklæret konservativ. Men han er også optaget af køn, queer og crossdressing. Modsætningerne mødes i Ditlev Tamm, der som barn fik at vide, at han ikke skulle stikke ud og først sent i livet besluttede sig for alligevel at gøre det. Læs eller genlæs interviewet med Ditlev Tamm.
    Indtil sit 54. år gik Ditlev Tamm klædt som enhver anden jurist: grå jakke, blåt slips, sorte sko. Den slags. I overensstemmelse med sin konservative opdragelse gjorde han ikke unødigt væsen af sig. Men i 2000 skete der noget. Et vendepunkt, der fik Ditlev Tamm til at glemme alt, hvad han havde lært hjemmefra om at opføre sig »normalt«.
  6. Interview
    17. september 2010

    'Nogen skal jo være Lars Lilholt, og nu har jeg taget det på mig'

    Enten elsker man Lars Lilholt, eller også hader man ham. Helt så enkelt er det bare ikke for hovedpersonen selv, der i sin nye selvbiografi ærligt fortæller om sit livs op- og nedture. Om at være en af danmarkshistoriens bedst sælgende musikere og manden bag alle tiders største kærlighedssang. Men også om at være plaget af angstanfald, fobiske mareridt og manglende selvtillid
    Et liv. 'Jeg håber, folk køber den, men jeg vil ønske, de ikke læser den,« siger Lars Lilholt om sin selvbiografi 'Drømme og dæmoner'.
  7. Læserbrev
    8. januar 2011

    Brevkassen: Hans ekskone fylder for meget

    Jeg har mødt en meget dejlig mand på min egen alder, og vores forhold er overraskende dejligt. Der er dog en slange i paradiset. Han har en meget stærk tilknytning til sin ekskone
  8. Feature
    9. november 2018

    Hvad er identitetspolitik egentlig? Måske kan bondekultur, borgerrettighedskampe og Mumidalen gøre os klogere

    Et alternativt vokabular er de senere år gledet ind i vores almindelige hverdagssprog. Det rummer nye ord som ’privilegieblindhed’ og ’krænkelseskultur’, og det har gjort spørgsmål om identitet og anerkendelse til en fast del af den offentlige samtale. Identitetspolitik, kalder vi det. Men hvad betyder det egentlig?
    Et alternativt vokabular er de senere år gledet ind i vores almindelige hverdagssprog. Det rummer nye ord som ’privilegieblindhed’ og ’krænkelseskultur’, og det har gjort spørgsmål om identitet og anerkendelse til en fast del af den offentlige samtale. Identitetspolitik, kalder vi det. Men hvad betyder det egentlig?