Rasmus Bo Sørensen

Rasmus Bo Sørensen

Journalist, Information
Seneste artikler af
Rasmus Bo Sørensen
  • 'Det værste var løgnen og med den ensomheden'

    I 10 år holdt de enarmede tyveknægte Carsten Karholt i et jerngreb. Han nåede at spille knap 800.000 kroner op, inden det hele en dag pludselig blev for meget
  • Genhør med fortiden

    For ti år siden brød Tæskeholdet alle skrevne og uskrevne regler for, hvad god radio er. Det bør nogen gøre igen
  • Det store eksperiment

    Hvor går grænserne for den danske middelklasses tolerance og medansvar for integrationen? Og hvor langt er indvandrerne villige til at strække sig? Københavnermodellen for integration, som skal sikre en bedre fordeling af tosprogede og danske elever på de københavnske folkeskoler, giver nogle af svarene. Information tog fra Østerbro til Nørrebro for at gøre status
  • En alternativ verden

    Engang blev man hånet af sin læge, hvis man tilstod at have prøvet alternativ behandling. Den tid er ved at være forbi. Med et langt sejt træk er befolkningen godt i gang med at tvinge et nyt sundhedsparadigme igennem. Over- alt i sundhedsvæsenet må man nu forholde sig til alternativ behandling, og på medicinstudierne er der tilbud om undervisning på vej
  • Tabernes sejr

    Det betaler sig at være taber i det moderne samfund. Velfærdsydelserne vælter ned fra hylderne, og en voksende godhedsindustri lever af at fastholde folk i rollen som ofre. Der er tale om en institutionaliseret tabermoral, der fratager folk ansvaret for fiasko og skyder skylden på systemet. Eller-
  • En ringe start

    Når nytilkomne flygtninge og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet, bliver de ikke tilbudt kontanthjælp. De ryger på den såkaldte starthjælp, der betyder et rådighedsbeløb under Danmarks uofficielle fattigdomsgrænse. Indvandrerne skal motiveres til at arbejde, lyder regeringens forklaring, men ifølge eksperter virker starthjælpen stik i mod hensigten
  • DF: Starthjælpen skal holde udlændinge ude

    Søren Krarup (DF) benægter, at den lave starthjælp handler om at motivere folk til at komme i arbejde. Hovedformålet med den lave ydelse er et helt andet: At vise flygtninge fra verdens fattigste lande, at man ikke finder guld på gaden i Danmark
  • Granitstenen

    Enhver flygtning medbringer sin egen historie. Thordy Besmalahis handler om at kæmpe imod uretfærdighed uanset, hvor man møder den. Og om at leve med de omkostninger, der følger med. De råd forsøger han nu at give videre til sine børn, mens familien lever på starthjælp
  • Mod nye mål

    Familien Besmalahi er politiske flygtninge fra Afghanistan og bor i et mindre rækkehus i Ballerup, hvor de lever på starthjælp. Information har de seneste uger fortalt deres historie, men nu har historien taget en drejning: Thordy Besmalahi har fået job. Ikke på grund af, men på trods af starthjælpen, mener han selv

Sider

Om

Cand.comm og journalist Rasmus Bo Sørensen (f. 1980).
Featurejournalist på Kulturen.
Bachelor i Dansk og kandidat i Journalistik fra Roskilde Universitetscenter.

Mest læste
  1. Kulturpolitik fylder sjældent meget i en valgkamp. Vi har spurgt partierne, hvad de egentlig mener om kultur: Hvad er deres mærkesager? Hvad skal vi overhovedet med kultur? Og hvem har været alletiders bedste kulturminister?
  2. Som sædvanlig tyder intet på, at kulturpolitik når at præge dagsordenen i denne valgkamp. Det er der ifølge kulturforsker Stig Jarl fra Københavns Universitet en simpel forklaring på: Andre emner er ganske enkelt vigtigere, siger han. Og så kommer vi for nemt til at gøre kulturbegrebet synonymt med kunstbegrebet
  3. I Jens Rosendals indremissionske barndomshjem i Vendsyssel var det en dyd at være normal. Man skulle ikke skeje ud eller vække opsigt. Og man skulle slet ikke være homoseksuel. Så Jens Rosendal forsøgte i stedet at være noget andet. Han blev gift og fik børn og undgik at vække opsigt, indtil han som knap 50-årig langt om længe sprang ud med forelskelsessangen »Du kom med alt det der var dig«. Det måske største hit i den højskolesangbog, der netop nu er ved at blive revideret. I dag har den 86-årige sangskriver skrevet sin sidste sang
  4. Man finder det overalt: På bispegården i København, på fødegangen i Herlev, på et lektorkontor i Aarhus, i et rækkehus i Herfølge. Selv i de mest håbløse situationer trænger håbet sig på. Men hvad vil det overhovedet sige at håbe? Og burde vi i virkeligheden hellere besinde os på fornuften?
  5. Blackfacing er den betegnelse, man bruger, når hvide maler sig sorte i ansigtet for at imitere en karikeret version af ’en sort mand’. Men hvorfor er det så stødende? Information tegner et historisk rids af den kontroversielle tradition
  6. Et alternativt vokabular er de senere år gledet ind i vores almindelige hverdagssprog. Det rummer nye ord som ’privilegieblindhed’ og ’krænkelseskultur’, og det har gjort spørgsmål om identitet og anerkendelse til en fast del af den offentlige samtale. Identitetspolitik, kalder vi det. Men hvad betyder det egentlig? Vi er taget på en historisk rejse fra bondekultur over borgerrettighedskampe og gennem Mumidalen – for at blive klogere
  7. 250 år efter sin død synes Ludvig Holberg mere aktuel end nogensinde. Teatrene spiller ham, gymnasie­eleverne læser ham, og forskerne debatterer ham. Hans satiriske komedier rækker hen over århundreder og taler direkte ind i vores samtid. Men det er paradoksalt nok i hans mindre kendte tekster, at han har mest at sige os
  8. Familien er for alvor rykket ind i samtidslitteraturen med romaner, der tematiserer de nære relationer og konflikter i kerne- og skilsmissefamilien. Nostalgien er borte, og nøgterne beskrivelser af det vanskelige fællesskab har taget over