Rasmus Bo Sørensen

Rasmus Bo Sørensen

Journalist, Information
Seneste artikler af
Rasmus Bo Sørensen
  • Ny dokumentarfilm gør med 100 års forsinkelse chokket fra Første Verdenskrig levende

    Første Verdenskrig ændrede historiens gang for altid, men i dag er krigen og dens konsekvenser reduceret til et fjernt fortidsminde. Nu har instruktøren Peter Jackson vakt den glemte krig til live med en åbenbaring af en dokumentarfilm, som trækker krigen ud af historiebøgernes støvede univers og gør den relevant for et moderne publikum
  • Det var en New Order-sang, der trak Niels Roos ud af en rus af sprut og coke og gav ham livet tilbage

    For Niels Roos, der engang kaldte sig Niarn, blev genhøret med en gammel firsersang et afgørende vendepunkt. Ordene fra New Orders ’True Faith’ ruskede ham ud af en rus af sprut og coke og gav ham lyst til at vende tilbage til livet. Her fortæller han om sit skæbnemøde med en bilradios tilfældige toner
  • Radio Information går i kunstterapi og beregner flyveturens CO2-udslip

    Rasmus Bo Sørensen og Merle Baeré fortæller om vores nye serie om helbredende kunst. Filmredaktør Christian Monggaard varmer op til oscaruddelingen. Og nå ja ... så regner Anna von Sperling på, hvad hendes flyrejser til Thailand har kostet klimaet – og det ser ikke helt godt ud
  • Kunst skal få syge i arbejde

    De seneste år har et nyt fokus på kunstens helbredende virkninger vundet frem. I Kolding skal projektet ’Kultur i arbejde’ f.eks. hjælpe sygemeldte borgere med at finde tilbage på arbejdsmarkedet. Men får man det virkelig bedre af at se på kunst?
  • Kan kunst helbrede?

    I Kolding er man ikke i tvivl om, at kunsten kan helbrede

    Ideen om kunstens helbredende kræfter har dybe rødder i vestlig kulturhistorie. I Kolding har man sat sig for at teste potentialet med et kunstforløb, der skal få sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet. ’Kultur i arbejde’, hedder projektet, og det er blot seneste eksempel på en voksende tværvidenskabelig tendens til at forene kunstneriske aktiviteter med en sundhedsfremmende dagsorden. Men får man det virkelig bedre af at se på kunst?
  • Ugen på kulturgangen

    Hvad har politikeren Klaus Riskær og kunstneren Albert Mertz tilfælles?

    En del, lyder svaret i kunstredaktørens analyse af den nye partiformands valgplakat, som indvarsler en sammensmeltning af blå og røde linjer. Desuden letter vi på hatten til modeskaberikonet Karl Lagerfeld, der netop er død, til trendsættermediet Vice, der snart går i graven, og til tegneseriebutikken Fantask, der i ugens løb fik hjertestop og blev genoplivet af 2.165 nostalgiske donorer
  • Ugen på kulturgangen

    Er en voksfigur af Michael Jackson stødende?

    Ja. Eller nej. Kulturredaktionen holder øje med dramaet i Rødovre Centrum, hvor protester har fået fjernet en figur af den kontroversielle popkonge – og fået den stillet tilbage igen. Desuden er nye mediehuse blevet varslet, vi hepper på, at verdens dårligste filminstruktør kan bevare sin position via hajfilm, og så er det blevet bevist, at gyserfans ikke nødvendigvis er dumme
  • Lad os tale mere om sex – og grænser

    Unge er stadig forvirrrede omkring det seksuelle, men de er forvirrede på en ny måde. De er bevidste om, at de har brug for at lære at vise hensyn til andres grænser, men de er i tvivl om, hvordan de skal gøre i praksis. Derfor er det vigtigt, at vi giver de unge netop dén samtale
  • Mette Bock blåstempler, at Forbrændingen kun booker kvindelige kunstnere i 2019

    Kulturminister Mette Bock har givet spillestedet Forbrændingen i Albertslund lov til kun at sætte kvinder på programplakaten i 2019. En dispensationsmulighed i ligestillingsloven har banet vej for beslutningen

Sider

Om

Cand.comm og journalist Rasmus Bo Sørensen (f. 1980).
Featurejournalist på Kulturen.
Bachelor i Dansk og kandidat i Journalistik fra Roskilde Universitetscenter.

Mest læste
  1. Drabssagen fra Bornholm har startet en debat i offentligheden, som kan være farlig for tilliden til dansk politi. Det mener politiforsker og filosof Adam Diderichsen
  2. Frøer bliver til prinser i de mange forvandlingshistorier, der præger vores kultur. Men hvad mener vi overhovedet, når vi siger, at noget er grimt eller smukt? Og er vores vurderinger tillærte eller medfødte? Vi har søgt svar i videnskaben, kunsten, moden og plastikkirurgien
  3. Demokrater og republikanere er ikke bare uenige, når det kommer til politik. De er også uenige om, hvad der er værd at se i flimmeren. En videnskabelig undersøgelse fra University of California har sporet den politiske splittelse i USA gennem amerikanernes tv-forbrug og slår fast, at der er store forskelle på, hvad blå og røde vælgere ser. Men samtidig nærmer amerikanerne sig hinanden ideologisk – og hele fem programmer binder dem sammen
  4. Et alternativt vokabular er de senere år gledet ind i vores almindelige hverdagssprog. Det rummer nye ord som ’privilegieblindhed’ og ’krænkelseskultur’, og det har gjort spørgsmål om identitet og anerkendelse til en fast del af den offentlige samtale. Identitetspolitik, kalder vi det. Men hvad betyder det egentlig? Vi er taget på en historisk rejse fra bondekultur over borgerrettighedskampe og gennem Mumidalen – for at blive klogere
  5. Det tog Tobias Holst en del år at indse, at kvinder ikke nødvendigvis var interesserede i hans mening om dem og deres udseende. Og at ét nej er mere end rigeligt
  6. I Jens Rosendals indremissionske barndomshjem i Vendsyssel var det en dyd at være normal. Man skulle ikke skeje ud eller vække opsigt. Og man skulle slet ikke være homoseksuel. Så Jens Rosendal forsøgte i stedet at være noget andet. Han blev gift og fik børn og undgik at vække opsigt, indtil han som knap 50-årig langt om længe sprang ud med forelskelsessangen »Du kom med alt det der var dig«. Det måske største hit i den højskolesangbog, der netop nu er ved at blive revideret. I dag har den 86-årige sangskriver skrevet sin sidste sang
  7. Vi lægger sjældent mærke til dem, men de gør hele forskellen. Småord som ’jo’, ’vel’ og ’nok’ adskiller dansk fra de fleste andre sprog i verden – og alligevel er deres betydning aldrig blevet beskrevet i dansk grammatik. Det rådes der nu bod på i et grammatisk storværk, hvor der sgu også er blevet plads til sgu
  8. Hele seks byer hævder at være 'Danmarks geografiske midtpunkt'. De ligger både på Sjælland, Fyn, Samsø og i Jylland, men alle mener de at have krav på titlen. Det handler om turisme og lokalpatriotisk selvhævdelse i Udkantsdanmark. Men det handler også om noget mere grundlæggende menneskeligt, som er svært at forklare, men værd at undersøge