Sara Omars ’Dødevaskeren’ om kvindeundertrykkelse i Allahs navn udråbes som årets vigtigste bog. Den er blevet modtaget som debatbog, men den er en roman, siger forfatteren, og det er hun glad for. For romaner kan som ingen andre steder tilbyde plads til at udfolde komplekse fortællinger
Christian Tafdrups nye film ’En frygtelig kvinde’ handler om et parforhold med en svag mand og en undertrykkende kvinde. De to stereotype roller er repræsentative for de fleste mænd og kvinder i dag, mener han, og det har han mødt kritik for. Informations skribent så filmen med sin kæreste og talte efterfølgende med instruktøren
Jeg har de seneste måneder set en del til en fyr, primært efter solnedgang. Vi nyder hinandens selskab, men vi er også enige om, at det ikke skal være mere end bare sjov. Men nu er jeg altså blevet gravid
Kritikernes honorarer og vilkår er til debat. Informations kulturredaktør mener ikke, at professionen er let at sammenligne med andre deltidsjob, fordi der i kulturkritikkens dna er en særlig kærlighed til stoffet, siger hun. ’Kritik mister helt sin mening, når det bliver samlebåndsarbejde’
De færreste danske kritikere kan få anmelderi som hovedbeskæftigelse til at løbe rundt. Spørgsmålet er, om de overhovedet skal det. Og mere radikalt: Om de i det hele taget skal have løn for deres arbejde. For hvis kritikken skal være fri, skal den så koste penge?
I løbet af tre år uddeler en norsk fond 30 kritikerstipendier til en samlet værdi af seks millioner norske kroner. Stipendierne går til kulturkritikere og skal øge kvaliteten af den professionelle kulturkritik i trykte, elektroniske og digitale medier, og de er bare en del af en række offentlige og private legater, kritikere kan søge. Sådanne stipendier drømmer danske kritikere om. Statens Kunstfond mener, at den i forvejen støtter kritik
Der bliver færre anmeldelser i aviserne, og kritikerens vilkår er dårlige: Langt de fleste er freelancere uden rettigheder og med tvivlsomme lønninger. Men måske har det altid været sådan. Vi har spurgt nogle af dem
En middelmådig fodboldklub i den middelmådige danske liga viser sine middelmådige skærmydsler frem. Det er måske svært at forestille sig, at det skulle være særlig seværdigt for andre end fodboldnørder, men Canal 9’s dokuserie ’Superliga Backstage’ giver en genial indsigt i noget af den samme magt, som hele samfundet er bygget af
Rasmus Elmelund (f. 1988) er kulturjournalist og redigerende. Uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus og City University London. Har skrevet for Information siden 2011.
Akavetheden når helt nye højder på dansk tv i DR3’s dokumentarserie ’Ku’ godt må godt’, som med én case demonstrerer, at det åbne forhold er en svær størrelse
I denne uge har et hold internationale forskere advaret om en dominoeffekt, der risikerer at få Jordens temperaturer til at løbe løbsk. Der er »brug for handling«, siger klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt. Men samtidig understreger han, at vi ikke kan gennemføre en grøn omstilling uden de ressourcer, vi får fra olie- og gasproduktionen. Derfor skal Danmark fortsat være et førende olie- og gasland
Krogerup Højskoles nye forstander, 36-årige Rasmus Meyer, savner et sted i den moderne verden, hvor man kan gå hen og diskutere livets store spørgsmål. I en tid, hvor flere og flere føler ubehag, og hvor mistilliden til det politiske stiger, er der brug for et rum, hvor vi oprigtigt og uden ironi og afstand kan diskutere, hvad det vil sige at være menneske. Det rum – siger han – skal højskolen være
Havde Emil fra Lønneberg levet i dag, havde han haft ADHD, skriver læge Jens Peter Gøtze i dagens kronik, og han bakkes op af en speciallæge i børnepsykiatri. Ifølge børneforsker Erik Sigsgaard er problemet, at det ’superinstitutionaliserede samfund’ ikke giver plads til Emil’erne – eller Pippi’erne for den sags skyld
Jeg betragter mig selv som meget frisindet. Bor på Nørrebro, er kritisk over for flygtningestramninger, begræder højredrejningen og retorikken i udlændingedebatten. Alt det dér. Men alligevel kan jeg ikke fordrage turisterne i København!
Efterhånden som en forfatters værk udvikler sig, opstår der som regel en selvsikkerhed, der kan føre til nye eksperimenter. Det kan måske forklare, at debutanter ofte er mere optaget af dem selv og det nære end mere modne forfattere, siger forfatter Johan Davidsen i denne første replik til Martin Bastkjærs essay om selvoptagethed i nyere dansk litteratur
