Rasmus Raun Westh

Rasmus Raun Westh

Journalist, Information
Seneste artikler af
Rasmus Raun Westh
  • Virtuel krig giver granatchok

    Med dronerne har USA skabt et uundværligt våben, der kan overvåge og likvidere intetanende ofre på den anden side af kloden. Men våbnets styrke har haft uforudsete konsekvenser, fordi teknologien blandt andet giver mulighed for at se offeret forbløde. Det udfordrer det fjendebillede, militæret normalt forsøger at skabe i soldaternes hoved, mener Chris Woods, forfatter til en ny bog om droner
  • Forsvaret erkendte ansvar i Apache-sag

    Forsvaret vurderede selv, at Danmark var erstatningspligtig, da et Hellfire-missil i efteråret 2011 dræbte en afghansk familiefar med otte børn, viser aktindsigt
  • En fejlvurdering med dødelig udgang

    De danske soldater i Afghanistan begik en alvorlig fejl, da et Hellfire-missil i 2011 dræbte en afghansk bonde og sårede to af hans venner. Det vurderede forsvaret selv, viser nye dokumenter, som Information har fået aktindsigt i. Alligevel lykkedes det aldrig Forsvarets Auditørkorps at retsforfølge de ansvarlige
  • Integration begynder med stemmeretten

    Hvis vi vil integrere indvandrere i demokratiet, skal de have stemmeret, selv om de ikke er danske statsborgere, mener Mursal Khosrawi. Hun tror på, at hendes generation vil kæmpe den kamp for retten til at stemme, som hendes forældres generation har forsømt
  • Underklassen er valgkampens tabu

    Uanset udfaldet af det kommende valg sker der ikke meget for underklassen, mener 16-årige Julie Rasmussen. Hun og moren Irene, der deltager i TV 2-dokumentaren ’På røven i Nakskov’, oplever, at politikerne og middelklassen helst vil undgå at tale om underklassens problemer
  • Forsvaret tøver med at tale om civile drab i Afghanistan

    Forsvaret taler kun nødigt om de civile drab, som danske soldater var årsag til i Afghanistan. Det kan forøge truslen mod de efterladte, siger chefen for Danmarks internationale indsats. Men eksperter mener, det også er et politisk valg
  • Sagen, alle gerne vil glemme

    Under en indædt kamp med Taleban i efteråret 2010 dræbte danske soldater fem civile, heraf to børn, og sårede fire. Sagen blev mørkelagt af hensyn til efterforskningen og de efterladtes sikkerhed, men selv fem år efter har kun meget få af de involverede lyst til at tale om den tragedie, der udløste Afghanistan-krigens største kompensation
  • Europa har et skizofrent forhold til menneskerettighederne

    EU lovpriser menneskerettigheder og konventioner, men benytter sig i høj grad af kreativ juridisk tænkning for at undgå at tage imod flygtninge. Den form for skizofreni kan koste dyrt i længden, siger Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder
  • Afghanere fraskrev sig retten til at sagsøge Danmark

    Afghanske Abdul Ghani mistede sin datter og en arm, da danske soldater skulle fjerne en vejsidebombe på Highway One. Som andre civile ofre for danskernes krig i Helmand gav han afkald på retten til at sagsøge Danmark eller nogen anden myndighed for sit tab. Jurister er dog usikre på, om den slags løfter er gyldige

Sider

Om

Multimediejournalist og forsideredaktør på information.dk.

Desuden sikkerhedsreporter med særlig interesse for Mellemøsten, Nord- og Østafrika samt Sydasien. Har læst International Reporting ved CUNY Graduate School of Journalism i New York og er cand.comm. i Journalistik fra Roskilde Universitet. Tidligere bosat i Kairo, New York og Istanbul.

Mest læste
  1. Drab på civile er blevet håndteret forskelligt i de fire krige, Danmark har været involveret i, efter to fly fløj ind i tvillingetårnene i New York 11. september 2001. Fælles for dem var, at de blev et stridspunkt i krigen om information
  2. Grænserne for, hvad væbnede magter kan tillade sig, når de går i krig, er voldsomt indsnævret efter årtiers opråb fra menneskerettighedsorganisationer og granskninger fra pressen, mener flere forskere
  3. Først på året – før den militante gruppe Islamisk Stat i Syrien og Levanten indtog dele af Irak og udråbte kalifatet – efterlod nogle af dens medlemmer et dokument i en syrisk bygning, de siden mistede kontrollen over. Dokumentet blev fundet af en gruppe, der efterforsker Islamisk Stats krigsforbrydelser. Det er udformet som en kontrakt med en række krav til krigere og oprørsgrupper, der tilslutter sig organisationen. Blandt andet om, hvornår man må beholde det, man plyndrer, fra de vantro, man slår ihjel
  4. De vigtige spørgsmål bliver udeladt i den undersøgelse af Danmarks krigsdeltagelse, regeringen og partierne bag Afghanistan-indsatsen har vedtaget. Det mener både kaptajn Mads Silberg og professor i international politik Ole Wæver
  5. Før finanskrisen var økonomi som en religion. Vi lyttede pænt til ’ypperstepræsterne’ og gjorde, hvad der blev sagt. Med den uforudsete finanskrise kom en ydmygelse, der tvang økonomernes arbejde ind under et kritisk spotlys. Og nu lever vi i en usikker, men intellektuelt frodig tid, mener John Rapley, politisk økonom ved University of Cambridge
  6. EU lovpriser menneskerettigheder og konventioner, men benytter sig i høj grad af kreativ juridisk tænkning for at undgå at tage imod flygtninge. Den form for skizofreni kan koste dyrt i længden, siger Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder
  7. Det krævede to års tophemmelige forhandlinger, før den internationale koalition kunne indlede det samarbejde med de kurdiske krigere i Kobane, der nu har drevet Islamisk Stat ud af byen. Man frygtede at vække Tyrkiets vrede
  8. USA’s partnerlande i luftkrigen mod Islamisk Stat i Irak og Syrien har bombedræbt mindst 80 civile, som ingen offentlig vil tage ansvar for. Dermed står de pårørende i præcis den situation, som kritikere har advaret om siden luftkrigens begyndelse