Menu
Log ind
Rasmus Raun Westh

Rasmus Raun Westh

Journalist, Information
Email
Twitter
Seneste artikler af
Rasmus Raun Westh
  • Storbyen Mosul er det sted, der er blevet bombet suverænt mest under den snart tre et halvt år lange luftkrig mod Islamisk Stat. Antallet af civile tab eksploderede, da koalitionen med sine luftangreb hjalp irakiske styrker med at generobre byen. Ét enkelt angreb i al-Jadidah-kvarteret dræbte i marts 2017 mindst 105 mennesker, har amerikansk militær erkendt.

    Koalitionen har dræbt 80 civile i Irak og Syrien, som ingen lande vil tage ansvaret for

    USA’s partnerlande i luftkrigen mod Islamisk Stat i Irak og Syrien har bombedræbt mindst 80 civile, som ingen offentlig vil tage ansvar for. Dermed står de pårørende i præcis den situation, som kritikere har advaret om siden luftkrigens begyndelse
  • Beviser indsamlet i forbindelse med en ny DR2-dokumentar får koalitionen, der kæmper mod Islamisk Stat til at indrømme at have dræbt fire medlemmer af en irakisk familie. Inden da havde koalitionen ad flere omgange afvist dette. Både koalitionens indrømmelse og de historier, der nu slipper ud fra befriede byer i Irak og Syrien, underminerer koalitionens egen fortælling om en luftkrig med et rekordlavt antal civile ofre

    Dokumentar underminerer koalitionens påstand om rekordlavt antal civile tab i krigen mod IS

    Beviser indsamlet i forbindelse med en ny DR2-dokumentar får koalitionen, der kæmper mod Islamisk Stat til at indrømme at have dræbt fire medlemmer af en irakisk familie. Inden da havde koalitionen ad flere omgange afvist dette. Både koalitionens indrømmelse og de historier, der nu slipper ud fra befriede byer i Irak og Syrien, underminerer koalitionens egen fortælling om en luftkrig med et rekordlavt antal civile ofre
  • Abdallah på 5 år mistede livet ved koalitionens bombeangreb. Ved siden af ham sidder Sidra, hans søster, der kort før bombeangrebet døde af kræft.

    Koalitionen dræbte fire medlemmer af familien Hadid i Mosul. Der gik to et halvt år, før den indrømmede det

    Den amerikanskledede koalition, der kæmper mod IS i Irak og Syrien, kan have dræbt langt flere civile i bombeangreb, end den selv har erkendt. Beviser indsamlet af ny DR2-dokumentar samt Information får nu koalitionen til at indrømme, at den dræbte fire medlemmer af en irakisk familie – en anklage, den ad flere omgange afviste
  • ’Økonomers anseelse er faldet voldsomt i de seneste år: Jeg tror, vi er mere end kritiske nu, og det går økonomer på nerverne. Måske er det en sund overreaktion, måske er det lidt for meget. Vi havde alt for megen tillid til dem før krisen, men nu har vi måske for lidt. Der bliver faktisk lavet meget god forskning,’ siger John Rapley.

    Økonomi er mere religion end videnskab. Hvis vi erkender det, vil vi klare os bedre

    Før finanskrisen var økonomi som en religion. Vi lyttede pænt til ’ypperstepræsterne’ og gjorde, hvad der blev sagt. Med den uforudsete finanskrise kom en ydmygelse, der tvang økonomernes arbejde ind under et kritisk spotlys. Og nu lever vi i en usikker, men intellektuelt frodig tid, mener John Rapley, politisk økonom ved University of Cambridge
  • Man havde troet, at det var en fordel for dronepiloterne, at de stadig var tæt på deres familier. Men dronepiloter, der bomber mål tusindvis af kilometer fra de kældre, hvori de sidder, tager krigen med sig hjem, mangler støtten fra deres soldaterkammerater, keder sig og bliver set som andenrangspiloter. Arbejdsforholdene er så dårlige, og ofte får de psykologiske traumer, psykologerne ikke kender til.

    Virtuel krig giver granatchok

    Med dronerne har USA skabt et uundværligt våben, der kan overvåge og likvidere intetanende ofre på den anden side af kloden. Men våbnets styrke har haft uforudsete konsekvenser, fordi teknologien blandt andet giver mulighed for at se offeret forbløde. Det udfordrer det fjendebillede, militæret normalt forsøger at skabe i soldaternes hoved, mener Chris Woods, forfatter til en ny bog om droner

  • Forsvaret erkendte ansvar i Apache-sag

    Forsvaret vurderede selv, at Danmark var erstatningspligtig, da et Hellfire-missil i efteråret 2011 dræbte en afghansk familiefar med otte børn, viser aktindsigt
  • Gjorde den danske major A.S. nok for at sikre sig, at der rent faktisk var tale om fjendtlige styrker, da han i oktober 2011 tilkaldte britiske kamphelikoptere for at få uskadeliggjort en gruppe afghanske mænd? En blev dræbt og tre såret. De var alle civile.

    En fejlvurdering med dødelig udgang

    De danske soldater i Afghanistan begik en alvorlig fejl, da et Hellfire-missil i 2011 dræbte en afghansk bonde og sårede to af hans venner. Det vurderede forsvaret selv, viser nye dokumenter, som Information har fået aktindsigt i. Alligevel lykkedes det aldrig Forsvarets Auditørkorps at retsforfølge de ansvarlige
  • ’Der er jo ikke nogen, der kæmper for de fremmedes stemmeret. Det er sørgeligt, for 300.000 uden stemmeret er jo virkelig mange. Jeg savner, at nogen tager den kamp, som man kæmpede for kvinderne for 100 år siden,’ siger Mursal Khosrawi.

    Integration begynder med stemmeretten

    Hvis vi vil integrere indvandrere i demokratiet, skal de have stemmeret, selv om de ikke er danske statsborgere, mener Mursal Khosrawi. Hun tror på, at hendes generation vil kæmpe den kamp for retten til at stemme, som hendes forældres generation har forsømt
  • Ifølge Julie Rasmussens mor har hun ’nosser på størrelse med bagekartofler’ og ikke noget imod at stille sig op og holde tale.

    Underklassen er valgkampens tabu

    Uanset udfaldet af det kommende valg sker der ikke meget for underklassen, mener 16-årige Julie Rasmussen. Hun og moren Irene, der deltager i TV 2-dokumentaren ’På røven i Nakskov’, oplever, at politikerne og middelklassen helst vil undgå at tale om underklassens problemer

Sider

Om

Multimediejournalist og forsideredaktør på information.dk.

Desuden sikkerhedsreporter med særlig interesse for Mellemøsten, Nord- og Østafrika samt Sydasien. Har læst International Reporting ved CUNY Graduate School of Journalism i New York og er cand.comm. i Journalistik fra Roskilde Universitet. Tidligere bosat i Kairo, New York og Istanbul.

Mest læste
  1. Podcast: Ulighed begynder før vuggestuen
    Moderne Ideer, podcasten om samfundets største udfordringer, er tilbage med en ny sæson. Første gæst er mønsterbryder og ph.d Agi Csonka, der hele sit liv har levet med følelsen af, at venner og kollegaer fra veluddannede familie lige så godt kunne komme fra en anden planet
  2. Podcast: Er det frie universitet en romantisk myte?
    Universiterne er ikke uafhængige af det samfund, der betaler for dem – og det behøver de heller ikke at være. Men det er ikke et argument for at lade embedsmænd og politikere detailstyre universiterne, mener institutleder og forfatter Maja Horst i Moderne Ideer Podcast
  3. Podcast: Sådan spotter du en populist
    Hvem er egentlig populister, og er de en trussel mod demokratiet, som vi kender det? Moderne Ideer Podcast har hevet en verdenskendt ekspert i det græske demokrati i studiet for at give os svar.
  4. ’Hallo, civile dør i krig’
    Drab på civile er blevet håndteret forskelligt i de fire krige, Danmark har været involveret i, efter to fly fløj ind i tvillingetårnene i New York 11. september 2001. Fælles for dem var, at de blev et stridspunkt i krigen om information
  5. Europa har et skizofrent forhold til menneskerettighederne
    EU lovpriser menneskerettigheder og konventioner, men benytter sig i høj grad af kreativ juridisk tænkning for at undgå at tage imod flygtninge. Den form for skizofreni kan koste dyrt i længden, siger Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder
  6. Man må mindre i moderne krig
    Grænserne for, hvad væbnede magter kan tillade sig, når de går i krig, er voldsomt indsnævret efter årtiers opråb fra menneskerettighedsorganisationer og granskninger fra pressen, mener flere forskere
  7. Integration begynder med stemmeretten
    Hvis vi vil integrere indvandrere i demokratiet, skal de have stemmeret, selv om de ikke er danske statsborgere, mener Mursal Khosrawi. Hun tror på, at hendes generation vil kæmpe den kamp for retten til at stemme, som hendes forældres generation har forsømt
  8. Økonomi er mere religion end videnskab. Hvis vi erkender det, vil vi klare os bedre
    Før finanskrisen var økonomi som en religion. Vi lyttede pænt til ’ypperstepræsterne’ og gjorde, hvad der blev sagt. Med den uforudsete finanskrise kom en ydmygelse, der tvang økonomernes arbejde ind under et kritisk spotlys. Og nu lever vi i en usikker, men intellektuelt frodig tid, mener John Rapley, politisk økonom ved University of Cambridge