Bag en lille jordbakke sad folk på hug med bukserne nede om anklerne – vi regnede ud, at det måtte være toilettet. Hele byen lignede Roskilde Festival på femtedagen. Bare uden det mindste spor af fest
På vej hjem i bilen talte vi om, hvor underligt det havde været, at de, vi er her for at hjælpe, endte med at hjælpe os, og hvor fantastisk det ville være for både os og dem, hvis de kunne blive her og fortsætte arbejdet
Kvinden i mine arme var den første, jeg mødte. Jeg ville egentlig bare give hende en banan, men da vores øjne mødtes, vidste vi begge, at vi var nødt til at give den anden et knus. Vi klyngede os til hinanden. Det var hende, der begyndte at græde først.
Jeg vil ikke sige, at jeg lyver for ikke at tabe ansigt og vise verden, at jeg har tabt, jeg vil snarere sige, at jeg benægter sandheden for at kunne leve med den, skriver 17-årige Renna Agger Jørgensen om det første møde med den svære kærlighed
Ungdomspolitik bliver der ført masser af. Når de tager vores ungdomshus, når de smider flere og flere elever ind i klasserne, når der vedtages love om alkohol og integration, vedrører det os som unge
Ungdomspolitik bliver der ført masser af. Når de tager vores ungdomshus, når de smider flere og flere elever ind i klasserne, når der vedtages love om alkohol og integration, vedrører det os som unge
Jeg vil ikke sige, at jeg lyver for ikke at tabe ansigt og vise verden, at jeg har tabt, jeg vil snarere sige, at jeg benægter sandheden for at kunne leve med den, skriver 17-årige Renna Agger Jørgensen om det første møde med den svære kærlighed
Kvinden i mine arme var den første, jeg mødte. Jeg ville egentlig bare give hende en banan, men da vores øjne mødtes, vidste vi begge, at vi var nødt til at give den anden et knus. Vi klyngede os til hinanden. Det var hende, der begyndte at græde først.
