I dag tager Højesteret fat på den fem år gamle Grundlovssag, hvor det skal afgøres om Danmarks EU-medlemskab er i strid med Grundloven
BAGGRUND
De sidste, håbløse krampetrækninger fra en lille flok bagstræberiske EU-modstandere - eller en sag, der vil kende Danmarks 25 år lange medlemskab af først EF og siden EU uforeneligt med Danmarks Riges Grundlov?
Ansvaret ligger på skuldrene af de 11 højesteretsdommere, der i dag træder sammen for at indlede behandlingen
af det, der på forhånd er udråbt som "århundredets vigtigste forfatningsretlige sag": Grundlovssagen, hvor statsminister Poul Nyrup Rasmussen af 10 danskere er stævnet for med sin underskrift på Maastricht-traktaten at have forbrudt sig imod Grundloven...