Rune Møller Stahl

Rune Møller Stahl

  • Kommentar
    14. november 2014

    Global ulighed gemt i skattely

    Når en stigende del af verdens formuer gemmes væk i skattely, sløres udviklingen i den globale ulighed
  • Kommentar
    10. oktober 2014

    Vismændene – elitens finanspolitiske vagthund

    De økonomiske vismænds gennemslagskraft bygger bl.a. på stor kontakt med den danske magtelite. Deres anbefalinger er både udtryk for elitens opfattelse af den økonomiske virkelighed og et fingerpeg om, hvor de gerne ser økonomien bevæge sig hen
  • Kommentar
    23. maj 2014

    Lavvækst kan være den nye normaltilstand

    Der er intet, der tyder på, at vi er på vej tilbage til de vækstrater, vi var vant til før krisen. Hvis ikke det skal betyde krise, nød og øget ulighed, kræver det politisk vilje til omfordeling
  • Kommentar
    2. maj 2014

    Kriser der dræber

    Vi er vant til at se på kriser som rent økonomiske fænomener. Men de sætter sig også igennem rent fysisk – vi bliver syge og dør af dem
  • Kronik
    4. april 2014

    Maskinerne kommer – med lavere arbejdstid?

    Arbejdsmarkedet presses af udviklingen indenfor IT- og robotteknologi, der kan gøre store dele af arbejdsstyrken overflødig. Udviklingen bringer dog også et løfte med sig – en mulighed for at omforme arbejdslivet og sænke arbejdstiden for alle
    Arbejdsmarkedet presses af udviklingen indenfor IT- og robotteknologi, der kan gøre store dele af arbejdsstyrken overflødig. Udviklingen bringer dog også et løfte med sig – en mulighed for at omforme arbejdslivet og sænke arbejdstiden for alle
  • Kommentar
    14. marts 2014

    Svingdørens magt

    Toppolitikere, topembedsmænd og erhvervsledere bytter i stigende grad job. Og jo mere indspist eliten er, desto lavere grad af omfordeling og demokratisk deltagelse
  • Kronik
    25. februar 2014

    Venstrefløjen må træde ud af social-demokraternes skygge

    Socialdemokraternes kurs mod højre har efterladt den europæiske venstrefløj rådvild og uden strategi. Hvis venstrefløjen vil ud af krisen, må den definere en selvstændig position
    De steder, hvor venstrefløjens partier er succesfulde, f.eks. Syriza i Grækenland, er de i stand til at placere sig som leder af modstanden mod den neoliberale sparepolitik, mener dagens kronikør. Her er det Syrizas leder, Alexis Tsipras
  • Kommentar
    21. februar 2009

    SU er ikke skabt for de privilegerede

    Skærer man i SU'en, betyder det en ydeligere skævvridning af det danske uddannelsessystem
  • Kommentar
    21. februar 2009

    SU er ikke skabt for de privilegerede

    Skærer man i SU'en, betyder det en ydeligere skævvridning af det danske uddannelsessystem

Sider

  1. Kronik
    3. april 2018

    Neoliberalisme betyder andet og mere end ’alt hvad der er ondt’

    Neoliberalisme er ikke blot en politisk besværgelse, men et ret klart defineret begreb i forskningslitteraturen. Det betegner den økonomisk-politiske konsensus om, at markedsliberale reformer er den eneste vej til vækst, og den har rødder i intellektuelle som Hayek og Friedman
    Neoliberalisme er ikke blot en politisk besværgelse, men et ret klart defineret begreb i forskningslitteraturen. Det betegner den økonomisk-politiske konsensus om, at markedsliberale reformer er den eneste vej til vækst, og den har rødder i intellektuelle som Hayek og Friedman
  2. Anmeldelse
    4. december 2020

    Bag handelskrigen mellem Kina og USA ligger der en klassekamp

    Michael Pettis og Matthew Klein leverer i bogen ’Trade Wars Are Class Wars’ en overbevisende analyse af de kræfter, der ligger bag Kinas økonomiske sejrsgang, og som globalt set skaber ulighed
    De lave kinesiske lønninger gør det svært at sælge tilstrækkeligt mange varer internt i Kina. Dermed bliver Kina for at holde sin økonomiske model kørende tvunget til at eksportere meget af sin produktion. Her containere på vej ud af landet.
  3. Anmeldelse
    29. juni 2018

    En fremtid uden fremtid

    Mikkel Frantzens analyse af depressionen i bogen ’En fremtid uden fremtid’ er en af de mest vellykkede, vi har set
  4. Kronik
    30. september 2017

    Nu truer Tysklands økonomiske succes også landets egen politiske elite

    Tidligere har den stærke tyske økonomi og konkurrenceevne primært skabt tabere i Sydeuropa. Men en vigtig årsag til tysk konkurrenceevne er lave lønninger, og nu truer landets egne økonomiske tabere den politiske elites magt
    Alexander Gaulands højrepopulistiske parti Alternative für Deutschland fik 13 procent af stemmerne ved det tyske valg. Den umiddelbare årsag til styrkelsen af AfD er håndteringen af flygtningekrisen i 2015, hvor mange af især CDU’s vælgere fandt Merkels politik for åben og liberal. Men årsagerne til AfD’s fremgang er langt mere mangfoldige, blandt andet en EU-kritisk kurs kombineret med en antielitær og populistisk retorik.
  5. Kommentar
    24. april 2015

    Gaver forpligter

    Vi ved ikke, hvor stort omfanget af de personlige gaver til danske politikere er. Måske er der tale om bagateller? Måske er der tale om betydelige beløb, som kan påvirke den politik, der vedtages i Folketinget?
  6. Anmeldelse
    30. november 2018

    Prekarisering og akademisk arbejde

    Prekariseringen set som et politisk problem
  7. Anmeldelse
    8. april 2022

    Ny bog af Piketty har interessante nyfortolkninger af koloniale og identitetsmæssige spørgsmål

    Det er forfriskende, når en førende økonom som Piketty tillader sig at tænke i de normative og utopiske baner, vi kender fra det 20. århundredes klassiske intellektuelle
    Selv om basis i Pikettys nye bog stadig er historiske data, fylder de politiske visioner og forskellige former for policy-forslag endnu mere end i tidligere værker.
  8. Kronik
    20. januar 2017

    Desværre, vi bliver nok nødt til at fortsætte med at tale om eliten

    For få år siden var det moderne at forstå magt som ansigtsløse strukturer. Men på det seneste er det blevet klart, at magt besiddes af mennesker. At eliten ikke bare er mennesker, der drikker kaffe med meget mælk, men mennesker, der bestemmer samfundets udvikling
    I modsætning til tidligere tiders konger og adel, forsøger det 21. århundredes kapitalejere og toppolitikere ikke at iscenesætte og skilte med deres magt og indflydelse. De forsøger at gemme den væk og fremstille sig selv som så almindelige som muligt. Det har samtidig ført til lukkethed blandt verdens allerrigeste, hvilket har gjort det meget svært at få adgang til både kvalitative og kvantitative data om især den økonomiske elite. Her et foto fra World Economic Forum i Davos i Schweiz denne uge.