Rune Skyum-Nielsen

Rune Skyum-Nielsen

Journalist og musikanmelder, Information
  • Anmeldelse
    7. juni 2016

    Stille, stille, stille, nu går solen ned

    Radiohead havde skruet ned for lyden, og så måtte publikum skrue op for sanserne på Primavera i Barcelona. Det koncept holdt igennem halvdelen af fredag aftens maratonkoncert – derfra slap det kontrollerede band tøjlerne og gav godtfolket, hvad det ikke troede, det kunne få ...
    Forsanger Thom Yorke var i usædvanligt højt humør fredag aften, da Radiohead gav koncert på den spanske festival Primavera Sound.
  • Anmeldelse
    20. februar 2016

    Derindad ... derindad ... derindad

    Dansk raps mest ventede debutalbum i en generation eller to synes fattigt på hits, rigt på fortolkningsmuligheder og stof(fer) til eftertanke. S!vas bærer det lange format – vokser med det, mens han krymper sig ved tingenes triste tilstand
    Dansk raps mest ventede debutalbum i en generation eller to synes fattigt på hits, rigt på fortolkningsmuligheder og stof(fer) til eftertanke. S!vas bærer det lange format – vokser med det, mens han krymper sig ved tingenes triste tilstand
  • Anmeldelse
    8. januar 2016

    Hvor ingen siger ’endskønt’ eller går og forelsker sig

    Gode vibrationer og realiserede amerikanske drømme prægede fortællingen om det forgangne hiphopår. Sådan tog virkeligheden sig dog sjældent ud på den anden side af Atlanten. Den så snarere ud, som den lød – af soundtracket til ‘The Wire’ eller ‘Breaking Bad’
    Fetty Wap er ikke udpræget rafineret, og hans diktion er ikke udpræget god. Alligevel rammer den enøjede ekspusher nogte med sin eksperimenterende trap-rap.
  • Klumme
    5. marts 2015

    Absurdteatret X Factor

    Det er så godt som umuligt at skelne de otte hidtidige sæsoner af DR1’s X Factor fra hinanden. Men i fredags hændte noget opsigtsvækkende
  • Anmeldelse
    7. januar 2015

    En fotogen fortovsslyngel fylder 40

    Hist og her kniber det med at greje, hvem prosaen henvender sig til i den hidtil grundigste bog om skatekulturen i Danmark. Hverken insidere eller udenforstående kan således være helt tilfredse med Dansk skateboarding – men den stærke billedside kompenserer, mener gæsteanmelder og Soulland-designer Silas Adler
    Skaterne har listet sig over hegnet til Odense Friluftsbad, helt i ånd med de amerikanske skatere i det forrige århundrede. Når badet tømmes en uge om året for at blive renset, er den perfekt skateunderlag.
  • Anmeldelse
    3. januar 2015

    Omfavnelse af det uperfekte

    Efter 14 frustrationsfyldte år har D’Angelo samlet stumperne af sig selv op og kreeret et på én gang originalt og anakronistisk lydbillede, groovende til overflod. Sangeren tager lytteren tilbage til dengang, da fremtiden lød anderledes, end den – i hans ører – har gjort alt for længe
    D’Angelo har fået et forrygende comeback med ’Black Messiah’ – det første album i 14 år.
  • Anmeldelse
    4. juli 2014

    ’Sådan åbner man Orange’

    Startskuddet på Roskilde har aldrig været mere massivt, mere samlende. Efter Outkasts rapblær på Orange Scene, må det være slut med danske privilegier netop her, netop dér
    Startskuddet på Roskilde har aldrig været mere massivt, mere samlende. Efter Outkasts rapblær på Orange Scene, må det være slut med danske privilegier netop her, netop dér
  • Anmeldelse
    19. april 2014

    Han snakker for lidt om sig selv

    Gilli solodebuterer endelig, og det står klart, at den skarpt smældende vestegnsrapper slås med det modsatte af sine nærmeste kolleger: Hans person fylder for lidt i lydbilledet ... Imens mødes modsætningerne Pede B og Alberte, så bitterblid musik opstår
    Gilli spiller hovedrollen i ‘Ækte vare’, der er på vej ud i biograferne. Umiddelbart ligner spillefilmen en dansk pendant til ghettoklassikeren ‘Boyz N the Hood’.
  • Anmeldelse
    1. februar 2014

    En kompleks stodders revanche

    L.O.C. er langt om længe tilbage som historiefortæller på et album, der dog stadig træder vande i en nihilistisk blindgyde. På lydsiden er det grumset rockende lydbillede en paradoksal lyttelise oven på 2012’s hithigende samling af omkvæd
    L.O.C. er langt om længe tilbage som historiefortæller på et album, der dog stadig træder vande i en nihilistisk blindgyde. På lydsiden er det grumset rockende lydbillede en paradoksal lyttelise oven på 2012’s hithigende samling af omkvæd

Sider

  1. Anmeldelse
    6. oktober 2012

    At dunke løs, som var det den sidste dag

    Barbara Moleko laver fiffige finter med sit danske take på neosoul, helt uden at score billige point. Alt imens savner USO’s comeback nybrud, hvor L.O.C. i det mindste tager et enkelt, men gevaldigt skridt ud af dødvandet
    Nummeret ’Langsomt’ på L.O.C’s nye album er det mest interessante i årevis.
  2. Baggrund
    11. oktober 2004

    Krig på ord - og knytnæver

    Ordrige ordkrige er en forædlet tradition mellem rivaliserende rappere. Herhjemme søger dis-disciplinen nye dybder med et aktuelt overgrunds-album
  3. Interview
    19. september 2012

    ’Jeg tror sgu også på kærligheden’

    Efter 12 år som den klammeste fyr i dansk rap fik Emil ’Orgi-E’ Simonsen knust sit hjerte og skrabet bunden. Nu udgiver Suspekt-rapperen sin uhørt bredspektrede solodebut, der fik et skub af de yderst alternative behandlingsformer
    Jeg havde det virkelig af lort i noget tid. Jeg anede ikke, hvem der var mine rigtige venner, hvem jeg selv var, fortæller Orgi-E om tiden efter sin skilsmisse.
  4. Anmeldelse
    19. september 2013

    De kalder ham stadig Skurken

    ’De kalder ham Skurken’ følger på nærmeste hold en hårdkogt kriminel, der samtidig er et håbløst evighedstalent i dansk rap. Han lever, som andre nøjes med at beskrive i deres musik – og det er ved at slå ham ihjel
    ’De kalder ham Skurken’ er et eksempel på, hvad den rå rap siden sin vorden har kunnet som ventil og adspredelse for nogle af samfundets mest utilpassede størrelser. Foto: DR
  5. Anmeldelse
    17. september 2011

    Et longtimes holdbart værk

    Det er efter mørkets frembrud i Langestrand og omegn, hvor Malk De Koijn lyder mere som rigtige mænd end De Rigtige McCoys. Opus nummer tre fra »verdens bedste gruppe« er muligvis endnu et mesterværk. Trioen holder i hvert fald den opportune rimoriginalitet i hævd og bevæger sig sågar ud i virkeligheden
    Det er efter mørkets frembrud i Langestrand og omegn, hvor Malk De Koijn lyder mere som rigtige mænd end De Rigtige McCoys. Opus nummer tre fra »verdens bedste gruppe« er muligvis endnu et mesterværk. Trioen holder i hvert fald den opportune rimoriginalitet i hævd og bevæger sig sågar ud i virkeligheden
  6. Baggrund
    23. oktober 2004

    Guldgravere blandt gangstere

    Omvendt racisme, bondefangeri og bevæbnede arbejdsgivere. Horden af purunge producere fra Danmark lagde kaukasiske snuder til lidt af hvert, da de i 1990’erne viste verden, at hvide kan lave hiphop –– for og med sorte
    Før der var noget, der hed Den Gale Pose, var producerkollektivet Madness 4 Real blandt de unge danskere, der jagtede hiphopguldet i USA.
  7. Baggrund
    18. september 2004

    Scenens svage køn

    For 15 år siden dukkede de to første kvinderappere op på scenen. I dag er de lidt flere, men hiphop-pigerne lever fortsat i drengenes hørmende skygge
  8. Anmeldelse
    6. juli 2012

    Sjældent opkvikkende kældersager

    Den tilbagevendende skiftingkoncert, er danske bands store chance på Orange. Den blev grebet af Kellermensch, hvis grødede udtryk dog kunne trænge til en gevaldig gang nuancering
    Den tilbagevendende skiftingkoncert, er danske bands store chance på Orange. Den blev grebet af Kellermensch, hvis grødede udtryk dog kunne trænge til en gevaldig gang nuancering