Sarah von Essens blog

Hillarys fødselsdag

Idag fylder Hillary Clinton 60 år. Det er svært at overse, hvis man står på hendes mailingliste. Både hendes kampagneleder Patti Solis Doyle og hendes kampagnemedarbejder Bill Clinton har nemlig sendt en hilsen med en opfordring til at sende en lykønskning til præsidentkandidaten

Og Hillary smiler nok bredt, når hun puster lysene ud: Meningsmålingerne er hendes venner, og på CNN grinede de torsdag og sagde, at "Sixty is the new forty" Samme TV-kanal kunne også rapportere, at Hillary holder en stor fødselsdagsfest, som hun altså også tjener stort på.

Imens fastholder hendes modstandere, at amerikanerne har fået nok af familien Clinton - at vælgerne simpelthen lider af såkaldt "Clinton-fatigue". Ifølge Wall Street Journal er det i hvert fald sandt, hvad angår bøger om Hillary, hendes mand og deres ægteskab.

Der er altså ikke særlig godt salg i 90'er-agtig sex og skandale. Det er fødselsdagsbarnet sikkert meget glad for.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu