Den russiske historiker Jurij Dmitrijev har viet sit liv til at opspore døde fra Stalins udrensninger og oprette mindesmærker. I over et år har han været anklaget i en sag om børneporno, der er blevet udlagt som myndighedernes forsøg på at lukke munden på ham og skræmme andre historikere fra at grave i Sovjets mørke fortid. Sagen har fået international opmærksomhed og tidligere i april blev han frikendt for de groveste anklager.