Serie

100 år efter revolutionen

100-året for den russiske revolution nærmer sig. Hvad skete der egentlig i revolutionsdagene og årene efter? Var revolutionen en succes eller fiasko? Hvilke følger har den haft for vores måde at tænke på i dag? De spørgsmål besvarer en række forskere og debattører i denne serie.

Oktoberrevolutionen 100 år

Historien om den russiske revolution lever videre i kunsten

Hvad var det nu, der skete for 100 år siden under Oktoberrevolutionen? Information bringer en række nedslag med anbefalinger af de bedste kunstværker, der giver perspektiv på hvert et skridt i den skelsættende periode i moderne historie
100 år

Oktober­revolutionen passer dårligt ind i Putins fortælling om Rusland

Oktoberrevolutionen minder det russiske regime i faretruende grad om de farvede revolutioner i Ukraine og Georgien. Mens den for den almene russer er fjern, famlet fortid, hvor man ikke engang ved, hvilken side af historien ens forfædre selv stod på, siger russiske historikere

På 100-årsdagen for Lenins revolution: Søg en utopi, der ikke er livsfarlig

Skal man finde noget gunstigt ved den russiske revolution, er det, at skrækken for kommunismen fik vestlige lande til at tæmme kapitalismens udskejelser – for ikke at give revolutionær agitation flere argumenter. Kapitalismen kan civiliseres, når den er bange for nogen

Lad os overlade tungsindet til gamle venstrefløjskoryfæer og lave vores egen revolution

Venstrefløjskoryfæerne markerer 100-året for Oktoberrevolutionen ved at lægge afstand til den. Måske for at retfærdiggøre deres egen generations nederlag. Men deres ’det kan aldrig lade sig gøre’-attitude bør ikke afskrække nutidens unge fra at gøre oprør

Det er ikke nemt at være antiimperialist i dagens Rusland

Verdensungdomsfestivalen har siden 1947 fungeret som 1. maj på speed – en radikal militant venstrefløjsfestival med et antiimperialistisk fokus. I år skulle OL-byen Sotji og 100-året for Oktoberrevolutionen have dannet ekstra festlige rammer for den overvejende kommunistiske forsamling. Men Putin og Ruslands moderne ambitioner endte med at stjæle billedet

Man laver ikke bare en revolution

Historieskrivningen om Oktoberrevolutionen følger en simpel formel: Først skriver Marx en bog, den læser Lenin, og så laver han en revolution. Fortrængt er det, at revolutionen faktisk var produktet af en af århundredets største folkelige massebevægelser

Per Clausen: Oktoberrevolutionen var unødvendig

Da bolsjevikkerne stormede Vinterpaladset, var den sociale revolution i bunden af samfundet allerede gennemført, og revolutionen var reelt overflødig. På længere sigt fik den fatale følger. Den viste, at det er nærmest umuligt at finde det rigtige tidspunkt at genindføre demokratiske rettigheder på, når man først har indskrænket dem midlertidigt

Den Russiske Revolution var fuld af tosser, klassekampe og vennetjenester

I mange år har man set den russiske revolution som enten et statskup uden folkelig opbakning eller som en bevægelse, der imødekom massernes behov. Men nu, hvor de russiske kilder om tiden efter revolutionen i stigende grad er tilgængelige, bliver forklaringerne langt mere nuancerede og komplekse

Den russiske revolution var en tragedie for socialismen

Moskva-kommunismen samlede en bred vifte af vesteuropæiske venstreorienterede grupper og uniformerede dem med en politisk kultur, hvor partiet blev et redskab for ledelsen i Moskva. Resultatet var i modstrid med alt, hvad de europæiske grupper oprindeligt stod for. Og i sidste ende betød det, at den socialistiske utopi blev fuldstændig afskrevet

Den Russiske Revolution var et moderniseringsprojekt båret frem af religiøst håb

Den Russiske Revolution talte til et religiøst håb om at sætte sig ud over virkelighedens jernlove. I modsætning til kristendommen, der stiler mod Paradis i det hinsides, ville den skabe utopien på jord gennem disciplin og vilje. Derfor kunne den legitimere nogle af det 20. århundredes alvorligste forbrydelser

Sider

Mest læste

  1. Moskva-kommunismen samlede en bred vifte af vesteuropæiske venstreorienterede grupper og uniformerede dem med en politisk kultur, hvor partiet blev et redskab for ledelsen i Moskva. Resultatet var i modstrid med alt, hvad de europæiske grupper oprindeligt stod for. Og i sidste ende betød det, at den socialistiske utopi blev fuldstændig afskrevet
  2. Den russiske revolution viste sig at være en gruelig fiasko og livtagende. Dagens leder opfordrer til, at den ikke bliver gentaget
  3. I mange år har man set den russiske revolution som enten et statskup uden folkelig opbakning eller som en bevægelse, der imødekom massernes behov. Men nu, hvor de russiske kilder om tiden efter revolutionen i stigende grad er tilgængelige, bliver forklaringerne langt mere nuancerede og komplekse
  4. Historieskrivningen om Oktoberrevolutionen følger en simpel formel: Først skriver Marx en bog, den læser Lenin, og så laver han en revolution. Fortrængt er det, at revolutionen faktisk var produktet af en af århundredets største folkelige massebevægelser
  5. Den Russiske Revolution talte til et religiøst håb om at sætte sig ud over virkelighedens jernlove. I modsætning til kristendommen, der stiler mod Paradis i det hinsides, ville den skabe utopien på jord gennem disciplin og vilje. Derfor kunne den legitimere nogle af det 20. århundredes alvorligste forbrydelser
  6. Da bolsjevikkerne stormede Vinterpaladset, var den sociale revolution i bunden af samfundet allerede gennemført, og revolutionen var reelt overflødig. På længere sigt fik den fatale følger. Den viste, at det er nærmest umuligt at finde det rigtige tidspunkt at genindføre demokratiske rettigheder på, når man først har indskrænket dem midlertidigt
  7. Revolutionen var en eksplosion af socialistisk demokrati. Men da den bredte sig mod vest, blev den bremset. På den måde indvarslede parolen om ’socialisme i ét land’ en regulær kontrarevolution, som fuldbyrdedes i årene efter
  8. Da Rosa Luxemburg sad fængslet for sin krigsmodstand i 1918, lavede hun sin samtids klogeste politiske analyse. I hendes tanker er der stadig inspiration at hente for nutidens socialister, men heller ikke hun var i stand til at forestille sig det 21. århundredes problemer med truslen mod selve jordens økosystem