Menu
Køb abonnement
Log ind

Serie

100 år efter revolutionen

100-året for den russiske revolution nærmer sig. Hvad skete der egentlig i revolutionsdagene og årene efter? Var revolutionen en succes eller fiasko? Hvilke følger har den haft for vores måde at tænke på i dag? De spørgsmål besvarer en række forskere og debattører i denne serie.

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Baggrund
7. november 2017

Historien om den russiske revolution lever videre i kunsten

Hvad var det nu, der skete for 100 år siden under Oktoberrevolutionen? Information bringer en række nedslag med anbefalinger af de bedste kunstværker, der giver perspektiv på hvert et skridt i den skelsættende periode i moderne historie
Stumfilmen ’Panserkrydseren Potemkin’ af instruktør Sergei Eisenstein fik premiere i 1925 og anses den dag i dag for et mesterværk. Soldater slår hårdt ned på sympatidemonstrationerne i Odessa og især nærbillederne af trampende støvler, blødende civile og en barnevogn, der ruller ned ad en trappe, er legendariske og dannede skole for fremtidige fremstillinger af voldens gru.
Baggrund
7. november 2017

Oktober­revolutionen passer dårligt ind i Putins fortælling om Rusland

Oktoberrevolutionen minder det russiske regime i faretruende grad om de farvede revolutioner i Ukraine og Georgien. Mens den for den almene russer er fjern, famlet fortid, hvor man ikke engang ved, hvilken side af historien ens forfædre selv stod på, siger russiske historikere
Det nuværende russiske regime er konservativt og bevarende, og med sin tro på en genoprettelse af den oprindelige kristendom er det langt fra de gamle revolutionære, siger historiker.
Leder
7. november 2017

På 100-årsdagen for Lenins revolution: Søg en utopi, der ikke er livsfarlig

Den russiske revolution viste sig at være en gruelig fiasko og livtagende. Dagens leder opfordrer til, at den ikke bliver gentaget
Kronik
7. november 2017

Lad os overlade tungsindet til gamle venstrefløjskoryfæer og lave vores egen revolution

Venstrefløjskoryfæerne markerer 100-året for Oktoberrevolutionen ved at lægge afstand til den. Måske for at retfærdiggøre deres egen generations nederlag. Men deres ’det kan aldrig lade sig gøre’-attitude bør ikke afskrække nutidens unge fra at gøre oprør
Med paroler som ’demokratisk socialisme’ og en ’revolution imod milliardærklassen’ fik den demokratiske præsidentkandidat i USA Bernie Sanders flere stemmer i primærvalgene blandt de unge under 30 år end Trump og Clinton tilsammen. Dagens kronikør mener, at tiden er inde til revolution.
Baggrund
6. november 2017

Det er ikke nemt at være antiimperialist i dagens Rusland

Verdensungdomsfestivalen har siden 1947 fungeret som 1. maj på speed – en radikal militant venstrefløjsfestival med et antiimperialistisk fokus. I år skulle OL-byen Sotji og 100-året for Oktoberrevolutionen have dannet ekstra festlige rammer for den overvejende kommunistiske forsamling. Men Putin og Ruslands moderne ambitioner endte med at stjæle billedet
Unge fra hele verden mødes i Sojti i Rusland til antimperialistisk festival. Men mange føler, at Vladimir Putin og hans styre har kuppet festivalen og bruger den som en propaganda-maskine for Rusland og Putin, hvilket da også fremgår af de billeder fra festivalen, som arrangørerne har lagt ud.
Kronik
17. oktober 2017

Man laver ikke bare en revolution

Historieskrivningen om Oktoberrevolutionen følger en simpel formel: Først skriver Marx en bog, den læser Lenin, og så laver han en revolution. Fortrængt er det, at revolutionen faktisk var produktet af en af århundredets største folkelige massebevægelser
I bunden af det russiske samfund foregik der mellem februar og oktober 1917 en tiltagende masseradikalisering. Bolsjevikpartiet fik stigende indflydelse, ikke fordi det levede op til Lenins partimodel fra 1902, men tværtimod fordi det i 1917 udviklede sig til et masseparti af radikaliserede arbejdere, soldater og matroser. Et parti, som partiledelsen ofte havde svært ved at holde styr på
Kronik
22. september 2017

Per Clausen: Oktoberrevolutionen var unødvendig

Da bolsjevikkerne stormede Vinterpaladset, var den sociale revolution i bunden af samfundet allerede gennemført, og revolutionen var reelt overflødig. På længere sigt fik den fatale følger. Den viste, at det er nærmest umuligt at finde det rigtige tidspunkt at genindføre demokratiske rettigheder på, når man først har indskrænket dem midlertidigt
1917. En bataljon fra Den Røde Hær under Den Russiske Revolution.
Kronik
8. september 2017

Den Russiske Revolution var fuld af tosser, klassekampe og vennetjenester

I mange år har man set den russiske revolution som enten et statskup uden folkelig opbakning eller som en bevægelse, der imødekom massernes behov. Men nu, hvor de russiske kilder om tiden efter revolutionen i stigende grad er tilgængelige, bliver forklaringerne langt mere nuancerede og komplekse
Lenin og Trotski til toårsfest for Oktoberrevolutionen i 1919. 
Kronik
1. september 2017

Den russiske revolution var en tragedie for socialismen

Moskva-kommunismen samlede en bred vifte af vesteuropæiske venstreorienterede grupper og uniformerede dem med en politisk kultur, hvor partiet blev et redskab for ledelsen i Moskva. Resultatet var i modstrid med alt, hvad de europæiske grupper oprindeligt stod for. Og i sidste ende betød det, at den socialistiske utopi blev fuldstændig afskrevet
Moskva-kommunismen samlede en bred vifte af vesteuropæiske venstreorienterede grupper og uniformerede dem med en politisk kultur, hvor partiet blev et redskab for ledelsen i Moskva. Resultatet var i modstrid med alt, hvad de europæiske grupper oprindeligt stod for. Og i sidste ende betød det, at den socialistiske utopi blev fuldstændig afskrevet
Kronik
21. august 2017

Den Russiske Revolution var et moderniseringsprojekt båret frem af religiøst håb

Den Russiske Revolution talte til et religiøst håb om at sætte sig ud over virkelighedens jernlove. I modsætning til kristendommen, der stiler mod Paradis i det hinsides, ville den skabe utopien på jord gennem disciplin og vilje. Derfor kunne den legitimere nogle af det 20. århundredes alvorligste forbrydelser
Ofre for den russiske revolution blev begravet i Moskva i 1917. Ingen anden ideologi end kommunismen – ikke engang fascismen – har så mange lig og ødelagte menneskeskæbner på samvittigheden. Opregner man alene antallet af døde, løber regningen for 100 års kommunisme op i 100 millioner. Foto: Mary Evans Picture Library

Sider

  • Kronik
    1. september 2017

    Den russiske revolution var en tragedie for socialismen

    Moskva-kommunismen samlede en bred vifte af vesteuropæiske venstreorienterede grupper og uniformerede dem med en politisk kultur, hvor partiet blev et redskab for ledelsen i Moskva. Resultatet var i modstrid med alt, hvad de europæiske grupper oprindeligt stod for. Og i sidste ende betød det, at den socialistiske utopi blev fuldstændig afskrevet
    Moskva-kommunismen samlede en bred vifte af vesteuropæiske venstreorienterede grupper og uniformerede dem med en politisk kultur, hvor partiet blev et redskab for ledelsen i Moskva. Resultatet var i modstrid med alt, hvad de europæiske grupper oprindeligt stod for. Og i sidste ende betød det, at den socialistiske utopi blev fuldstændig afskrevet
  • Kronik
    7. november 2017

    Lad os overlade tungsindet til gamle venstrefløjskoryfæer og lave vores egen revolution

    Venstrefløjskoryfæerne markerer 100-året for Oktoberrevolutionen ved at lægge afstand til den. Måske for at retfærdiggøre deres egen generations nederlag. Men deres ’det kan aldrig lade sig gøre’-attitude bør ikke afskrække nutidens unge fra at gøre oprør
    Med paroler som ’demokratisk socialisme’ og en ’revolution imod milliardærklassen’ fik den demokratiske præsidentkandidat i USA Bernie Sanders flere stemmer i primærvalgene blandt de unge under 30 år end Trump og Clinton tilsammen. Dagens kronikør mener, at tiden er inde til revolution.
  • Leder
    7. november 2017

    På 100-årsdagen for Lenins revolution: Søg en utopi, der ikke er livsfarlig

    Den russiske revolution viste sig at være en gruelig fiasko og livtagende. Dagens leder opfordrer til, at den ikke bliver gentaget
  • Baggrund
    7. november 2017

    Oktober­revolutionen passer dårligt ind i Putins fortælling om Rusland

    Oktoberrevolutionen minder det russiske regime i faretruende grad om de farvede revolutioner i Ukraine og Georgien. Mens den for den almene russer er fjern, famlet fortid, hvor man ikke engang ved, hvilken side af historien ens forfædre selv stod på, siger russiske historikere
    Det nuværende russiske regime er konservativt og bevarende, og med sin tro på en genoprettelse af den oprindelige kristendom er det langt fra de gamle revolutionære, siger historiker.
  • Kronik
    21. august 2017

    Den Russiske Revolution var et moderniseringsprojekt båret frem af religiøst håb

    Den Russiske Revolution talte til et religiøst håb om at sætte sig ud over virkelighedens jernlove. I modsætning til kristendommen, der stiler mod Paradis i det hinsides, ville den skabe utopien på jord gennem disciplin og vilje. Derfor kunne den legitimere nogle af det 20. århundredes alvorligste forbrydelser
    Ofre for den russiske revolution blev begravet i Moskva i 1917. Ingen anden ideologi end kommunismen – ikke engang fascismen – har så mange lig og ødelagte menneskeskæbner på samvittigheden. Opregner man alene antallet af døde, løber regningen for 100 års kommunisme op i 100 millioner. Foto: Mary Evans Picture Library
  • Kronik
    17. oktober 2017

    Man laver ikke bare en revolution

    Historieskrivningen om Oktoberrevolutionen følger en simpel formel: Først skriver Marx en bog, den læser Lenin, og så laver han en revolution. Fortrængt er det, at revolutionen faktisk var produktet af en af århundredets største folkelige massebevægelser
    I bunden af det russiske samfund foregik der mellem februar og oktober 1917 en tiltagende masseradikalisering. Bolsjevikpartiet fik stigende indflydelse, ikke fordi det levede op til Lenins partimodel fra 1902, men tværtimod fordi det i 1917 udviklede sig til et masseparti af radikaliserede arbejdere, soldater og matroser. Et parti, som partiledelsen ofte havde svært ved at holde styr på
  • Kronik
    8. september 2017

    Den Russiske Revolution var fuld af tosser, klassekampe og vennetjenester

    I mange år har man set den russiske revolution som enten et statskup uden folkelig opbakning eller som en bevægelse, der imødekom massernes behov. Men nu, hvor de russiske kilder om tiden efter revolutionen i stigende grad er tilgængelige, bliver forklaringerne langt mere nuancerede og komplekse
    Lenin og Trotski til toårsfest for Oktoberrevolutionen i 1919. 
  • Kronik
    15. august 2017

    Oktoberrevolutionen var de undertryktes festival

    Revolutionen var en eksplosion af socialistisk demokrati. Men da den bredte sig mod vest, blev den bremset. På den måde indvarslede parolen om ’socialisme i ét land’ en regulær kontrarevolution, som fuldbyrdedes i årene efter
    Lenin taler til den til Den Røde Hær, mens hans næstkommanderende Trotskij står på trappen op til podiet.