Serie

De 24 bedste film i det 21. århundrede

Det 21. århundrede er spækket med brillante, sindsoprivende og nyskabende filmoplevelser. Vi har udvalgt de 24 spillefilm fra de seneste to årtier, som vi elsker allerhøjest.

Derfor er ’The Grand Budapest Hotel’ en af dette århundredes bedste film

Bag den 24. og sidste låge i Informations julekalender med det 21. århundredes bedste film gemmer sig en blot fem år gammel, men allerede tidløs klassiker, Wes Andersons ’The Grand Budapest Hotel’, der blandt meget andet er en smuk og munter hyldest til Stefan Zweigs humanisme

Derfor er ’Dogville’ en af dette århundredes bedste film

Misantropen og den drilske humanist Lars von Trier fortæller os de store historier om menneskelighed og moral gennem ofte vilde filmidéer, der ryster os. Og den vildeste idé og den mest drilske leg med menneskets selvgodhed får vi med mesterværket ’Dogville’, film nummer 23 i Informations julekalender

Derfor er ’Skjult’ en af dette århundredes bedste film

Michael Hanekes ’Skjult’ er både en elementært spændende thriller og et spark i røven på et land og en verden, der ikke vil se sine problemer i øjnene eller tage ansvar for sine ugerninger. Og så er den film nummer 22 i Informations julekalender

Derfor er ’Profeten’ en af de bedste film i dette århundrede

Den franske instruktør Jacques Audiards ’Profeten’ er en film, man ikke troede var mulig, før man så den. Det er en fængselsfortælling om den åndelige, teoretiske og praktiske dannelse af en ung kriminel uden historie til et stærkt, selvstændigt og uhyggeligt menneske. Og filmen gemmer sig bag luge nummer 21 i Informations julekalender

Derfor er ’Adèles liv – kapitel 1 & 2’ årtusindets bedste film om kærlighed

Abdellatif Kechiche fik med Cannes-sensationen ’Adèles liv: Kapitel 1 & 2’ sit publikum til at flytte egne tanker og følelser ind i en ung kvindes krop, og til at forstå hendes livsdrift gennem en ikonisk og overmandende lang sexscene. Resultatet er suverænen blandt de store homoseksuelle kærlighedsfilm, der har domineret de seneste tyve år

Derfor er ’Nader og Simin – en separation’ en af de bedste film i dette århundrede

Iranske Asghar Farhadis ’Nader og Simin – en separation’ fra 2011 undersøger og udstiller vores moralske virkelighed med radikalitet og kunstnerisk vilje, og den er film nummer 19 i Informations julekalender

Derfor er ’The Handmaiden’ en af dette århundredes bedste film

Den sydkoreanske billedmager Park Chan-wook leger veloplagt med publikum og genrekonventionerne i den smukke og meget sensuelle psykologiske thriller, ’The Handmaiden’ (2016), der gemmer sig bag låge nummer 18 i Informations julekalender

Derfor er ’Fish Tank’ en af årtusindets bedste film

Andrea Arnold har som ingen andre sat rå og indlevede billeder på den unge kvindes blik. Her er kvinden ikke offer for, men produkt af sociale miljøer med grænseløse voksne. ’Fish Tank’ om en 15-årigs forgabelse i morens nye fyr er derfor et uomgængeligt bidrag til moderne filmkunst og socialrealisme

Derfor er ’Grænse’ en af dette århundredes bedste film

En bred vifte af de grænsedragninger, der strukturerer det menneskelige fællesskab, sættes under pres i Ali Abbasis mesterlige, socialrealistiske troldefilm ’Grænse’, som af den og andre grunde gemmer sig bag låge nummer 16 i Informations julekalender

Derfor er ’Evigt solskin i et pletfrit sind’ en af århundredets bedste film

To mestre inden for hvert sit felt smider Jim Carrey ind i karrierens mest inderligt dramatiske rolle i ’Evigt solskin i et pletfrit sind’, der er stor og innovativ filmkunst

Sider