Serie

De 24 bedste film i det 21. århundrede

Det 21. århundrede er spækket med brillante, sindsoprivende og nyskabende filmoplevelser. Vi har udvalgt de 24 spillefilm fra de seneste to årtier, som vi elsker allerhøjest.

Derfor er ’Anchorman’ en af dette århundredes bedste film

Verden ville være et fattigere sted uden pløkåndssvage komedier, og et højdepunkt i den kategori er Adam McKays ’Anchorman: The Legend of Ron Burgundy’ om en selvglad, mandschauvinistisk nyhedsvært, der forelsker sig i en kvik kvindelig kollega. Det mener Lone Nikolajsen, der skriver om filmen i fjerde del af Informations julekalender

Derfor er ’Tomboy’ en af dette århundredes bedste film

I det 21. århundrede har vesten skændtes om kønsidentiteter som aldrig før. I 2011 kom så franske Céline Sciammas gribende film om kønsængstelig barndom, ’Tomboy’, og viste os stilfærdigt, hvor bøvlet kønsbesættelse er og ikke burde være. Den forklarer intet, men installerer en stærk erfaring i alle, der ser den. Og den gemmer sig bag låge nummer tre i vores julekalender

Derfor er Roy Anderssons ’Sange fra anden sal’ en af dette århundredes bedste film

Efter 25 års spillefilmpause begik svenske Roy Andersson i 2000 sin forunderligt nedslående ’Sange fra anden sal’. I kunstpausen havde han instrueret omkring 300 reklamefilm, der kan ses som forstudier til mesterværket om det neoliberale samfunds knusende effekt. Og den er en af de 24 bedste film i det 21. århundrede i Informations filmjulekalender
Årets filmjulekalender

Derfor er ’Pans labyrint’ en af dette århundredes bedste film

Mexicanske Guillermo del Toro bruger den spanske borgerkrig som bagtæppe for sin smukke og grumme dannelsesfortælling ’Pans labyrint’ om en ung piges kamp for at finde sig selv og sin tro. De uforglemmelige billeder gør den ifølge Informations filmredaktør til en af de 24 bedste film i det 21. århundrede i vores filmjulekalender, der begynder i dag

Sider