Menu
Køb abonnement
Log ind

Serie

Amerikanske grænser

Valget af Donald Trump har afsløret store splittelser i den amerikanske befolkning, som man også kan se afspejlet i andre dele af verden.

Sammen med Brexit er det blevet tolket som en stigende modstand mod globalisering og en tilbagevenden til mere nationalistiske dagsordner, hvor der kan stilles spørgsmål til, hvem et lands egentlige borgere er. Men grænser, nationalitet og statsborgerskab har altid været flydende begreber.

Informations USA-korrespondent har interviewet tre forfattere om national identitet, Sydstaternes uløste racekonflikt, og borgerkrige, der let kan blusse op igen.

Interview
I 1969 flyttede en ung hvid journalist fra Mississippi Delta til nordstaterne i frustration over hvides racisme. Men det gik snart op for ham, at racismen dér var mindst lige så slem. Den nu 77-årige Curtis Wilkie fortæller, hvorfor han årtier senere flyttede tilbage til Syden – en region, hvor sydstatsdemokrater stadig regerer, dog gennem Det Republikanske Parti

I Mississippi er århundreders racekonflikt stadig uløst

I 1969 flyttede en ung hvid journalist fra Mississippi Delta til nordstaterne i frustration over hvides racisme. Men det gik snart op for ham, at racismen dér var mindst lige så slem. Den nu 77-årige Curtis Wilkie fortæller, hvorfor han årtier senere flyttede tilbage til Syden – en region, hvor sydstatsdemokrater stadig regerer, dog gennem Det Republikanske Parti
Interview
’Stater kvier sig ved at kalde væbnede konflikter, de er involveret i, for krige. Før 1945 blev krige erklæret og afsluttet med fredstraktater. Det sker ikke længere,’ siger den britiske historiker og Harvard-professor David Armitage til Information.

Før blev krige udkæmpet mellem stater. I dag er alle krige borgerkrige

Hvor krige førhen blev udkæmpet mellem stater, har langt de fleste væbnede konflikter siden Anden Verdenskrig reelt været borgerkrige. Problemet med borgerkrige er, at de er svære at afslutte – og let blusser op igen, siger den bogaktuelle britiske Harvard-historiker David Armitage. Han er foruroliget over, hvor mange der bruger borgerkrig som en metafor på den aktuelle politiske situation i USA
Charles Maier, 78, er uddannet på Harvard University, hvor han har undervist i europæisk historie siden 1981. Som historiker tøver Maier med at drage klare konklusioner på baggrund af pludselige begivenheder som Brexit og Donald Trumps valgsejr i 2016.

’Landegrænser og statsborgerskab er relativt nye begreber’

Først i renæssancens Europa og under Oplysningstiden blev stater formet inden for afgrænsede territorier. Herfra opstod national identitet og statsborgerskab i de følgende århundreder, skriver Harvard-historikeren Charles Maier i en ny bog. Men i forbindelse med globaliseringen er afgrænsningen af disse territorier begyndt at gå i opløsning

Mest læste

  1. I Mississippi er århundreders racekonflikt stadig uløst
    I 1969 flyttede en ung hvid journalist fra Mississippi Delta til nordstaterne i frustration over hvides racisme. Men det gik snart op for ham, at racismen dér var mindst lige så slem. Den nu 77-årige Curtis Wilkie fortæller, hvorfor han årtier senere flyttede tilbage til Syden – en region, hvor sydstatsdemokrater stadig regerer, dog gennem Det Republikanske Parti
  2. Før blev krige udkæmpet mellem stater. I dag er alle krige borgerkrige
    Hvor krige førhen blev udkæmpet mellem stater, har langt de fleste væbnede konflikter siden Anden Verdenskrig reelt været borgerkrige. Problemet med borgerkrige er, at de er svære at afslutte – og let blusser op igen, siger den bogaktuelle britiske Harvard-historiker David Armitage. Han er foruroliget over, hvor mange der bruger borgerkrig som en metafor på den aktuelle politiske situation i USA