Serie

De anbragte

Statsminister Mette Frederiksen gav i august en undskyldning til Godhavnsdrengene og andre børnehjemsanbragte. Men hun åbnede også op for at sige undskyld til flere, idet hun bebudede flere udredninger af forholdene for andre, der som børn og teenagere har været anbragt i Danmark. Information taler i denne serie med en række andre anbragte, der måske har en officiel undskyldning i vente.

Interview
19. november 2019

Forening for anbragte børn: Vores erfaringer skal ligestilles med forskning og praksis

Kritisable anbringelser af børn og unge er ikke kun noget, der hører fortiden til. Sådan lyder det fra David Pedersen, formand for foreningen De Anbragtes Vilkår. Med en donation fra Egmontfonden vil foreningen nu bringe tidligere og nuværende anbragtes erfaringer ind i debatten og dermed bidrage til at gøre anbringelser bedre
Den store opmærksomhed om statsministerens undskyldning til godhavnsdrengene i august kunne måske give en opfattelse af, at kritisable anbringelser af børn og unge kun var noget, der fandt sted for snart en menneskealder siden. Det er desværre ikke tilfældet, siger David Pedersen.
Nyhed
28. oktober 2019

Forsker: »Vi kan se frem til en masse undskyldninger fra Mette Frederiksen«

Stine Grønbæk Jensen har siden 2013 forsket i overgreb, svigt og krænkelser for anbragte børn og voksne. Hun giver her sit bud på, hvad vi som samfund mangler at vide, og hvorfor det er vigtigt at få undersøgt
Efter en mangeårig kamp har Godhavnsdrengene fået en officiel undskyldning af statsminister Mette Frederiksen i august. Her åbnede hun også op for at sige undskyld til flere.
Nyhed
23. oktober 2019

Tidligere anbragt: »Der blev grædt nogle børnetårer der«

Som polioramt blev syvårige Bruno Andersen anbragt sammen med andre handicappede børn på Geelsgård Kostskole nord for København. »Dengang skulle børn ikke have for megen opmærksomhed, og det fik vi sandelig heller ikke,« som Bruno Andersen siger
Som polioramt blev syvårige Bruno Andersen anbragt børn på Geelsgård Kostskole nord for København. Og der var ikke megen voksenkontakt: »De var meget fraværende over for os. De negligerede fuldstændig at tale med os, og der var absolut ingen følelser mellem de voksne og børnene.«
Nyhed
19. oktober 2019

Først da Helene Thiesen var 46, forstod hun, at hun som barn havde været del af et eksperiment

Da Helene Thiesen var seks år, blev hun sammen med 21 andre grønlandske børn deporteret til Danmark i 1951 til en plejefamilie. Ambitionen var at uddanne unge grønlændere til at blive rollemodeller for deres jævnaldrende. Først da hun var 46, fik hun sandheden at vide: De 22 grønlandske børn havde været en del af et eksperiment
Helene Thiesen var et af de 22 grønlandske børn, der i 1951 blev deporteret til Danmark for at blive uddannet som rollemodeller for deres jævnaldrene.
Nyhed
16. oktober 2019

I årtier blev blinde børn anbragt på Refsnæs. Ove Gibskov fik at vide, at »en rigtig dreng ikke sladrer«

I august 1950 blev fireårige Ove Gibskov, som er født blind, anbragt på Blindeinstituttet på Refsnæs ved Kalundborg. Der var gode lærere og meget støtte til børnene – men også mange lussinger og ondskabsfulde ansatte, husker han
Selv om Ove Gibskov har oplevet mobning og ubehagelige lærere på Blindeinstituttet på Refsnæs, så er han glad for at have fået en boglig uddannelse.
Nyhed
14. oktober 2019

Nu glæder Hans Jørgen Møller sig til en undskyldning fra statsministeren

I 1957 blev Hans Jørgen Møller anbragt sammen med mange andre handicappede unge på Geelsgård Kostskole nord for København. Med diagnosen ’dværgvækst og misdannelser i alle led’ kan han se tilbage på en barndom, hvor børnene af frygt for nye operationer var bange for det regelmæssige lægetilsyn
69-årige Hans Jørgen Møller blev født som dværg og kom i 1957 til Geelsgård Kostskole nord for København. Her måtte han indordne sig et rigidt hierarki, hvor lussinger og mobning hørte til dagens orden. Desuden blev der foretaget en masse kirurgiske indgreb i hans lille krop.