Serie

De anbragte

Statsminister Mette Frederiksen gav i august en undskyldning til Godhavnsdrengene og andre børnehjemsanbragte. Men hun åbnede også op for at sige undskyld til flere, idet hun bebudede flere udredninger af forholdene for andre, der som børn og teenagere har været anbragt i Danmark. Information taler i denne serie med en række andre anbragte, der måske har en officiel undskyldning i vente.

Forening for anbragte børn: Vores erfaringer skal ligestilles med forskning og praksis

Kritisable anbringelser af børn og unge er ikke kun noget, der hører fortiden til. Sådan lyder det fra David Pedersen, formand for foreningen De Anbragtes Vilkår. Med en donation fra Egmontfonden vil foreningen nu bringe tidligere og nuværende anbragtes erfaringer ind i debatten og dermed bidrage til at gøre anbringelser bedre

Forsker: »Vi kan se frem til en masse undskyldninger fra Mette Frederiksen«

Stine Grønbæk Jensen har siden 2013 forsket i overgreb, svigt og krænkelser for anbragte børn og voksne. Hun giver her sit bud på, hvad vi som samfund mangler at vide, og hvorfor det er vigtigt at få undersøgt

Tidligere anbragt: »Der blev grædt nogle børnetårer der«

Som polioramt blev syvårige Bruno Andersen anbragt sammen med andre handicappede børn på Geelsgård Kostskole nord for København. »Dengang skulle børn ikke have for megen opmærksomhed, og det fik vi sandelig heller ikke,« som Bruno Andersen siger

Først da Helene Thiesen var 46, forstod hun, at hun som barn havde været del af et eksperiment

Da Helene Thiesen var seks år, blev hun sammen med 21 andre grønlandske børn deporteret til Danmark i 1951 til en plejefamilie. Ambitionen var at uddanne unge grønlændere til at blive rollemodeller for deres jævnaldrende. Først da hun var 46, fik hun sandheden at vide: De 22 grønlandske børn havde været en del af et eksperiment

I årtier blev blinde børn anbragt på Refsnæs. Ove Gibskov fik at vide, at »en rigtig dreng ikke sladrer«

I august 1950 blev fireårige Ove Gibskov, som er født blind, anbragt på Blindeinstituttet på Refsnæs ved Kalundborg. Der var gode lærere og meget støtte til børnene – men også mange lussinger og ondskabsfulde ansatte, husker han

Nu glæder Hans Jørgen Møller sig til en undskyldning fra statsministeren

I 1957 blev Hans Jørgen Møller anbragt sammen med mange andre handicappede unge på Geelsgård Kostskole nord for København. Med diagnosen ’dværgvækst og misdannelser i alle led’ kan han se tilbage på en barndom, hvor børnene af frygt for nye operationer var bange for det regelmæssige lægetilsyn

Mest læste

  1. Kritisable anbringelser af børn og unge er ikke kun noget, der hører fortiden til. Sådan lyder det fra David Pedersen, formand for foreningen De Anbragtes Vilkår. Med en donation fra Egmontfonden vil foreningen nu bringe tidligere og nuværende anbragtes erfaringer ind i debatten og dermed bidrage til at gøre anbringelser bedre
  2. Da Helene Thiesen var seks år, blev hun sammen med 21 andre grønlandske børn deporteret til Danmark i 1951 til en plejefamilie. Ambitionen var at uddanne unge grønlændere til at blive rollemodeller for deres jævnaldrende. Først da hun var 46, fik hun sandheden at vide: De 22 grønlandske børn havde været en del af et eksperiment
  3. I august 1950 blev fireårige Ove Gibskov, som er født blind, anbragt på Blindeinstituttet på Refsnæs ved Kalundborg. Der var gode lærere og meget støtte til børnene – men også mange lussinger og ondskabsfulde ansatte, husker han
  4. Stine Grønbæk Jensen har siden 2013 forsket i overgreb, svigt og krænkelser for anbragte børn og voksne. Hun giver her sit bud på, hvad vi som samfund mangler at vide, og hvorfor det er vigtigt at få undersøgt
  5. I 1957 blev Hans Jørgen Møller anbragt sammen med mange andre handicappede unge på Geelsgård Kostskole nord for København. Med diagnosen ’dværgvækst og misdannelser i alle led’ kan han se tilbage på en barndom, hvor børnene af frygt for nye operationer var bange for det regelmæssige lægetilsyn
  6. Som polioramt blev syvårige Bruno Andersen anbragt sammen med andre handicappede børn på Geelsgård Kostskole nord for København. »Dengang skulle børn ikke have for megen opmærksomhed, og det fik vi sandelig heller ikke,« som Bruno Andersen siger