Menu
Køb abonnement
Log ind

Serie

Med antropologen på kvindernes vandring

Antropolog Sine Plambech skriver jævnligt til Moderne Tider i forbindelse med sit forskningsprojekt om EU’s migrationskontrol og især kvindelige migranter.

Globalt migrerer kvinder især fra seks-syv områder, hvoraf Plambech udfører feltarbejde i Thailand og Nigeria. Kvinder søger ofte mod Europa og Danmark ved for eksempel at gifte sig eller som sexarbejdere. Nogle bliver involveret i trafficking. Deres fattige hjemområder er afhængige af de penge, de kan sende hjem, men en strengere migrationskontrol i EU har gjort det sværere for kvinderne at komme til Europa. Projektet skal derfor blandt andet undersøge, hvordan EU’s tiltagende migrationskontrol påvirker kvinderne, deres ruter til Europa og udviklingen i deres hjemlande. Undervejs vil hun skrive om det og tage Moderne Tiders læsere med ind i det antropologiske laboratorium.

Sine Plambech er ansat på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Projektet er tilknyttet migrations-forskningsmiljøer på University of Oxford og Columbia University i New York. Forskningen er finansieret af, og indgår i, Det Frie Forskningsråds eliteforskerprogram.

Skal kvinder have lov at sælge sex og på hvilke vilkår? Skal  sexarbejderne reddes ved at mænd forbydes at købe sex? Hvor og hvornår må muslimske kvinder bære tørklæde? Må de bade i burkini? Må de arbejde med burka på? Kan sexsalg eller tørklæde være frivilligt, eller er det altid tvang?

Kvinder er en kampplads

Slagsmålet om de muslimske kvinders burkinier i Frankrig var ikke første gang, en værdikamp udspillede sig hen over kvinders, ofte migrant-kvinders, kroppe. Faktisk er det en figur, der gentager sig
Organisationerne Welcome to Denmark og Ingen Udvisninger Uden Modstand stod tidligere på måneden bag aktioner, der var med til at forhindre deportation af tre lesbiske kvinder fra Uganda, hvor de risikerer forfølgelse. Men de fleste deportationer går mere eller mindre upåagtet hen.

»Jeg føler, jeg flyver bagud i mit liv«

»Vi sad i flysædet og aftalte at kaste os fra side til side – vi ville få flyet til at få problemer, til at vende om. Tilbage til Europa.« Nigerianske Mary taler om den dag, hun blev deporteret til Nigeria. Men Marys fly vendte ikke om. Som Mary skal tusindvis af migranter fremover på fly hjem. Massedeportation er blevet et af EU’s mest centrale bud på en slags løsning på migrantkrisen, og unionen står nu over for et deporterings-eksperiment uden fortilfælde. Men hvad sker der, når deportationsflyene lander?
På sin vis blev Beckys liv et lille blueprint af verdenssituationen. Hun er ikke den første – og sikkert heller ikke den sidste – af de migranter, jeg har arbejdet med, der er død. Becky blev 28 år

Becky er død

På sin vis blev Beckys liv et lille blueprint af verdenssituationen. Hun er ikke den første – og sikkert heller ikke den sidste – af de migranter, jeg har arbejdet med, der er død. Becky blev 28 år
En flygtning holder to børn i hænderne i den tyrkiske by Didymoteicho tæt på den græske grænse. Europæiske politikere taler mere og mere om traffickere som ansvarlige for tragedierne på Europas grænser, men er det trafficking, når rejsen er selvvalgt?

Smugling forklædt som trafficking?

EU diskuterer ny menneske-smuglingspolitik, og en ny debat opstår: Er transport af flygtninge og migranter smugling eller trafficking? Begreberne er vigtige, fordi de bruges til at retfærdiggøre vidt forskellige politikker med vidt forskellige konsekvenser for de mennesker, det hele handler om
Forskning i specifikt kvinders død under flugten kan give et mere detaljeret billede af, hvem der dør og hvorfor. Det er nødvendigt, hvis døden ikke skal banaliseres, og de døde ikke forsvinde anonymt i havet, skriver Sine Plambech.

Kvinderne, der drukner i Middelhavet

Kvinder har større risiko for at drukne i Middelhavet på vej til Europa end mænd. Forskning i døden på grænsen viser entydigt, at selv om langt færre kvinder end mænd globalt set begiver sig ud på farefulde migrationsruter, så har de større risiko for at dø undervejs – særligt på havet
Becky fra Nigeria har al sit håb investeret i muligheden for at rejse til Italien og sælge sex på gaden. Hendes hverdag er en form for transitperiode, hvor hun venter på, at muligheden for at komme af sted byder sig.

En sexarbejder i transit

Sine Plambechs filmportræt ’Becky’s Journey’ giver ordet til en ung nigeriansk kvinde, der venter på muligheden for at komme til Europa. Her skal hun sælge sex under kummerlige forhold i håbet om en bedre fremtid