Serie

Brevet

Breve giver os adgang til fortiden. Som tidslommer, der giver adgang til en svunden tid, et forlist forhold, et ukendt venskab, et eksil, en flugt, et kald. I dag er brevet en sjældenhed. Måske en uddøende genre?

I den kommende tid bringer Information – i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek – en række breve fra mennesker, der enten er i fysisk eller mental eksil.

13. januar 2017

’En af dansk litteraturs eksilerede’

Georg Brandes elskede Danmark, men evnede aldrig helt at slå rod i denne ’degneprovins’. Brevene fra hans tid i frivilligt eksil i Berlin viser denne ambivalens, fortæller litterat og Brandes-kender Hans Hertel
Angiveligt nærede Brandes i tre år en udsigtsløs passion for den 10 år yngre Lulu, som var gift. Det skabte vild jalousi hos hans tyske kone Gerda, der fandt hans dagbøger og breve ved at brække hans skuffer op.
Interview
30. december 2016

Tove Ditlevsen var bange for skoven, ikke døden

Tove Ditlevsen skrev flittigt under sine indlæggelser på psykiatrisk afdeling. Både romaner og breve. Der var nemlig en ro, som den danske forfatterinde ikke så let fandt andre steder, siger forfatter Karen Syberg
Tove Ditlevsen sammen med sin daværende mand Victor Andreasen
Interview
23. december 2016

’Brevene er jo på det tidspunkt den eneste mulighed for Céline’

Den franske forfatter Louis-Ferdinand Céline var i perioden 1945-47 fængslet i Danmark og ventede udlevering til Frankrig på grund af sine antisemitiske skriverier. I det nye år udkommer hans breve fra fængslet på dansk oversat af Troels Hughes Hansen, som vi har bedt udvælge et brev i den omfattende korrespondance
Céline publicerede i 1930’erne en række pamfletter med grove udfald mod alt og alle – ikke mindst jøder.
Interview
16. december 2016

’Hun er mine rødder i verden’

Lilas Hatahet lever som flygtning i Danmark. Hun har skrevet et brev til sin bedstemor, der blev tilbage i familiens hus i Damaskus i Syrien, mens familien blev spredt over hele verden. Lilas Hatahet har aldrig sendt brevet
Lilas Htahet (t.h.) med sin bedstemor og søster i barndomshjemmet i Damaskus.
Interview
9. december 2016

’Indimellem føles eksil som hukommelsestab’

Da forfatterinden Shadi Angelina Bazeghi var en stor pige, havde hun en brevveksling med sin alvorligt syge far. Han var i Iran, hun var i Danmark. »I dag formår brevene for en stund både at opløse tid og afstand«
Shadi Angelina Bazeghi og hendes far, Shahryar Saber
Feature
9. november 2016

Et brev Dan Turèll aldrig kommer til at høre

For nylig skrev Steffen Brandt et brev til idolet og vennen Dan Turèll. Mandag aften læste han det op på den store scene i Diamanten, hvor også Klaus Rifbjergs vid, Francois Mitterands afmægtige kærlighed og Karen Blixens kreative geni var til stede i ånden. Aftenens tema var breve
Fuldt hus til brevoplæsning i Den Sorte Diamant. Steffen Brandt læser op af sit posthume brev til Dan Turèll, som han aldrig nåede alt det, han gerne ville med
Interview
7. november 2016

Gennem brevet kan vi forstå hinanden

Breve kan noget helt unikt. De kan fremme forståelsen af den anden og gennem den anden forståelsen af en selv. Litterat og brevforsker John Christian Jørgensen frygter ikke for brevets fremtid. Brevets kvaliteter er lige så langtidsholdbare, som myten om nye tiders overfladiskhed
Når Karen Blixen skrev sine dramatiske velskrevne breve hjem til moren eller broren om livet på den afrikanske farm, forventede hun næsten, at brevet blev delt og vendt med hele familien, medmindre hun angav et ’moder privat’ over de fortrolige afsnit. Med tiden har hun nok, som de fleste gode forfattere, vidst, at brevene ville få værdi for eftertiden.
Baggrund
7. oktober 2016

’Man sender et lille stykke af sig selv’

Det fysiske brev er i krise, men måske behøver det ikke at dø ud. Noget tyder nemlig på, at brevet stadig har sin plads, men at det bare er ved at skifte funktion. Og særligt blandt de unge ser brevet ud til at opleve en renæssance
Især blandt unge er der en tendens til at skrive et ’rigtigt’ brev, når man vil sige noget vigtigt. Et af de steder, det sker, er i brevskrivningsklubber som Post A Letter København, som holder et månedligt arrangement på Cafe Retro på Nørrebro.
  • Interview
    30. december 2016

    Tove Ditlevsen var bange for skoven, ikke døden

    Tove Ditlevsen skrev flittigt under sine indlæggelser på psykiatrisk afdeling. Både romaner og breve. Der var nemlig en ro, som den danske forfatterinde ikke så let fandt andre steder, siger forfatter Karen Syberg
    Tove Ditlevsen sammen med sin daværende mand Victor Andreasen
  • Baggrund
    7. oktober 2016

    ’Man sender et lille stykke af sig selv’

    Det fysiske brev er i krise, men måske behøver det ikke at dø ud. Noget tyder nemlig på, at brevet stadig har sin plads, men at det bare er ved at skifte funktion. Og særligt blandt de unge ser brevet ud til at opleve en renæssance
    Især blandt unge er der en tendens til at skrive et ’rigtigt’ brev, når man vil sige noget vigtigt. Et af de steder, det sker, er i brevskrivningsklubber som Post A Letter København, som holder et månedligt arrangement på Cafe Retro på Nørrebro.
  • Interview
    23. december 2016

    ’Brevene er jo på det tidspunkt den eneste mulighed for Céline’

    Den franske forfatter Louis-Ferdinand Céline var i perioden 1945-47 fængslet i Danmark og ventede udlevering til Frankrig på grund af sine antisemitiske skriverier. I det nye år udkommer hans breve fra fængslet på dansk oversat af Troels Hughes Hansen, som vi har bedt udvælge et brev i den omfattende korrespondance
    Céline publicerede i 1930’erne en række pamfletter med grove udfald mod alt og alle – ikke mindst jøder.
  • Interview
    7. november 2016

    Gennem brevet kan vi forstå hinanden

    Breve kan noget helt unikt. De kan fremme forståelsen af den anden og gennem den anden forståelsen af en selv. Litterat og brevforsker John Christian Jørgensen frygter ikke for brevets fremtid. Brevets kvaliteter er lige så langtidsholdbare, som myten om nye tiders overfladiskhed
    Når Karen Blixen skrev sine dramatiske velskrevne breve hjem til moren eller broren om livet på den afrikanske farm, forventede hun næsten, at brevet blev delt og vendt med hele familien, medmindre hun angav et ’moder privat’ over de fortrolige afsnit. Med tiden har hun nok, som de fleste gode forfattere, vidst, at brevene ville få værdi for eftertiden.