Serie

Danmarks nye fattigdom

Den historisk lave integrationsydelse, som gives til flygtninge uden for arbejdsmarkedet, har skabt en fattigdom i det danske samfund, som af forskere beskrives som særligt dyb. Nu vil regeringen sænke ydelsen igen. I denne serie sætter Information fokus på, hvordan det er at leve på integrationsydelsen.

Leder
7. marts 2019

Regeringen har skabt en ny underklasse, og det er der intet moralsk forsvarligt argument for

Som resultat af en målrettet indsats fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er der opstået en fattigdom af historiske dimensioner blandt flygtninge og indvandrere. Det kan ikke retfærdiggøres med påstanden om en marginalt øget beskæftigelse og afskrækkende effekt på andre udlændinge
I efteråret fastslog Institut for Menneskerettigheder i en undersøgelse, at nogle familier på integrationsydelse er så fattige, at det er et brud på grundloven.
Interview
6. marts 2019

Støjberg om integrationsydelsen: Den får jo ikke folk til at ligge og sulte på gaden

Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) er stolt af integrationsydelsen. Den har fået færre flygtninge til at søge til Danmark og øget beskæftigelsen blandt flygtninge, mener hun. Den har også ifølge forskere skabt en dyb fattigdom i velfærdsstaten. Men ministeren mener ikke, at mennesker på integrationsydelsen er fattige og fastholder, at der skal være forskel på danskere og flygtninges ret til ydelser
Det er klart, at man ikke har mange penge, når man er på integrationsydelse, og det har heller aldrig været meningen, at man skulle have det, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.
Interview
6. marts 2019

Venstrefløjen afviser Støjbergs forklaring om integrations-ydelsen: »Man kan ikke tale sig ud af samfundets ansvar«

I oppositionen er man ikke tilhænger af integrationsydelsen, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg forsvarer i dagens avis. Den svækker jobindsatsen og skaber en uacceptabel fattigdom i velfærdsstaten, lyder kritikken
SF’s leder, Pia Olsen Dyhr, mener, at den lave integrationsydelse skaber en uacceptabel fattigdom i velfærdsstaten: »Den betyder, at de ikke får deres medicin, at børnene ikke får regntøj, når de har brug for det. Og det betyder, at børnene har større risiko for at ende i helt samme system som deres forældre,« siger hun.
Baggrund
4. marts 2019

»Den måde, man prøver at presse de her familier på, er ikke rar at se på«

Overalt i landet hjælper borgere familier på integrationsydelse med at skaffe tøj til årstiden og møbler, som de ikke selv har råd til at gå ud at købe
Steen Blicher er frivillig daglig leder af Butikken i Næstved og samarbejder med kommunen om at koordinere donationer til flygtningefamilier. Familiekonsulenter i kommunen, som besøger flygtningefamilierne, ringer til ham en til to gange om dagen og spørger, om han kan skaffe forskellige ting.
Baggrund
1. marts 2019

Gældsrådgivere: Kviklån og forbrugslån fører borgere på integrationsydelse ud i negative lånespiraler

Dyre lån såsom kviklån bruges til at dække andre lån eller betale regninger hos familier på integrationsydelse. Sådan fortæller gældsrådgivere, der rådgiver flygtninge om deres økonomi. Ydelsen er så lav, at de har svært ved at vejlede dem om, hvor de kan skære
Karina Andersen, som er gældsrådgiver i Den Frie Rådgivning i Vollsmose i Odense, er blandt de rådgiver der i øjeblikket vejleder 27 familier på integrationsydelse i Vollsmose. Hun fortæller at 'Det kan være rigtig svært for os at rådgive dem, for tit er der ikke noget, de kan skrue ned på. Der er bare ikke mange penge at gøre godt med,'.
Introduktionsydelsen
23. februar 2019

Da Ali, hans to ekskoner og 11 børn med deres 631.724 kroner om året forandrede Danmark

For 20 år siden indførte et politisk flertal en særligt lav ydelse til flygtninge og indvandrere uden job. Den blev døbt introduktionsydelsen og brød med et afgørende princip i den universelle velfærdsstat. Siden har den skiftet navn fire gange og er blevet skåret igen og igen – senest torsdag med det såkaldte paradigmeskifte. Vi genfortæller historien om den laveste ydelse
For 20 år siden indførte et politisk flertal en særligt lav ydelse til flygtninge og indvandrere uden job. Den blev døbt introduktionsydelsen og brød med et afgørende princip i den universelle velfærdsstat. Siden har den skiftet navn fire gange og er blevet skåret igen og igen – senest torsdag med det såkaldte paradigmeskifte. Vi genfortæller historien om den laveste ydelse
Interview
21. februar 2019

Fagfolk: Økonomien overskygger alt andet i arbejdet med familier på integrationsydelse

Socialrådgivere oplever, at de har svært ved at løse opgaven, når det handler om familier på integrationsydelse, fordi økonomien overskygger alt andet. Vi har talt med fire socialrådgivere, der fortæller om deres oplevelse af en hverdag på den lave ydelse
Suhad Hamad er familiekonsulent i organisationen Sivitas, men i arbejdet med familier på integrationsydelse oplever hun – ligesom flere andre socialrådgivere – at det eneste og altoverskyggende emne for samtalerne er økonomi. 
Nyhed
19. februar 2019

Organisationer advarer: Den nye integrationsydelse forhindrer forældre i at varetage barnets tarv

Den nye lovgivning om integrationsydelsen risikerer at sende børn ud i mistrivsel og vanskeliggør den sociale indsats over for børnene, lyder det fra organisationer, der arbejder med familier på integrationsydelse. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) afviser kritikken. Den bedste måde at sikre barnets tarv på er ved at få forældre i beskæftigelse, siger hun
Dansk Socialrådgiverforening er en af de organisationer, der frygter, at der som følge af den nye integrationsydelse vil komme flere eksempler på forældre, som ikke kan forsørge deres børn på ordentlig vis .
Nyhed
18. februar 2019

Frivillige i Dansk Flygtningehjælp: Dårlig økonomi går ud over flygtninges trivsel

En ny undersøgelse blandt 673 frivillige i Dansk Flygtningehjælp viser, at frivillige oplever, at integrationsydelsen går ud over flygtninges trivsel. Bekymringer om økonomi giver anledning til stress, depression og fysiske symptomer, lyder nogle af svarene i undersøgelsen
Larma Aslan er på integrationsydelse og alene med sine fem børn. Hun fortalte i lørdagens Information om, hvor svært det er at få hverdagen til at hænge sammen, når man, når huslejen er betalt, har 4.000 kr. tilbage om måneden til alle andre udgifter og mad.
Interview
16. februar 2019

Enlig mor på integrationsydelse ønsker sig et køleskab, der virker, og senge til sine børn

Larma Aslan skal forsørge sine fem børn for 4.000 kroner om måneden, efter huslejen er betalt. Hendes 13-årige datter hjælper ved at gå med aviser, men familien kan ikke få det til at løbe rundt uden at låne penge halvvejs i måneden
Larma Aslan (th), her i køkkenet med en af sine døtre, har en diskusprolaps og er under behandling i psykiatrien som følge af sine oplevelser med krigen i Syrien. Hun og døtrene kan kun klare sig igennem måneden ved at låne penge af den lokale arabiske købmand, som så bliver betalt tilbage, når der kommer børnepenge hver tredje måned.

Sider