Serie

Den sorte skole

Det drejer sig om Eventyret

Politisk set var figuren Corto Maltese anarkist med en kraftig hældning til venstre, men han var aldrig nogen stor kollektivist. Han var enspænder, og så var han vist i grunden altid lidt trist til mode

Humor kaster skygger

Der er en dybde i Benny Andersens lyrik, som vi aldrig taler om

Det fremmede og modernistiske fra Japan

Et sted mellem Paul Auster og Franz Kafka

Uden tvivlen er der intet frit valg

Latteren, eftertanken og tvivlen går hånd i hånd hos Umberto Eco

Anarki, Stat og Utopi

For de filosofisk opvakte i de flade 1970'erne, som var grundigt trætte af Anker Jørgensen og barnepigestatens omkalfatring af folks liv, var den amerikanske filosof Robert Nozicks værk 'Anarchy, State and Utopia' en åbenbaring

Hvem skal man vælge?

Skulle man for forargelsens skyld hylde Wilbur Smith og hans grundlæggende spændende litteratur, naturbeskrivelse og millionoplag begrundet i dets kulørte og i virkeligheden meget menneskelige univers, hyldesten til det afrikanske kontinent?

Se venlig ud - og lad andre om udlægget

Find Emma Gads bog 'Takt og Tone' ned fra reolen! Og nyd hendes varme. Hun er hverken bigot eller snobbet, men forbavsende klarsynet

Den værste og den bedste

Kunst skal inspirere, forundre og forføre. Kunst er størst, når jeg som tilskuer, lytter eller læser bliver berørt og flyttet - som når jeg læser Grundtvig

De fleste lever uden at opdage, at de er døde

'Jeg kan ikke slippe 'The Waste Land' fra 1922'. Hans Hauge skriver om T. S. Eliot

Yndlingen hedder David Copperfield

Dickens har i nogle litterære kredse haft en Morten Korchsk status: plat og sentimental underholdning for de brede masser (med den dårlige smag). Men hans vanry er afgjort uretfærdigt

Sider

Mest læste

  1. Der er en dybde i Benny Andersens lyrik, som vi aldrig taler om
  2. Kundera får mig til at stoppe op og tænke over det, jeg har, og hvor jeg gerne vil hen
  3. Kunst skal inspirere, forundre og forføre. Kunst er størst, når jeg som tilskuer, lytter eller læser bliver berørt og flyttet - som når jeg læser Grundtvig
  4. Tarjei Vesaas har et fantastisk bud på, hvad der sker, når enkeltmennesket sammen med andre pludselig forvandler sig til en ansvarsløs, navnløs flok, der glemmer, at de er mennesker
  5. Melankolien er det betagende ved Hjalmar Söderberg
  6. 'Jeg kan ikke slippe 'The Waste Land' fra 1922'. Hans Hauge skriver om T. S. Eliot
  7. Jeg bliver aldrig træt af Herman Bang
  8. For de filosofisk opvakte i de flade 1970'erne, som var grundigt trætte af Anker Jørgensen og barnepigestatens omkalfatring af folks liv, var den amerikanske filosof Robert Nozicks værk 'Anarchy, State and Utopia' en åbenbaring